Læsetid: 3 min.

Den peruanske gåde

19. september 2000

HVEM HAR MAGTEN i Peru? Det er det store spørgsmål, efter at Perus præsident Alberto Fujimori i lørdags overraskende meddelte, at han vil udskrive præsident- og kongresvalg i utide, og at han ikke selv stiller op. Den umiddelbare anledning var offentliggørelsen i torsdags af en video, der viser Fujimoris nærmeste rådgiver, den mystiske leder af den forhadte efterretningstjeneste SIN, Vladimiro Montesinos, på sit kontor overrække 15.000 dollar til en oppositionspolitiker, som siden gik over til Fujimori.
Det kan virke overraskende, at Fujimori – der ellers har satset så stærkt på at blive ved magten, mindre end to måneder efter at han blev genindsat i sit embede til en tredje periode – pludseligt og frivilligt skulle give afkald på den betydelige magt, han har samlet, siden han lige så overraskende vandt præsidentvalget for ti år siden over Perus verdensberømte forfatter Mario Vargas Llosa.
Fujimori var den ukendte, sorte hest. Han havde intet politisk program, kun nogle bredt formulerede, enkle, populistiske slogans, der appellerede mere til peruanerne end den intellektuelle, liberale Vargas Llosas mere reflekterende overvejelser om demokrati, liberalisme og bekæmpelse af venstrefløjen. Meget kort efter sin tiltrædelse vendte han på en tallerken og antog et stramt, nyliberalistisk økonomisk program tilskåret af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken for blandt andet at få has på en rekordhøj inflation på 7.650 procent. De sociale løfter var glemt.
Han havde imidlertid problemer med at få sine lovforslag igennem i Kongressen. Det problem løste han med ét hug, da han i april 1992 gennemførte et såkaldt ’selvkup’, hvor han med støtte fra hæren lukkede Kongressen og domstolene. Begrundelsen var, at der var korruption overalt, og at staten ikke var handledygtig, fordi oppositionen blokerede alle initiativer fra regeringen.

HÆREN STØTTEDE AKTIVT Fujimori, der strammede grebet om det volds-, korruptions- og fattigdomsplagede land. Snart var den berygtede Lysende Sti-bevægelse delvist knust og dens leder Abimael Guzmán fanget og udstillet i et bur som et farligt dyr på en dyrskueplads til skræk og advarsel. Menneskerettighederne blev konsekvent krænket. Tusinder blev fængslet og idømt hårde straffe for medvirken til terrorisme ved summariske retssager af de berygtede ’ansigtsløse dommere’.
Regeringen fik styr på økonomien. Inflationen blev bragt ned til 15,5 procent i 1995 og tre procent i dag. Den i forvejen store udlandsgæld er imidlertid fordoblet, landbruget er i dyb krise, industrier er krakket. Halvdelen af befolkningen lever for mindre end hvad der svarer til én dollar (ca. 8,50 kr.) om dagen.
Alligevel har Fujimori nydt en udbredt popularitet i store dele af befolkningen. Det hænger muligvis sammen med hans enkle budskaber, den hårde og effektive indsats mod de væbnede oprørsbevægelsers og især Lysende Stis terror, den økonomiske stabilisering og de mange velgørenhedsprogrammer til de fattigste. Det mere og mere åbenlyse magtmisbrug har dog mindsket hans popularitet i en grad, så han stod til at tabe forårets valg over for den hidtil ret ukendte økonom Alejandro Toledo. Kun svindel sikrede ham sejren.

HVORFOR SÅ PLUDSELIG sige farvel og tak mindre end to måneder efter sin genindsættelse i præsident-embedet? Afsløringen af Montesinos er næppe hele forklaringen, snarere påskuddet til at komme ud af en situation, der blev stadig vanskeligere at håndtere.
Officerer, som er blevet tilsidesat i avancementer og udelukket fra lukrative forretninger kan være en af forklaringerne på Fujimoris beslutning om at slutte sin præsidentkarriere så brat. Han kan være blevet stillet over for et ultimatum fra utilfredse dele af hæren og flåden om at ofre Montesinos og træde tilbage. En anden forklaring kan være, at Fujimori har følt, at Montesinos’ magt som grå eminence var blevet for stor og har allieret sig med dele af militæret, der længe har ønsket at blive den intrigante og hemmelighedsfulde leder af SIN kvit. De mange og store folkelige protester mod Fujimori har sandsynligvis også gjort indtryk i militæret. Desuden er det ikke umuligt, at Washington har presset på for at finde en løsning, der kan føre til en legitim, demokratisk valgt regering i nøglelandet Peru.
I latinamerikansk sammenhæng kan Fujimoris beslutning få en positiv effekt, især på nabolande som Ecuador og Bolivia, der også kæmper med et demokratisk underskud. Men det er selvsagt endnu for tidligt at sige, om der er tale om et skridt i demokratisk retning. Fujimori er næppe en mand, der slipper magten godvilligt. Han har sin pris. Men hvis han ikke længere har militærets støtte, er han en færdig mand. Spørgsmålet er derfor, hvad der reelt ligger bag hans overraskende beslutning. Den sfinx-agtige præsident vil næppe være særlig hjælpsom med at give svaret.

jl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her