Læsetid: 5 min.

Piils danske filmkanon

Den kanon for dansk film, der præsenteres her giver sig ikke på nogen måde ud for at være filmhistorisk repræsentativ. Den er subjektivt sammensat, ud fra en umiddelbar oplevelse af netop disse films høje grad af helstøbthed, vitalitet og stilistiske konsekvens
7. juli 2005

Sommerglæder (1940)

En anden tidsalder - de tempo-nedsatte år inden Første Verdenskrig - genopstår takket være en instruktør, den dengang 49-årige Svend Methling - der selv havde oplevet tiden inden ragnarok. 57 medvirkende levendegør Herman Bangs historie om Brasens kritisk overfyldte provinshotel. Som Frederik Schyberg skrev i 1940: "Typerne har på forunderligste måde et historisk præg. Det er virkelig mennesker fra en anden epoke."

Let anslag, stor følelseseffekt. Herman Bang gennemlevet til fingerspidserne.

Instruktion: Svend Methling. Manuskript: Gunnar Robert Hansen efter Herman Bang

Vredens dag (1943)

En ung pige (Lisbeth Movin) suggereres i 1600-tallet til at tro, at hun er heks - eller er hun det virkelig? Dræber hun sin ægtemand telepatisk? Dreyer skyr ikke det okkulte (heller ikke i Vampyr eller Ordet) - det uforklarlige lægger en ekstra pirrende dimension til et billedskønt, mesterligt prægnant trekantsdrama i en protestantisk plaget familie. Og Dreyer dyrker besættende Lisbeth Movins barnefromme øjne, der udstråler utallige nuancer af forundring, sorg, bitter viden og stikkende ondskab.

"Den skønneste film jeg har set," sagde Tove Ditlevsen kort efter premieren. Visuelt renset og stemningsmæssigt fortættet filmkunst af en af filmhistoriens mest suveræne stilister.

Instruktion; Carl Th. Dreyer. Manuskript: Carl Th. Dreyer, Poul Knudsen og Mogens Skot-Hansen

Soldaten og Jenny (1947)

En bedragerisk idyllisk sommersol skinner på store arealer asfalt og høje husfacader, når Bodil Kjers Jenny og Poul Reichhardts soldat stjæler sig til nogle øjeblikke af lykke. Som soldaten siger, da Jenny vil begå selvmord: "Jeg synes nok livet er skidt, men der er da også meget dejligt. En tur ned ad gaden, en have, når solen rigtig skinner, og så det at elske hinanden."

Skæbnen trækker sine tråde omkring et ungt par. Bodil Kjer og Poul Reichhardt har aldrig virket sandere på film. Dansk poetisk fatalisme af renfærdigste art.

Instruktion og manuskript: Johan Jacobsen efter Soyas skuespil 'Brudstykker af et mønster'

Der var engang en krig (1966)

Og der var engang en pubertet - et kortvarigt, dagdrømmerisk iagttagerliv på sidelinjen. Besættelsen rykker ikke hverdagen ud af rytme, når man er 14 år i et harmonisk borgerhjem. Krigen er vage antydninger og drømmemateriale og højst et stik af frygt. Og cyklen er midlet til at skabe bevægelse i et livsafnit, hvor det er svært at handle med konsekvenser.

Dødsens sikker detaljepræcision og musikalsk klipperytme skaber blufærdig poesi i den bedste og mest atmosfære-tætte film om besættelsestiden.

Instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt. Manuskript: Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidt.

Ang.: Lone (1970)

Den 16-årige Lone (Pernille Kløvedal) på flugt gennem et vinterkoldt Danmark, skiftevis kæphøj og fortabt. En masse gode 68'er-viljer, der intet kan udrette. Ung livskraft, som tak for tak tappes for håb.

Improviseret frem som et banebrydende eksempel på vital dansk socialrealisme, uden professionelle skuespillere. Men Pernille Kløvedal har med sin blanding af råstyrke, sårbarhed og rørende kejtethed mere talent end mange skuespillerelev-hold tilsammen.

Instruktion: Franz Ernst. Manuskript: Charlotte Strandgaard og Franz Ernst

Livet i Danmark (1971)

32 år før Lars von Trier anbragte Jørgen Leth sine medvirkende på en nøgen sort baggrund med enkelte udvalgte rekvisitter. En flok udvalget danskere fortæller om deres liv. Hverdagen får mening og skønhed på en for alt overflødigt renset billedflade. De jævne ord klinger med ny styrke, når de medvirkende bruger egne ord kogt ind til et digt.

En Danmarksfilm af ubestridelig originalitet og stor bunden varme.

Instruktion og manuskript: Jørgen Leth

Johnny Larsen (1979)

Det stærkeste ord i verden kan være nej, når man som Johnny (Allan Olsen) vokser op i et konformt undertrykkende arbejdermiljø i 1950'erne og kun har udsigt til ufaglært slid resten af livet. Her udspilles det afsluttende dramatiske højdepunkt i al stilfærdighed omkring et middagsbord, hvor tre generationer samles. Inden da har Johnnys far (Frits Helmuth) forklaret sønnen om manuelt arbejde: "Hva' det betyder? Det ska' jeg sige dig! Det betyder, at man kan flytte gulerødderne i en fart!"

Allan Olsen som kvintessensen af en arbejderrod placeret i et vidunderligt velramt 1950'er-miljø.

Instruktion: Morten Arnfred. Manuskript: Morten Arnfred og Jørgen Melgaard efter John Nehms roman 'Ståsted søges' og novellesamling 'Man går ind af en port'

Kundskabens træ (1981)

Fra det første kys til Syndens Hule - barndommens sejre, nederlag og intriger som en mosaik af privilegerede eller smertefulde øjeblikke. Anmelderen Klaus Rifbjerg kunne dårligt styre sin begejstring: "Og så er det, man får lyst til at råbe: længe leve den evige pubertet, for en definition af dens tilstand omfatter netop en positivt usikker, men alligevel klippefast tro på, at et eller andet kan lade sig gøre, at noget er på vej, noget vidunderligt."

Hjørnestenen i Nils Malmros' seismografiske kortlægning af borgerbarnets udvikling gennem flere årtier.

Instruktion: Nils Malmros. Manuskript: Nils Malmros og Frederick Cryer

Pelle Erobreren (1987)

Afsnittet, hvor Lasse (Max von Sydow) forærer Pelle en kostelig gave, kniven, har Bille August selv digtet til Nexøs historie - og dermed skabt filmens stille, bevægende højdepunkt, et lille drama i sig selv. Med Sydows naive, dagdrømmende, generøse Lasse, kroget, senet og furet af slid, skabte Bille August sin stærkeste figur i et fyndigt epos om social undertrykkelse og stædig overlevelse.

Det store format blev mesterligt behersket i koncentrationen om den 'lille' historie om far og søn.

Instruktion og manuskript: Bille August efter Barndom, førstedelen af Martin Andersen Nexøs roman 'Pelle Erobreren'

Riget (1996)

Et myldrebillede af groteske skikkelser, med en foruroligende realistisk overbevisningskraft. Hvem har ikke mødt prototypen på Ernst Hugo Järregårds tyrannisk irritable Helmer eller Holger Juul Hansens bureaukratiske udglatter Moesgaard? Ved at gøre Helmer til danskerhader slår Trier to skandinaviske fluer med ét smæk. Fra Rigshospitalets tag lyder det:

"De idioter er ikke bare dumme. De er fanden galeme livsfarlige. Danske jävlar!"

En gavmildt strømmende fortælleglæde. Sublim drillesyge og frigjort fabuleren i frækt genre-mix.

Instruktion: Lars von Trier og Morten Arnfred. Manuskript: Lars von Trier og Niels Vørsel

Festen (1998)

Den retfærdige hævner (Ulrich Thomsen), der vælger det mest sataniske tidspunkt for sin hævn over faderen og glimtvis morer sig bittert over opstandelsen. Den standhaftige toastmaster (Klaus Bondam) med tysk accent - en uskadt vragrest efter et totalforlis. Henning Moritzens knuste værdighed ved det afsluttende morgenbord. Birthe Neumann komisk velholdte fortrængning. Et mylder af skarpt tegnede festdeltagere.

Side om side med Italiensk for begyndere den bedst spillede danske film i nyere tid.

Instruktion: Thomas Vinterberg. Manuskript: Thomas Vinterberg og Mogens Rukov

Italiensk for begyndere (2000)

Hvordan bestille en Jolly Cola på italiensk, når man er forelsket i servitricen? Peter Gantzler og Lone Scherfig kan forvandle triviel hverdag til komiske højdepunkter. En håndfuld ensomme tabere finder sammen - ikke rosenrødt, men vidunderligt ægte situations-iagttaget. Udsatte skæbner svøbes ind i udemonstrativ ømhed og solidarisk humor. Og ja - Gantzler, Ann Eleonora Jørgensen, Anette Støvelbæk, Anders W. Berthelsen og Lars Kaalund er alle guddommeligt gode.

Første dogme-komedie, første dogme-kvinde bag kameraet. En triumf for dogme-metodens spontane spillestil.

Instruktion og manuskript: Lone Scherfig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu