Læsetid: 3 min.

Pia K's bløde front til højre

Gennem Dansk Folkepartis 11-årige levetid har partiet haft problemer med at afgrænse sig over for det ekstreme højre
22. august 2006

Nu har Dansk Folkeparti igen haft vanskelighed ved at afvise tilnærmelser fra det yderste højre. Denne gang i skikkelse af medlemsansøgninger fra journalister, der på skrømt oplyser et nazistisk tilhørsforhold.

Kigger man tilbage på partiets 11-årige historie, vil man se, at det er et problem, partiet er født med. Dansk Folkeparti er barn af Fremskridtspartiet, hvis stifter, Mogens Glistrup, fra 1980'erne gav sig til at anslå en voldsomt fremmedfjendsk retorik.

Fjendtligheden mod udlændinge blev ført med over i Dansk Folkeparti, da det i 1995 blev grundlagt af en flok udbrydere fra Fremskridtspartiet. Udbrydergruppen udgør i dag ledelsen af Dansk Folkeparti: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Poul Nødgaard, Søren Espersen og Carl Christian Ebbesen.

I en række sammenhænge har Søren Espersen optrådt som Dansk Folkepartis chefideolog, og han var indtil sit valg til Folketinget i 2005 partiets indflydelsesrige pressechef. I 1990'erne var han og partiets senere folketingsmedlem, sognepræst Søren Krarup, særdeles aktive i 'Den Danske Forening', der udtrykte fremmedfjendtlige synspunkter og tiltrak sympatisører fra den yderste højrefløj.

Skriv falske læserbreve

Den Danske Forening holdt i maj 1995 et møde i Korsør med titlen: "Forsvar din fremtid - få nye venner og ny viden".

På programmet var Mogens Glistrup, der talte om muhammedanere. Dernæst forklarede foreningens advokat, Folmer Reindel: "Hvor går grænsen for nødværge?" Reindel gennemgik våbenloven og straffelovens regler om bagvaskelse. Så holdt Søren Espersen, dengang journalist ved Billedbladet, foredrag om "den forræderiske presse". Efter et fremmedfjendsk byrådsmedlem havde givet vejledning i skrivning af falske læserbreve ("på den måde undgår man injuriesager"), drøftede forsamlingen oprettelsen af en ungdomsafdeling under Den Danske Forening.

Blandt publikum var ifølge en indsnegen rapportør fra Ekstra Bladet adskillige skinheads og køllemedbringende racister.

I november 1995 blev ungdomsafdelingen stiftet under navnet 'Dansk Ungdom'. Dette navn fik imidlertid en plet, da politiet i Roskilde i januar 1996 stoppede en bil, hvor flere af passagerne var medlemmer af Dansk Ungdom. I bilens baggagerum fandt politiet slagvåben, uniformer og nazi-bind.

I august 1996 opløste Dansk Ungdom sig selv og overførte sine midler til den nystiftede forening 'Dansk Forum', hvor en del af medlemskredsen fulgte med over, også Dansk Forums formand Martin Kasler.

Nazi-mindelser

En stor del af Dansk Forums aktive gik videre ind i Dansk Folkepartis Ungdom og Dansk Folkeparti. At Dansk Forum i 1998 også stillede op ved styrelsesvalget ved Københavns Universitet, omtalte Søren Espersen over for Information som: "Meget spændende". Spidskandidaten til valget kaldte Espersen: "En utroligt charmerende og sød pige."

Ingen i Dansk Folkeparti gjorde anskrig over, at Dansk Forums hjemmeside boblede af ordlyd, der kunne vække nazi-mindelser.

Så kom en advarsel, der ikke var til at tage fejl af. I Information fortalte 'det pæne' parti Dansk Samling om det forsøg på fjendtlig overtagelse, man havde været udsat for fra Dansk Forum. Dansk Samling skrev:

"Nu lader det til, at Dansk Folkeparti skal være næste offer, og at infiltrationen af dette parti fra Dansk Forum synes at være fremskreden."

Den advarsel faldt sammen med, at Dansk Forum-folkene var begyndt at føre sig med en mere markant profil inden for Dansk Folkeparti.

Så faldt hammeren. I august 1999 ekskluderede Dansk Folkeparti i alt 19 medlemmer af Dansk Forum - under henvisning til deres "ekstremistiske synspunkter". Synspunkter, som de ledende folk fra Dansk Folkeparti hævdede, at de først nu var blevet opmærksom på.

Bange for dårlig presse

Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom i København gav i Information en anden forklaring på udrensningen:

"Jeg tror, de var bange for omtalen: At den dårlige presse, som Dansk Forum har, ville smitte af på Dansk Folkeparti, som ikke vil ses som værende så meget til højre, uanset om vi er enige med Dansk Forum."

Det fik Information til at få Pia Kjærsgaard på klingen om hendes holdning til de højrenationale grupper. Hun svarede i august 1999:

"Jeg kan ikke tage totalt afstand. Det er, som det er, og jeg mener - som jeg plejer - det jeg siger. Det drejer sig om at finde en bane, hvor ingen skal være i tvivl om de skarpe indvandrerholdninger, som Dansk Folkeparti og jeg står bag."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu