Læsetid: 5 min.

Pension og paranoia

En sympatisk film om et skændigt kapitel i fransk historie og en fascinerende filmatisering af Philip K. Dicks scifidrama 'A Scanner Darkly' er blandt de mere opsigtsvækkende tilbud i Cannes
26. maj 2006

CANNES - Rachid Boucharebs konkurrencefilm, Indigènes, fik det længste bifald endnu til en pressekørsel, da den blev vist i går.

Umiddelbart synes de taktfaste klapsalver dog mere at være en sympatitilkendegivelse end et udtryk for, at publikum er begejstrede for filmen. Den handler nemlig om - endnu - et skændigt kapitel i fransk historie og slutter med en slags epilog om, hvordan skiftende franske regeringer stadig udskyder at gøre det rigtige.

Indigènes, titlen betyder Indfødte handler om, hvordan 130.000 nordafrikanere under Anden Verdenskrig blev hvervet af en decimeret fransk hær og sendt til Europa for at kæmpe for 'fædrelandet'. Af filmen fremgår det, at franskmændene primært havde brug for kanonføde, men at de lovede soldaterne - der faktisk var stolte af at kæmpe for en sag og et folk, de troede, de var en del af - guld og grønne skove, som de aldrig fik.

Rachid Bouchareb, der selv er af algerisk afstamning, men født i Frankrig, lader sin film tage udgangspunkt i fire unge mænd, Saïd, Abdelkader, Messaoud og Yassir, som kæmper side om side mod nazisterne og med tiden også for bedre forhold for sig selv og de andre indfødte, der behandles som andenrangs mennesker.

Sympatisk projekt

Indigènes er en uhørt velmenende film om et vigtigt emne, der stadig spøger i folks bevidsthed her 60 år efter. Franskmændene har ligesom mange andre europæiske nationer opført sig afskyeligt i Mellemøsten, Asien og Afrika og kan åbenbart ikke finde ud af at sige undskyld.

I 1950'erne fastfrøs man ved lov de overlevende, indfødte soldaters pension, fordi deres hjemlande begyndte at få deres selvstændighed. Siden blev den franske stat dømt til at udbetale alle pengene. Det er endnu ikke sket, hvorfor Boucharebs film er et uforsonligt indlæg i en sikkert betændt og kontroversiel debat. Som menneske kan man kun håbe på, at hans projekt lykkes, og at Indigènes kommer til at gøre en forskel.

Som filmkritiker er jeg ikke lige så positiv. Indigènes er godt nok en veldrejet og teknisk lydefri produktion, som har et vist held med at placere os midt i krigens gru. Alligevel fungerer den ikke som et følelsesmæssigt engagerende drama. Jeg var i hvert fald ikke på noget tidspunkt i nærheden af at føle noget for de fire hovedkarakterer, der spilles af en række kendte skuespillere og, ja, komikere med ambitioner om en mere karakterorienteret karriere, Roschdy Zem, Samy Naceri, Jamelo Debbouze og Sami Bouajila.

De spiller udmærket, og min hjerne blev ved med at fortælle mig, at de var ofre for ikke bare en krig, men også store uretfærdigheder begået af den franske hær. Men det er, som om Rachid Bouchareb ikke kan finde ud af, om han skal satse på den brutale, øjenåbnende politiske kritik eller et vedkommende drama om fire mænd, der kæmper for alt, hvad de har kært. Ingen af delene lykkes ham, og det er synd for det ambitiøse, sympatiske projekt.

Fantasi og virkelighed

Ambitiøs er også Richard Linklaters anden film i Cannes, den fascinerende, animerede scifi-paranoiathriller A Scanner Darkly, som onsdag blev vist i Un Certain Regard. Filmen er baseret på en bog af den amerikanske scifi-forfatter Philip K. Dick, der er kendt for sine syrede, systemkritiske historier om en nær fremtid, hvor tingene går skævt. Mod slutningen af sit liv blev Dick mere og mere mærkelig og paranoid, hvilket ikke mindst skyldtes et umådeholdent forbrug af såkaldt bevidsthedsudvidende stoffer.

Og det er netop som skildring af misbrugets tragiske konsekvenser, at A Scanner Darkly har sin styrke, samtidig med at den bidsk og vittigt revser det amerikanske overvågningssamfund og den nyttesløse krig mod narko - og terror.

"Paranoiaen, som hovedpersonerne føler, ligner den paranoia, der har grebet verden efter den altomfattende krig mod terrorisme," siger Linklater om A Scanner Darkly i filmens pressemateriale.

"Det lægger en sky over os som kultur. Det er som en ny form for McCarthyisme, den nye heksejagt."

Keanu Reeves har hovedrollen som narkoagenten Fred, der arbejder deep undercover. Fred undersøger en mand, Bob Arctor, som måske er involveret i produktionen af det ekstremt vanedannende og farlige Substance D, men som faktisk er Fred selv. For at kunne spille sin rolle overbevisende er Fred/Bob selv på stoffer, og han har lige som publikum efterhånden svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Det letter ikke situationen, at Bob bor sammen med den kyniske og evigt snakkende Jim (Robert Downey Jr.), der muligvis har regnet ud, hvem Bob i virkeligheden er, og syrehovedet Ernie (Woody Harrelson), der mere eller mindre lever i sin egen verden. Til omgangskredsen hører også pusheren Donna (Winona Ryder), som gerne vil være sammen med Bob, men ikke vil røres ved, fordi, som hun siger, "jeg tager så meget coke!"

Fysisk og psykisk uro

A Scanner Darkly er bestemt ikke en film for alle - og en af hele tre animationsfilm for voksne i Cannes i år. Selv om den perifert forholder sig til thrillergenren, er det primært et absurd og ofte temmelig morsomt og filosofisk drama om at miste realitetssansen og forstanden, fordi man har taget for mange stoffer. Dick dedikerede sin bog til venner, som på den ene eller anden måde var bukket under i deres stofforstærkede søgen efter nye bevidstheder, nye verdener.

"At forblive tro mod bogen er at forsøge noget, som er sværere på film end i litteratur, og det er at være både en komedie og en tragedie på samme tid," siger Linklater.

"Jeg ville have, at filmen skulle fange bogens humor og energi, men ikke negligere det triste og tragiske. Det er bestemt en stor udfordring, men hjertet i historien."

A Scanner Darkly ville have været en svær film at lave på traditionel vis. Linklater har da også valgt en usædvanlig animationsform, der er perfekt til at skabe den stemning af fysisk og psykisk uro, som præger historien.

Teknikken og stilen er udviklet af animatoren Bob Sabistan, der også leverede det animerede afsnit af Lars von Triers og Jørgen Leths De fem benspænd, og som første gang arbejdede sammen med Linklater på den knap så vellykkede Waking Life.

Først optog Linklater A Scanner Darkly på vanlig vis med rigtige skuespillere, locations og rekvisitter, og siden er der så blevet animeret oven på materialet - det kaldes rotoskopering - hvorfor billedsiden får en sitrende tekstur, der kun understreger filmens budskab og verden af illusioner og hallucinationer.

Man kan diskutere, om filmen er for lang og for ordrig - Linklater selskab hedder meget passende Thousand Words - men den er i hvert fald ikke kedelig og uden lag at gå på opdagelse i.

Mere Cannes på tema.information.dk/cannes2006 og blog.information.dk/forsidesensationen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu