Læsetid: 3 min.

PET-beføjelser på kant med love

PET's frie adgang til passagerlister og offentlige myndigheders personoplysninger er formentlig i strid med både Grundloven og den Europæiske Meneskerettighedskonvention, siger eksperter
20. august 2005

Hvor du rejser hen på ferie, hvilken mad du har bestilt ombord på flyet, om du følges med konen eller elskerinden, hvad du betaler i skat, hvor du får passet dine børn, og hvad du låner på biblioteket. Alt det er oplysninger, som PET ifølge justitsminister Lene Espersen (K) skal have adgang til for at bekæmpe terrorisme.

Ifølge justitsministeren skal PET fremover have ubegrænset adgang til flyselskabernes passagerlister og til personoplysninger hos alle danske myndigheder uden forudgående retskendelse. Det mener flere jurister er en overtrædelse af både Grundlovens § 72 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, der beskytter privatlivets fred.

Afdelingsleder, ph.d. Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder er ikke i tvivl om, at justitsministeren er på glatis med sit forslag.

"Det er helt klart en indgreb i privatlivets fred, hvis PET får adgang til private oplysninger om folk, der ikke er mistænkt i en konkret sag. Sådanne indgreb kræver ifølge både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der i hvert enkelt tilfælde sker en vurdering af, om det er nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed at udlevere personlige oplysninger til politiet", siger hun.

Dybt problematiske

Juraprofessor Ole Espersen fra Københavns Universitet finder også de nye beføjelser dybt problematiske.

"Det kræver en grundig undersøgelse at finde ud af, om den slags beføjelser er i overensstemmelse med Grundloven og de internationale konventioner," siger han. "Hvis der er tale om en helt generel adgang til passageroplysninger og offentlige myndigheders oplysninger, kan jeg bestemt ikke afvise, at det er tilfældet," siger han.

Retssikkerheden skrider

Birgitte Kofod Olsen ser et tydeligt mønster i regeringens antiterrortiltag.

"Efter 11. september er det sket et kraftigt indhug i privatlivets fred. Det er dybt problematisk, at politiet får adgang til at indhente stadig mere information om den enkelte uden forudgående dommerkendelse," siger hun.

Det er Ole Espersen enig i. Han understreger, at det generelt er et skråplan, når politi og efterretningstjenester får ret til at overvåge almindelige borgere uden domstolskendelse.

"Retssikkerheden er skredet gevaldigt siden 11. september, både i Danmark og i udlandet. Det er klart, at mere vil have mere, men så må politikerne stoppe op og sige, er det her skridt nu også nødvendigt for at bekæmpe terrorisme," siger han. "Og så må det være op til politiet at sandsynliggøre, at det virkelig er tilfældet."

Birgitte Kofod understreger, at terrorisme skal bekæmpes inden for rammerne af demokrati og menneskerettigheder.

"Hvis vi begynder at bruge antidemokratiske midler, som det jo er at slække på grundlæggende demokratiske rettigheder, så har vi allerede givet op. Så har terroristerne opnået det, de gerne vil; nemlig at vise os, at demokratiet ikke duer," siger hun.

Både Espersen og Kofod Olsen beklager, at det ene begrænsning i borgernes rettigheder efter den anden gennemføres uden synderlig debat, fordi det sker i terrorbekæmpelsen navn.

"Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor effektive flere af de antiterrortiltag, som er gennemført efter 11. september, er i praksis. For eksempel tror jeg, at en skat på rygsække vil være lige så effektiv som for eksempel terrorsikringen af Rønne Havn," siger Espersen.

God mening

Terrorekspert Anja Dalgaard-Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, ser forslaget om nye beføjelser til PET som en logisk følge af de antiterrortiltag, som USA og EU har gennemført i kølvandet på den 11. september.

Siden efteråret 2004 har alle EU-lande f.eks. været forpligtet til at aflevere passageroplysninger for flytrafikken til og fra USA til det amerikanske Forbundspoliti, FBI. Og til oktober ventes EU-Kommissionen at fremsætte forslag om en lignende ordning de 25 EU-lande imellem.

Anja Dalgaard-Nielsen understreger, at det giver god mening at undersøge folks rejsemønstre, hvis man er på terroristjagt.

"Mange terrormistænkte er netop blevet knaldet på, at de har opholdt sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt sammen med andre terrormistænkte," siger hun. Anja Dalgaard-Nielsen peger imidlertid på, at når det bliver sværere at rejse uovervåget med fly, så finder terroristerne bare en anden måde at komme i kontakt med hinanden på. For eksempel er al-Qaeda i stigende omfang gået over til online kommunikation.

"Myndighederne er hele tiden et skridt bagefter," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her