Læsetid: 4 min.

Der er penge i et sikkert miljø

Der er milliarder af dollar at tjene på energibesparelser og beskyttelse af klimaet, fra Maine til Californien, fra USA til Brasilien. Mange amerikanere er flove over Bush-regeringens klimapolitik
8. december 2005

MONTREAL - Ikke alle amerikanere vil have ord for at være modstandere af Kyotoaftalen og beskyttelsen af Jordens klima.

Bush-regeringens repræsentant ved FN's klimamøde i Montreal, Harlan Watson, har sagt, at han vil "modsætte sig enhver diskussion om forpligtende mål", også for tiden efter Kyoto-aftalens første fase. Den talstærke amerikanske delegation vogter nidkært over, at de lande, der har påtaget sig forpligtende mål, dvs. Europa med Rusland, Canada og Japan, ikke vedtager noget, der får følger for USA og de andre lande, der står udenfor, siger en kilde der deltager i de forhandlinger, der foregår for lukkede døre.

Det er ikke dyrt for USA

Men mange amerikanere er flove over Bush-regeringens holdning og kede af, at omverdenen tror, den deles af alle amerikanere. Det sagde lederen af miljøstyrelsen i staten Connecticut, Gina McCarthy, i går på et møde, hvor fremtrædende miljøfolk fra USA's nordøststater og Californien præsenterede deres klimapolitik.

Og hun tilføjede en interessant oplysning: Det passer ikke, at det er dyrt i USA at leve op til Kyoto-lignende forpligtelser. "For hver dollar, vi bruger til at forbedre energieffektiviteten, sparer vi fire dollar i energiforbrug. Det er grundlaget for vores program," sagde hun.

De seks amerikanske stater, der ligger længst mod nordøst, har vedtaget en klimaplan sammen med de fem canadiske provinser, der ligger lige nord for dem. FN's klimamøde foregår i år midt i dette område, hvor befolkningerne og deres politikere, både i regering og opposition, ikke vil stå tilbage for europæerne når det gælder beskyttelsen af miljøet og klimaet.

Hovedvægt på effektivitet

Målsætningen i klimaplanen er at skære drivhusudslippet i området ned til 1990-nivaeu i år 2010 og yderligere 10 procent år 2020. Ved midten af århundredet skal udslippet være nede med mindst 75 procent. Planen omfatter alle dele af samfundet, men med hovedvægt på at sætte forbruget af strøm og benzin ned.

De seks amerikanske stater, der tilsammen kaldes New England, forsøger også - sammen med New York, New Jersey og Delaware - at få et regionalt marked for handel med kvoter for udslip af drivhusgas fra elværkerne til at fungere.

"Alene ved at skærpe kravene til energiforbruget i køleskabe og aircondition kan udslippet sænkes mellem fem og 15 procent," siger en anden af mødets deltagere, sagføreren Peter Lehner, der står i spidsen for en række retssager, de nordøstlige stater har anlagt mod forbundsregeringen i Washington og mod de fem store elselskaber, der dominerer i den amerikanske elsektor.

De samme stater - og byen New York - har også besluttet at følge Californiens eksempel og skærpe kravene til udslippet af drivhusgasser fra fremtidens bilmodeller. Kravene træder i kraft om tre-fire år, hvis ikke bilfabrikkerne vinder en retssag, de har bebudet.

Dyrt at lade være

I de første mange år er omkostningerne ved de amerikanske staters indgreb mindre end besparelserne. De kan betale sig, siger Gina McCarthy.

Fremtidens spørgsmål er måske om det bliver dyrt. Men nutidens spørgsmål er, om det bliver for dyrt at lade være, mener organisationen NESCAUM, der analyserer problemerne og fungerer som rådgiver for miljø- og energimyndighederne i de otte nordøststater.

Derfor havde den inviteret 'miljøministrene' fra to af verdens største delstater, Californien på USA's vestkyst og Sao Paulo i Brasilien til at fortælle om deres erfaringer. Begge steder er det lykkedes at begrænse drivhusudslippet langt mere end i USA som helhed - vel at mærke under høj økonomisk vækst og med gunstigt udbytte.

Oplyst egeninteresse

Sao Paulo har verdens største produktion og eksport af sprit til biler (bioethanol). Alle biler i delstaten har efterhånden motorer, der valgfrit kan køre på sprit eller benzin.

Sprit i Sao Paulo laves af sukkerrør. Affaldet fra produktionen anvendes i kraftværker til at lave strøm. Modellen har sine begrænsninger i en verden, hvor klimaet ikke tillader, at man dyrker sukkerrør i alle lande. I Sao Paulo lægger sprit-produktionen beslag på en femtedel af landbrugsjorden, men der er meget af den. Professor Jose Goldemberg, der er en af veteranerne fra verdensmødet i Rio om bæredygtig udvikling i 1992, mener, at man kan fordoble produktionen af sprit til biler, uden at det i sig selv vil forøge presset for at rydde regnskov eller presse fødevarepriserne i vejret. Men så heller ikke mere, tilføjer han.

Sao Paulos klimapolitik omfatter også lossepladsgas, skovrejsning og kollektiv trafik. Desuden har delstaten undgået investeringer på mere end fem milliarder dollar i kraftværker ved at støtte elbesparelser.

Hvad er drivkraften, blev han spurgt. "Oplysning og egeninteresse," svarede han med et smil.

Schwarzeneggers plan

I Californien har den republikanske guvernør Arnold Schwarzenegger erklæret, at udslippet skal ned på mindre end 20 procent i år 2050. Den konkrete plan er ved at være færdig, sagde statens miljøminister dr. Alan Lloyd på mødet.

Men allerede før Schwarzenegger sprang ud som klimaforkæmper, var udslippet af CO2 pr. indbygger i solstaten faldet 30 procent siden 1975. Det ligger dog stadig højt, på linje med det danske.

Californiens programmer omfatter krav til bilernes, bygningernes og apparaternes energiforbrug, støtte til vedvarende energi, forskning og udvikling. De økonomiske gevinster ligger især i at de offentlige institutioner selv sparer energi og de private forbrugere bliver belønnet med lavere elregninger, når de forpligter sig til energibesparelser - så elværkerne kan undgå kostbare investeringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her