Læsetid: 3 min.

Pericolomani

Mennesker tiltrækkes uimodståeligt af fare, hvad enten vi får medaljer for at bestige Mount Everest eller mister kørekortet for at køre for hurtigt. Et hjemmekonstrueret udtryk for tiltrækningen er: Pericolomani
29. juli 2006

Vi er i Tivoli - eller på Bakken. Lige i nærheden af rutschebanen. Der hyles og skriges og hvines. Passagererne vræler, som om de var betalt for det. Men det er de ikke. Tværtimod - de har betalt for turen.

Umiddelbart virker det helt uforståeligt. De betaler for at sidde, rædselsslagne og klamre sig til hinanden. Det giver ikke mening.

Men kigger vi dybere ned i menneskesjælen, finder vi - hos de fleste et behov for spænding. For at prøve noget farligt. Noget farligt, som alligevel ikke er farligt. På den ene side - med vore hjerner - ved vi, at der ikke sker noget, men resten af os - kroppen og følelserne bliver bange. Med andre ord: Vi leger med angsten.

Det er som sagt en ufarlig leg, som kan leges på mange måder. I cirkus f.eks. kan vi sidde trygt i stolen - på samme tid som vi gysende identificerer os med linedanseren, højt oppe over os - og helst uden sikkerhedsline.

Trangen til at lege med angsten kan også gå udenfor det trygge, det ufarlige. Vi er fire, der spiller poker. Og det er meget flovt, hvis en af os taber 20-30 kr. på en aften.

Trusler virker ikke

Stadigvæk: Vi leger med spændingen, men i trygge rammer. Vi har råd til at tabe så meget. Men jeg kender unge mennesker, som kan risikere at tabe flere tusinde kr. i poker. Og det har de ikke råd til. Vi hører også om ludomaner, der spiller sig fra hus og hjem og børn. En særlig afart er dem, der bestiger Mount Everest eller udsætter sig for lignende udfordringer. Somme tider skal der bruges enorme summer på at redde dem. Hvis de lykkes med deres farefulde færd, så bliver de sgu adlet!

Vi andre bliver sku ikke adlet for at køre for hurtigt. Hvor vi også udsætter os selv og andre for livsfare. Det ser ud til, at vi har noget imod at blive alvorligt skræmt. Det fejer vi til side.

I USA lavede man engang et forsøg med at lære mennesker tandhygiejne. Det ene hold skræmte man med billeder af tænder, der rådnede og faldt ud, fordi man ikke børstede tænder. Det andet hold fik stilfærdige og saglige råd om fordele ved at børste.

Et halvt år senere viste det sig, at det første hold ikke var blevet bedre - ikke nær så gode som det hold, der ikke var blevet skræmt.

Tiltrukket af fare

Når det drejer sig om unge mennesker, så advarer vi dem i bedste mening: "Det er farligt at køre for hurtigt på knallert!" " Det er farligt at ryge - slet ikke hash" og "Hold jer fra de hårde stoffer, de er farlige!" etc. etc.

De færreste tænker på, hvad der sker i unge mennesker, når de får at vide, at noget er farligt. De er endnu værre end vi ældre - til ikke at lade sig skræmme. Tværtimod reagerer de unge ofte ved at blive tiltrukket:

"Aha, er det farligt?! Lad mig få fem af dem"

Nyt udtryk

Apropos det med at lege med angsten: Engang lærte jeg et nyttigt ord af en velhavende dame, som var kleptoman. Også hun var tiltrukket af det farlige. Ordet findes ikke i noget leksikon, for hun havde selv lavet det af de latinske ord for fare, plus den overdrevne lyst: Pericolomani = leg med angsten.

Psykologen og samlivsforskeren Steen Hegeler har til Informations læsere skrevet en række 'psykosofiske betragtninger', som vil blive bragt i den kommende tid

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her