Læsetid: 5 min.

Pigerne har sejret ad helvede til - også i sløjd!

At dømme efter flere indikationer klarer piger sig væsentligt bedre end drenge i den danske folkeskole. Drenge har udsigt til for alvor at miste terræn i uddannelses- og karriereforløb, men skal ligestilling kun være for piger og kvinder?
19. april 2007

Ja, jeg er far til tre drenge på syv, fire og et år, som snart træder deres første barnesko i folkeskolen. Og ja, jeg er stærkt optaget af, at de får så gode vilkår i folkeskolen som muligt, så de kan ruste sig menneskeligt og fagligt til det videre liv. Derfor læste jeg interesseret en række plancher igennem om en 3. klasses tilfredshed med den skole, mine drenge skal gå på.

Plancherne var udarbejdet af eleverne selv og tog temperaturen på drengenes og pigernes tilfredshed med at gå i skole generelt og med de enkelte fag. Mens pigerne var "tilfredse til meget tilfredse", var drengene "ikke tilfredse til tilfredse" med at gå i skole.

Samtidig var pigerne "tilfredse til meget tilfredse" med alle fag, på nær naturfag. Drengene var "ikke tilfredse til tilfredse" med alle fag - idræt undtaget, som de var "meget tilfredse" med. Men frikvarteret var det bedste!

Umiddelbart gjorde det ikke det store indtryk. Den lave tilfredshedsgrad måtte være specielt for drengene i netop den klasse. Men et tjek i Undervisningsministeriets statistik over karaktergennemsnit opnået i afgangsprøven for 9. klasse i 2005 afslørede et systematisk højere gennemsnit for piger på skolen i alle fag på nær ét (skriftlig matematik).

I kernefag som dansk ret-stavning og dansk mundtlig opnår piger mere end én højere karaktergrad end drenge. Og i hvad der måske kunne gå for at være et traditionelt drengefag som fysik/kemi, får pigerne med en gennemsnitskarakter på 9,2 hele 1,4 højere karaktergrad end drengene.

Kunne det være specielt for netop denne skole? Et nyt tjek i Undervisningsministeriets statistik viser, at det er det ikke. Mønstret er ens. Mens der dog på landsplan ikke er forskel i skriftlig matematik og fysik/kemi, forholder det sig faktisk sådan, at piger endda opnår bedre karakterer i sløjd.

Vurderet ud fra forskellen i karakterniveau har drengene efter alt at dømme dårligere vilkår for uddannelse end piger i skoleårene. Sådan bør det naturligvis ikke være. Drenges vilkår i de år skal hæves til samme niveau som pigernes, så drengene får lige muligheder for videre uddannelse og menneskelig og økonomisk velfærd.

Første skridt i den retning må være at få styr på, hvilke vilkår der er forskel på, og hvad der forklarer forskellene på samfundsniveau, i folkeskolen og i hjemmet.

Når uro dominerer

I det aktuelle samfund (som nogen kalder et postmoderne samfund og andre et risikosamfund) er menneskers liv først og fremmest karakteriseret ved uro, fordi vaner, traditioner og normer er under gradvis opløsning. Også for børn indebærer det støj og forstyrrelser i hverdagen, som fjerner det grundlag for ro og koncentration, der er forudsætning for læring i folkeskolen.

Piger mestrer relationsorientering (følelser, empati) bedre end drenge, og drenge behersker emneorientering (faglighed, specialisering) bedre end piger. Så længe der hersker ro og ikke uro, er det en fordel at beherske emne-orientering bedre end relationsorientering. Men i det øjeblik uro dominerer, giver det fordel, hvis man som menneske har særlige forudsætninger for relationsorientering.

Konkret betyder det, at piger er bedre i stand til at håndtere støj og forstyrrelser og dermed læring i dagens folkeskole end drenge.

Pigerne pleaser

Hvis vi bevæger os fra samfundsniveau til folkeskolen, fremføres det med mellemrum, at overvægten af kvindelige lærere resulterer i bedre vilkår for piger i folkeskolen. I den danske folkeskole udgør de kvindelige lærere 67 procent, og andelen er stigende.

Forfatter, debattør og tidligere lærer Bertill Nordahl mener ligefrem, at "fordi de er i flertal, reflekterer kvindelige lærere sjældent kritisk over den kvindelighed, de udfolder i deres fag. De definerer ubevidst det normale, som i deres øjne er en veltilpasset, velformuleret middelklassepige, mens drenge hurtigt opfattes som utilpassede, unormale og trælse". Konsekvensen bliver ifølge Bertill Nordahl, at mange drenge bliver sorteret fra eller stemplet som adfærdsvanskelige.

Argumentationen underbygges af svenske Maria Nycanders videnskabelige undersøgelser over en 10-årig periode, hvori det er forsøgt forklaret, hvorfor drenge får betydeligt lavere karakterer end piger i kernefag som svensk, matematik og engelsk for de samme præstationer.

Maria Nycander kommer med hele fire forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan:

- Piger opfører sig bedre i klassen, er sødere og pleaser læreren mere end drengene.

- Lærerne oplever, at drengene er dominerende i klasseoffentligheden, hvilket lærerne kompenserer for ved at give pigerne højere karakterer for de samme præstationer end drengene.

- Lærere er tilbøjelige til at give højere karakterer til en af samme køn som dem selv. Med overvægten af kvindelige lærere får piger dermed højere karakterer.

- I det svenske undervisningssystem er der en tilbøjelighed til at 'pigeliggøre' fag (særligt naturvidenskabelige fag), som piger har svært ved at knytte an til. Det omvendte - 'drengeliggørelse' af fag (særligt fag med sprogligt baseret indlæringsmetode), som drenge traditionelt har svært ved at knytte an til - sker ikke. Kan det tænkes, at det forholder sig ligesådan i den danske folkeskole?

Dertil kommer, at folkeskolen måske har udviklet sig i retning af en mere konform skole end tidligere, hvor der var mere rum til eksperimenter, egne opdagelser og alternative tilgange til at lære. Følger eleven 'den slagne vej' i dagens folkeskole, belønnes det mere end tidligere.

Ikke sejt

Konkret har jeg kendskab til, at en ven, der underviser i hjemkundskab, klart oplever forskel på pigers og drenges tilgang til at lave mad med udgangspunkt i en opskrift. Mens pigerne typisk følger den udleverede opskrift næsten minutiøst og uden svinkeærinder, præger det generelt drengenes tilgang, at de eksperimenterer med ingredienser og metoder, der ingenlunde er beskrevet i opskriften.

Hvilke forklaringer har baggrund i forhold i folkeskoleelevernes hjem?

Hvorvidt der direkte er tale om et 'fædreløst samfund' er usikkert. Men der er vel dog almindelig konsensus om, at faderrollen ændrer sig i disse år. Det er en mulighed, at der heri indgår en udvikling væk fra faderen både som autoritær, myndig og konkurrenceminded. Hvad betyder det for drenges indstilling til uddannelse og karriere og for fædres rolle i drenges udvikling af et konkurrence-gen?

Vil et eventuelt fravær af konkurrence-genet f.eks. resultere i, at drenges tendens til at 'skrue sig selv og hinanden ned' i niveau, fordi det ikke er sejt at dyrke skolen, forstærkes i en grad, så det virkelig kommer til at gå ud over deres præstationer i skolen?

Er det i virkeligheden pigers lavere risikovillighed og mindre selvovervurdering, der lægger stilen for undervisning i folkeskolen? Og nedtoner det drenges naturlige tendens til høj risikovillighed og stor selvovervurdering med den konsekvens, at de ikke får rum til at forfølge de skæve tilgange til konkret opgaveløsning og skolegang i almindelighed, og de derfor præsterer dårligere målt på karakterer?

Disse tendenser på samfundsniveau, i folkeskolen og i hjemmet er naturligvis blot at forstå som nogle bud på, hvad der skaber forskelle i vilkår for piger og drenge mht. uddannelse. De indeholder dermed også dele af nøglen til at forstå, hvordan piger og drenge får lige vilkår (igen).

Er det en oplagt opgave for ministeren for ligestilling at se nærmere på alt dette? Eller er ligestilling kun til for kvinder og piger?

Mads H. Odgaard er selvstændig erhvervsdrivende med egen konsulentvirksomhed

Kronikken i morgen: Muhammed Ali kunne desværre ikke komme

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu