Læsetid: 3 min.

Der er penge i angsten

Når angsten for terrorisme breder sig, er der gode penge i at tilbyde sikkerhed. Det går rigtig godt for sikkerheds-industrien, og EU hjælper militærindustrien ind på området med forsknings-midler, viser kritisk rapport
11. september 2006

BRUXELLES - "Ingen kan føle sig helt sikkert for kriminalitet og terror," skriver det amerikanske sikkerhedsfirma Guardsmark i en dobbeltsidet annonce i det amerikanske magasin Foreign Affairs. Antrax-pulver og andre sager bliver remset op. Eller forestil jer, skriver Guardsmark, hvis en fyret medarbejder kommer forbi en uerfaren vagt og skyder flere medarbejdere. "Hvis selskaber betragter sikkerhed som en vare, så er det netop det, de får," skriver Guardsmark, et selskab, der er kendt for at ansætte tidligere FBI-folk. I stedet for discount tilbyder firmaet målrettede ydelser for at beskytte sig mod alt, hvad der måtte "true i horisonten": Krig, terror, vold på arbejdspladsen, sabotage og tyveri.

Sikkerhedsbranchen er blandt de helt store vindere efter 11. september 2001. Der bliver købt overvågningskameraer, røntgenanlæg og databaser i store mængder, og ifølge erhvervsavisen Financial Times Deutschland blomstrer branchen.

Udviklingen er langt fra slut. Både fra USA, Storbritannien og Israel lyder krav om mere sikkerhed, ikke mindst efter at britisk politi fandt ud af, at en gruppe antageligt havde planlagt at sprænge flere fly i luften ved at bruge flydende sprængstoffer. Under et efterfølgende møde mellem amerikanske og europæiske sikkerhedsfolk i Bruxelles for nyligt sagde den amerikanske repræsentant, at den skærpede sikkerhed, der i USA blev indført efter det britiske fund, formentlig vil blive gjort permanent. Det kræver nyt udstyr til at spore væsker.

Voksende kritik

Efterhånden er kritikken af de nye sikkerhedskrav dog vokset. For også det er der penge i. British Airways mistede knap en halv milliard kroner på grund af sikkerhedskaos i de britiske lufthavne forlden. Og de mindre europæiske virksomheder er gået sammen om at klage over, at EU-Kommissionen planlægger dyre sikkerhedsregler for godstransport. Det vil "forkrøble erhvervslivet" skriver Tina Sommer fra den Europæiske Alliance for Små Virksomheder, og hun kalder forslaget "helt ude af proportioner i forhold til de mulige effekt."

Når det gælder overvågningen kommer kritikken ikke kun fra de sædvanlige menneskeretsorganisationer, men også fra advokater og politikere. En af de mest markante modstandere mod at opbevare oplysninger om borgernes telefoni, e-mails og hvilke internetsider, de har set på, var en tysk liberal politiker, Alexander Alvaro.

En anden omstridt aftale om udlevering af 34 private oplysninger på alle USA-rejsende til de amerikanske myndigheder er nu ved at blive forlænget, men der skal endnu mere til, mener en israelsk sikkerhedsekspert. Europæerne forebygger med teknik, siger den israelske ekspert Rafi Ron i et interview med Financial Times, men det er slet ikke nok.

"Det handler om at se på din baggrund, ikke med fokus på race eller etnisk baggrund, men for at se hvem du er, hvad du har gjort tidligere, hvorfor du rejser," forklarer han.

Oplysninger om flypassagerer og lagring af telefon- og mail-oplysninger er også del af den danske bekæmpelse af terrorisme i de store terrorpakker fra 2002 og i år.

Europa opruster

På europæisk niveau er sikkerhedsindustrien også ved at opruste, godt hjulpet af blandt andet EU's forskningsmidler. Det viser en rapport fra den britiske borgerretsorganisation Statewatch og den hollandske forskningsinstitut Transnational Institute.

Rapporten dokumenterer, hvordan militær- og sikkerhedsindustrien helt formelt og udenom demokratiske beslutninger er blevet hentet ind som rådgiver om brug af EU's forskningsmidler. Ved hjælp af EU-penge kan militærindustrien udvikle sig til at sælge til både civilt og militært brug - et "særdeles lukrativt område," hedder det i rapporten. Desuden er det lykkedes industrien at få indflydelse på EU's fremtidige sikkerhedspolitik.

Den tidligere tyske indenrigsminister, socialdemokraten Otto Schily, blev kendt som en sikkerhedspolitisk hardliner i europæisk kontekst, indtil sin afgang som minister sidste år. Så sent som i går spåede han i Der Spiegel "en til to årtier med terrorisme".

I forrige uge dukkede han op i samme magasin: Manden, der i sin ministertid vedtog adskillige sikkerhedssystemer, sidder nu i bestyrelserne for to sikkerhedsfirmaer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu