Læsetid: 4 min.

Den perfekte statsborger

SF'eren Morten Homann udtrykker sig med forloren tolerance, Asmaa er skam i sin gode ret til at bære tørklæde og nægte at trykke en mand i hånden med henvisning til sin religion - men at Enhedslisten kan acceptere en sådan kandidat går over hans forstand: "Enhedslisten skal passe på, at de ikke går religiøse fundamentalisters ærinde - og de bør tænke sig grundigt om, hvorvidt deres folketingskandidater nu også repræsenterer en venstreorienteret tankegang", erklærede han dydigt for en uge siden på sin blog. Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup forsøger derimod hverken at stille sig tolerant an eller at udtrykke sig elegant. Han reagerer som en spansk tyr, der får øje på et blafrende rødt klæde i en arena, og sammenligner rask væk muslimske kvinders tørklæder med nazisternes hagekors: "Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så skal de udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?" spurgte Krarup retorisk forleden i Politiken.
20. april 2007

I DAGENS UDGAVE af Paradoks optræder noget nær idealtypen på en borger i en moderne nordisk velfærdsstat. Hun engagerer sig politisk og argumenterer stærkt og inderligt for at betale skat. I ord og handling arbejder hun for kvinders ligestilling i uddannelse, erhvervsliv og politik, og hun værner om individets frihed til at opføre sig, leve og se anderledes ud end flertallet - så længe friheden ikke bruges til at begrænse andres.

Samtidig har denne idealborger en antiautoritær torn, som de fleste vil kalde en 'typisk dansk' kvalitet. Den pirkede for eksempel hul på hendes temperament en hed dag i Yemen, hvor hun rev sløret til side, tændte lyset og dermed gjorde synligt oprør mod, at kvinder blev placeret bagest i et undervisningslokale, dvs. bag mænd, bag slør og i mørke.

Omtalte borger hedder Asmaa Abdol-Hamid. Hun er palæstinensisk født, bor i Vollsmose, vakte hidsig debat, da hun var vært i DR2-programmet 'Adam og Asmaa' og bliver udsat for angreb i en skala fra det tåbelige til det hadefulde i disse dage, hvor hun netop har offentliggjort sin opstilling som folketingskandidat for Enhedslisten.

SF'eren Morten Homann udtrykker sig med forloren tolerance, Asmaa er skam i sin gode ret til at bære tørklæde og nægte at trykke en mand i hånden med henvisning til sin religion - men at Enhedslisten kan acceptere en sådan kandidat går over hans forstand: "Enhedslisten skal passe på, at de ikke går religiøse fundamentalisters ærinde - og de bør tænke sig grundigt om, hvorvidt deres folketingskandidater nu også repræsenterer en venstreorienteret tankegang", erklærede han dydigt for en uge siden på sin blog.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup forsøger derimod hverken at stille sig tolerant an eller at udtrykke sig elegant. Han reagerer som en spansk tyr, der får øje på et blafrende rødt klæde i en arena, og sammenligner rask væk muslimske kvinders tørklæder med nazisternes hagekors: "Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så skal de udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?" spurgte Krarup retorisk forleden i Politiken.

Mens det ene folkepartis hovedbestyrelse nok burde overveje, om Homanns holdninger repræsenterer en ønskelig socialistisk balance mellem personlig frihed og kollektiv ensretning, kunne det andet folkeparti passende overveje, om Krarups udtalelser er i overensstemmelse med Grundlovens ord om religionsfrihed.

I GÅRSDAGENS INFORMATION tegnede den internationalt anerkendte historiker Bernard Lewis et skræmmende billede af en homogen islamisk indvandringsbølge: "De er meget bevidste om deres identitet. De ved, hvem de er, hvad de er, og hvad de ønsker" - nemlig Sharia. Han kondenserede den fælles kerne i de to folkepartisters syn på vores muslimske medborgere ved at erklære 'kvindens stilling' for et spørgsmål, "hvor der er meget stor forskel på kristendom og islam".

Hverken Homann, Krarup eller Lewis kan få øje på de enorme forskelle blandt muslimer, når det gælder såvel 'kvindens stilling' som 'retten til personlig frihed'. Besynderligt. Overalt i verden, hvor islam er den dominerende religion, gør unge middel- og overklassekvinder det samme, som videbegærlige unge kvinder gjorde herhjemme for halvandet hundrede år siden, da Danmark var et kristent, udemokratisk uland: De kræver ret til uddannelse, ret til arbejde, og ligestilling i familien og i det politiske liv. De bærer sjældent hat og korset som datidens danske pionerer, men en hel del af dem bærer tørklæde.

Deres selvstændighed og virkelyst får heftig modstand fra konservative kræfter, hvis argumenter til forveksling ligner dem, som har lydt i Danmark, siden den første kvinde udfordrede patriarkatet: Det er imod Guds vilje, det er imod naturens lov. Samme sang synges overalt i verden, hvor kvinder kræver personlige og demokratiske rettigheder - uanset om den dominerende religion er hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom, islam eller noget helt sjette.

Enhver lommefeminist kan på et øjeblik præstere en analyse af muslimske tørklæder som symbolsk udtryk for kvindens stilling i en patriarkalsk verdensorden - det samme gør sig gældende for korsetter, push-up-bh'er, stilethæle og mange andre af kvinderollens rekvisitter. Det betyder bare ikke, at der altid er en undertrykt kvinde bag et tørklæde eller i en smart bh.

Men lige såvel som man kan glæde sig over, at et stigende antal unge kvinder med synlig kavalergang engagerer sig i politik, samtidig med at man diskuterer, om halsudskæringer til navlen er hensigtsmæssigt arbejdstøj - så kan man også glæde sig over at se flere tørklædeklædte kvinder deltage i det offentlige liv og samtidig diskutere rimeligheden af at tolke Koranen på denne meget gammeldags måde.

Dansk demokrati skal stræbe efter lighed på grundlag af forskellighed, ikke på grundlag af ensretning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her