Læsetid: 3 min.

Peter og Putin

7. januar 2000

For det onde eller det gode kom Peter den Store til at indgå i det russiske folks bevidsthed som en myte, der i dag først og fremmest trives som nationalt forbillede.
Politikens Ruslandshistorie

Ruslands fungerende præsident Putin har aldrig lagt skjul på, at tsar Peter den Store er hans store forbillede. Hvor andre russiske regeringsledere under Boris Jeltsin havde et billede stående af deres præsident, så var det et portræt af denne tsar, der prydede Putins.
Mange russere har det på samme måde. Med tabet af sovjetidentiteten og de senere års sociale forfald har mange søgt trøst i fortiden, og har i Peter den Store fundet et symbol på den storhed, Rusland gør krav på og higer efter. Man ser det i form af statuer og mindesmærker, og driftige forretningsfolk har sågar opkaldt et cigaretmærke efter ham.
"Det smager af storhed," forklarede en russer en gang.
Peter den Store var ellers både hårdhændet, brutal og førte blodige krige, men han var også skaber af et mægtigt imperium og en reformator, der med sit særlige russiske udgangspunkt tilførte Rusland ny dynamik.

Det har Vladimir Putin naturligvis haft blik for, og med sin programerklæring for det 21. århundrede har han søgt at lægge sig op af myten. Her taler han netop om behovet for at følge en 'russisk vej' og om 'russisk storhed' og 'patriotisme'. På den måde er det et opgør med de første reformårs betagelse af Vesten, og når Putin lader medierne vide besked om hans portræt af tsaren, er det naturligvis et forsøg på at vise, at der her er en mand, som har respekt for traditionerne.
Med den afkortede valgkamp vil Putins politiske rivaler få mere end svært ved at finde et modtræk til den tidligere KGB-officer, der med sit program har lagt op til at gøre 'patriotismen' - et begreb, der klinger ganske særligt i russernes ører - til valgets omdrejningspunkt: Rigtige patrioter stemmer på Putin - andre er imod Ruslands interesser.

Den voldsomme krig i den lille udbryderrepublik Tjetjenien har været med til at understøtte Kremls iscenesættelse af den nye stærke mand. Putin har desuden taget den 'patriotiske' tråd op og fastslog for nylig over for de russiske soldater i Kaukasus, at de ikke bare var med til at genoprette ro og orden, men også var med til at hindre "en opløsning af Rusland".
Udsagnet dementerer i sig selv Kremls påstande om, at der alene er tale om en kamp mod tjetjensk terrorisme. Den har præcis samme formål som i 1994-96, nemlig at fastholde Tjetjenien inden for den russiske føderation - og forsvare de gamle tsarers erobringer.
Som sådan understreger krigen også, at Putins naturlige platform er magtpolitikken, og ikke det demokrati han ellers hylder i sin programerklæring.

Det tragiske er, at russerne ikke selv synes at have indset risikoen i udviklingen, og at heller ikke omverdenen med dens rungende passivitet hjælper dem til at gennemskue det store selvbedrag i Putins tale om 'storhed' - og handling i krig.
Tværtimod har de institutioner, der fører sig frem som agtværdige forsvarere af menneskerettigheder, spillet fallit og dermed efterladt et gabende tomrum i den 'sikkerhedsarkitektur', der tegnede sig efter den Kolde Krig. Passiviteten vil ramme alle parter som en boomerang.
For hvordan skulle man i dag kunne have tillid til institutioner som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) og Europarådet for ikke at nævne supermagten USA med dens forlængede arme i IMF og Verdensbanken, når et overfald mod en hel civilbefolkning ikke påkalder sig andet end lejlighedsvis kritik og beklagelse. Folk lider og dør! Et helt folk er på flugt.

Altimens forsøger Putin at give et lidt venligere billede af sig selv. For et par dage siden talte han følelsesladet om Boris Jeltsins afgang, og i går satte han så trumf på ved at rose den småfrustrerede franske skuespiller Brigitte Bardot for hendes indsats for dyrene - disse "svage og forsvarsløse" væsener, som han kaldte dem.
Samtidig kom det i går frem i avisen Moscow Times, at russisk militær yderligere har forsøgt at undertrykke informationerne fra Tjetjenien ved at tilbageholde journalisters videobånd og andet materiale.
Magtikonet Putin har ingen interesse i at fortælle russerne, hvad der foregår - slet ikke så kort tid før et valg: Kald det bare 'patriotisme', og demokrati, men det er et manipuleret demokrati, og det varsler ilde. Minderne om Peter den Store til trods. - jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu