Læsetid: 4 min.

Per Stig Møller ser risiko for Al Qaeda-sejr

Men gruppens muligheder for ny terror-base i Irak er ikke helt så oplagte
17. november 2006

Danmarks udenrigsminister mener, at "man vil forære Al Qaeda kontrollen over Irak, hvis man trækker sig ud nu". Med disse ord opsummerede TV-avisen i tirsdags Per Stig Møllers analyse af, hvad der er på spil, og man lod ham selv komme til orde med begrundelsen: "For Al Qaeda har direkte udtrykt, at de leder efter en stat, der er brudt sammen, og det er derfor, de arbejder i Irak."

Udtalelserne er en ekstrem og måske misforstået udgave af Bush-regeringens advarsler. Det er meget usandsynligt, at Al Qaeda, som er en sunni-muslimsk gruppe, kan opnå kontrol med et Irak, hvor shia-muslimer og pro-amerikanske kurdere udgør det overvældende flertal.

Under en senatshøring i onsdags præsenterede cheferne for to amerikanske efterretningstjenester da også en lidt anderledes trusselsanalyse. Amerikansk fiasko vil, sagde CIA's chef, Michael Hayden, opmuntre "vores værste fjender" og "give dem et sikkert tilflugtssted på højde med, hvad de havde i Afghanistan før oktober 2001". Chefen for den militære efterretningstjeneste DIA, generalløjtnant Michael Maples, fik dog sagt, at hellige krigere nok kun vil få et baseområde i den vestlige, sunni-dominerede, del af landet.

Desværre underbygges disse advarsler ikke mere faktuelt. Mange spørgsmål kan rejses. Er Al Qaeda's organisation i Irak stor nok til, at den kan kontrollere bare lidt af landet? Hvad er udsigterne til, at Al Qaeda på længere sigt kan samarbejde med andre grupper? Hvordan vil en tilbagetrækning påvirke hele modstandsbevægelsen?

Sikre svar på disse spørgsmål gives ikke. Men tilgængelige informationer antyder, at sandsynlige svar ikke bekræfter Per Stig Møllers og Bush-regeringens erklærede frygt.

Al Qaeda ekstremt upopulær

Forskeren Anthony Cordesmann fra Center for Strategic and International Studies i Washington er blevet en central kilde til rimeligt objektive informationer. I marts anslog han, at Al Qaeda i Irak har "mindre end 2.000" mænd. Tallet omfatter både irakere og udlændinge samt folk, som kun er delvist med. Den "hårde kerne" er på "ikke mere end nogle hundrede". Siden er lederen, Abu Musab al-Zarqawi, blevet dræbt og noget af organisationen trevlet op.

Hvis man skal tage de officielle trusselsanalyser alvorligt, har antallet af udlændinge stor betydning. Motiverne bag deres indsats og irakernes holdning til dem er ikke mindre vigtig. Blandt andet den amerikanske journalist Nir Rosen, som har indgående kendskab til modstandsbevægelsen, mener, at Al Qaeda's alliance med nationalistiske sunni-grupper vil bryde sammen efter en tilbagetrækning. Det er muligt, mener han, at irakere så vil fokusere på deres eget land, og at udlændingene vil blive jaget væk.

I samme retning peger en opinionsundersøgelse fra september. Irakerne kræver massivt, at USA skal forlade Irak, og et stort flertal støtter angreb på amerikanerne. Men 94 procent har også et negativt syn på Al Qaeda. Endog 77 procent af sunnierne vender sig mod gruppen.

Det er også muligt, at en del af udlændingene ikke vil fortsætte kampen mod andre vestlige mål, når Irak ikke længere er besat. Professor Ahmed Hashim fra US Naval War College påpeger i sit store studie af oprøret, 'Insurgency and Counter-Insurgency in Iraq' udgivet i 2006, at de udenlandske terrorister i vidt omfang før deres engagement ikke var islamistiske ekstremister, som ville angribe USA. De udgør en ny generation, som har fulgt en appel om at forsvare muslimer mod korsfarere.

Meget få udenlandske terrorister

Professor Hashim henviser til, at konkrete beviser, ofte fra militære kilder, viser, at "det udenlandske element er meget lille". I onsdagens senats-høring blev det anslået, at dette element udgør to til tre procent af alle, der er direkte engageret i kampen mod den internationale koalition og i borgerkrigen mellem religiøse sekter. Numerisk er det omkring 1.300 personer. Michael Hayden fra CIA sagde, at udlændingene især er aktive i Al Qaeda og i selvmords-attentater.

Per Stig Møllers henvisning til Al Qaeda's strategi er korrekt, men den er især relevant i forbindelse med f.eks. Somalia og Afghanistan. I midten af oktober erklærede en irakisk paraplyorganisation, som ledes af Al Qaeda, at den vestlige del af landet nu er en uafhængig islamisk stat. Men i en analyse fra forskningsinstituttet Combating Terrorism Center, som holder til på militærakademiet West Point, fremhæves, at initiativet er meget risikabelt for Al Qaeda. Allierede grupper har brudt med samarbejdsorganet, idet oprettelsen af en stat blev anset for anti-irakisk. Al Qaeda har desuden på denne vis fået et administrativt ansvar, som man måske ikke kan løfte, og befolkningen vil forvente beskyttelse - noget, Al Qaeda næppe heller kan levere.

Indtil mere vægtige argumenter er blevet fremlagt, kan det altså ikke udelukkes, at Per Stig Møllers og Bush-regeringens advarsler ligger i forlængelse af den tidligere anvendte politiske strategi, som professor Hashim beskrev med disse ord: Ved at give udlændinge skylden håbede Bush-regeringen, at man kunne udrydde den opfattelse, at der var et oprør i den irakiske befolkning, og i stedet gøre konflikten til et led i den bredere krig mod terror.

udland@information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her