Læsetid: 3 min.

Pigtråd og paskontrol

11. september 1999

FOR DE MILLIONER af nødstedte, længselsfulde og fattige, der er blevet født ind i fattigdom og elendighed i Den Tredie Verden og som måske drømmer om at rejse til de stinkende rige lande i Nord - til L'Europe og L'America - er der ikke fri bevægelighed ved udgangen af det 20. århundrede. Visumtvang, meterhøje pigtrådshegn og skarp grænse- og kystbevogtning er nogle af de metoder Den Europæiske Union for længst har taget i brug for at stoppe fattige folkevandrere fra Syd.
I små skrøbelige både over Adriaterhavet til Italien og over Gibraltarstrædet til Spanien forsøger de fattige - ofte med hjælp fra skrupelløse menneskesmuglere - at finde en bagdør ind til den billigste etage af det europæiske arbejdsmarked. Mange af dem bliver stoppet, og det spanske politi anholdt
således sidste år 40.000 uden papirerne i orden. Derimod har de rige eliter fra Syd - dem med American Express og Visa-kortet i inderlommen - let ved at slippe ind i det europæiske velstandsparadis, for de er blot på gennemrejse som globale turister.

OG DENNE KLØFT mellem de globale turister og vagabonder vil efter alt at dømme blive uddybet i de kommende år. For på næste måneds EU-topmøde i Tampere i Finland skal stats- og regeringscheferne tage stilling til en række forslag fra en ekspertgruppe, der skal dæmme op for strømmen af illegale indvandrere til EU. Over hundrede forskellige ideer er opregnet i planen.
EU vil bl.a. udvide listen over, hvilke landes borgere, der skal have visum for at kunne rejse ind i Euroland. Og man vil fastlægge retningslinier for, hvordan EU-Domstolen fra årsskiftet skal kunne bruge sin nye kompetence til at behandle appelsager fra afviste asylansøgere. Den britiske regering har udtrykt bekymring for, om de nye EU-retningslinier i asyl- og flygtningepolitikken kan gøre det svært for Storbritannien at nedbringe den lange liste over ubehandlede asylansøgninger. Det er et bredt europæisk problem, mener den britiske indenrigsminister Jack Straw, der bl.a. henviser til, at Kosovo-krigen har øget flygtningestrømmen kraftigt.
Formanden for EU's arbejdsgruppe, finnen Hanno Kyrölainen, har overfor dagbladet Politiken sagt, at formålet med gruppens forslag ikke er at skabe et Fort Europa - men ikke desto mindre så kan gruppens forslag få den effekt, hvis de føres ud i livet.

REALITETEN ER, at eksperterne foreslår en 'lex Somalia' efter dansk forbillede, når de forestiller sig, at EU med økonomiske 'gulerødder' skal overtale og presse lande til at tage imod de asylansøgere, som EU ikke vil kendes ved.
FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og Amnesty International har offentligt lagt afstand fra ideen. For de peger med rette på, at der en alvorlig risiko for, at EU blander illegale indvandrere og flygtninge sammen. Hensigten med denne abstraktion fra virkeligheden anes, når man kigger på, hvilke fem lande der i første omgang er udvalgt til at være prøveklud for denne 'asylansøgere for penge-politik': Det er Marokko, Sri Lanka, Somalia, Afghanistan og Irak.
Men de tre sidstnævnte lande er anerkendt som flygtningelande, og pligten til at tage imod forfulgte individer fra disse lande kan EU ikke betale sig fra ved at indgå økonomiske aftaler med disse landes regeringer. Det vil være klog og langsigtigt politik at give penge til økonomisk udvikling i disse lande, men 'noget for noget'-princippet er usselt og på kant med EU-landenes internationale pligter.

TENDENSEN i EU's asyl- og flygtningepolitik har længe været mere paskontrol, mere pigtråd og stadig strammere regler. Det sidste nye hit på fortet er et forslag om at lave negativ markedsføring. For ekspertgruppen foreslår, at potentielle udvandrere i de udvalgte emigrationslande skal 'bombarderes' med plakater og oplysning om, hvor vanskeligt det er at opnå asyl, opholdstilladelser og sociale goder i EU.
Det kan naturligvis ikke være forkert at 'informere' - f.eks. om de barske realiteter for indvandrere i nutidens EU. Og måske kan den negative markedsføring af EU endda skræmme nogle af de 'illegale' væk, som ellers ville lade sig forføre af menneskesmuglerne. Men det kan ikke ændre, at det er et kortvarigt lapperi på nogle alvorlige strukturfejl.
Det svarer nærmest til at lægge makeup på en politisk fallliterklæring.
I sidste instans viser ekspertgruppens forslag, at EU står i et alvorligt politisk dilemma. I forsøget på at stoppe den økonomisk begrundede indvandring
af fattige fra 'de varme lande' risikerer EU at krænke de individuelle menneskerettigheder og de internationale flygtningekonventioner. Det er en for dyr pris at betale set ud fra det humanistiske og kristne værdigrundlag, Europa ellers lovpriser over hele kloden.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her