Læsetid: 4 min.

Pingo her, der og alle vegne

Mumle i Happy Feet gav James Bond-filmen baghjul, men den er langt fra det eneste store navn i pingvinhistorien. I Danmark var vi på forkant allerede i 1922 med Peter & Ping, og nu vil amerikanerne sende en pingvin til månen
13. januar 2007

Af alle dyrearter er pingvinen et af de mærkeligste - uden tvivl skabt af Vorherre en dag, han var i godt humør. En fugl, der lever i vand og på land, mens det kniber med at flyve, er da virkelig en underlig snegl. Elegant i den ene ende, komisk i den anden. Det ser så sjovt ud, når den vader, og det ser ud, som om den uophørligt er en levende satire på middagsherrerne ved dronningens gallafester. Rent grafisk er det en æstetisk tilfredsstillelse at se en flok pingviner i den hvide sne. Umiddelbart kan vi lide pingvinen, selv om den ligesom strudsen kan være farlig for mennesker. Mens strudsen er ekspert i håndkantslag, kan pingvinen bide fra sig, så det gør ondt.

Da den nye James Bond-film med Mads Mikkelsen havde premiere sidste år i USA, fik den baghjul af den computeranimerede pingvinfilm Happy Feet, der allerede den første weekend spillede 10 milloner kroner mere hjem end Casino Royal. Tag den, James Bond! Du kan stå der med dine fine, højteknologiske hjælpemidler og alligevel finde din overmand i den lille pingvin Mumble eller Mumle, som hovedpingvinpersonen i filmen hedder på dansk.

Uden for fællesskabet

Ligesom H.C. Andersens grimme ælling blev kanøflet, fordi den var anderledes, står Mumle uden for pingvinfællesskabet, fordi den ikke kan synge og derfor ikke få en kæreste. Men så finder den ud af, at der er noget andet, den er god til: Den kan steppe!

Filmens instruktør, George Miller, forklarer sin fascination af dyret således: "Pingviner lever i et fantastisk samfund, der på mange måder er lig vores eget med deres sammenhold mod kulden, med deres gruppeloyalitet og deres sang for at finde en mage."

Mumles mor Norma Jean får stemme af Nicole Kidmann, der siger følgende om sin glæde ved rollen: "Det, jeg holder af ved Norma Jean, er, at hun er den eneste i flokken, der mener, at der ikke er det fjerneste i vejen med Mumle."

Dårlig indflydelse

Dansk børn kender også pingvinen fra tv-serien om Pingu, en drilagtig fyr, der ofte kommer i vanskeligheder, og som taler det særlige sprog pingvinsk med sine medskabninger på Sydpolen. Otmat Gutman fandt på serien til schweizisk tv i 1986 - Schweiz, også et sneens land - og siden blev der skrevet talrige ny episoder, fordi den var så populær - dog ikke alle steder, da den også var fræk, og nogle lande ville slet ikke vide af den, fordi den tissede på offentlige steder.

Sangerinden Madonna forbandede den langt væk, fordi den havde "dårlig indflydelse" på hendes datter, der ikke var til at rive væk fra skærmen, når Pingu var på.

For de lidt større børn, dvs. dem helt op til 100, år trænger en helt anden og mere kompleks udgave sig på i den filmatiserede udgave af Batman, nemlig Pingvinen i lille Danny DeVitos skikkelse, som bliver hjælper for Batmans modpart, den korrupte forretningsmand Max Schreck, da han stiller op som borgmesterkandidat i Gotham City. Pingvinen er egentlig et menneske, men opfostret blandt pingviner i en kloak, hvortil han drev, da hans forældre smed ham i åen, fordi de ikke ville have et lille misfoster af et barn. Altså pudsigt nok den omvendte situation af Mumles. Det kan man intellektualisere meget over.

En dokumentarisk pingvinfilm, som også tog mange kegler, er Pingvinmarchen, fra 2005, der fortæller om kejserpingvinerne på Antarktis.

Nul våde bukser

I Danmark var vi på forkant. I 1922, længe før, der var tænkt på Mumle, skabte Robert Storm Petersen tegneserien Peter & Ping, den første i Danmark med talebobler for avisen B.T. Peter hed egentlig Peter Vimmmelskaft, en lille mand med overskæg og cigar, der afspejlede hverdagen i københavnerlivet. En dag lod Storm P. ham pludselig gå på restaurant med en pingvin, nærmest surrealistisk, og fra den dag var det Peter & Ping.

Bladhuset oprettede en Pingklub, som fik 80.000 medlemmer. Man fik et emblem og et medlemskort, og kunne deltage i diverse underholdningsarrangementer.

Ligesom Mumle lærte Storm P sig at danse, men det skete mest, fordi han tabte en kedel med kogende vand ned over sine fødder, har han engang sagt. Til gengæld lærte han i en fart hele repertoiret.

Sparegrisen

En anden stor dansk pingvin var Pingo, som optræder i tegneserien Rasmus Klump (første album 1952, Navers Forlag), tegnet af Carla og Vilhelm Hansen. Klump, der var opkaldt efter underboens hund, er skipper på det gode skib Mary, hvor Pingo er styrmand og også styrer Rasmus uden om diverse problemer som blandt andet det, at Klumps mor har forbudt ham at få våde bukser. Pingo stammer fra Pingonesien. Faderen var bademester, og fætrene hedder Jens, Karl, Fnis og Knald m.m.

Mary og Pingo, hvor forudseende! Det lyder som noget, vi har hørt senere...

Kronprins Frederik var da også blandt modtagerne, da Carla Hansen (f.1913) før sin død for få år siden nåede at oprette et Rasmus Klump-legat.

Mange børn og tidligere børn kender også Pondus, pingvinen, der blev sparegris og logo for Landmandsbanken, senere Den Danske Bank (samt navnet på en sponsoreret bordtennisturnering). Ideen til figuren opstod efter sigende, da en pressefotograf skulle tage et billede af en af pingvinerne i Københavns Zoo og fik den ide at give den et kækt svunget halstørklæde på. Pondus udkom også på bog.

Computerspil benytter sig flittigt af pingviner desværre ofte som target (Verdensdyrefonden burde gribe ind), og lige nu planlægger man i USA at sende en pingvin til månen. Ikke en rigtig, men en meterhøj robot, der kan hoppe som en pingvin og allerde omtales som 'månepingvinen'. Hver gang, den lander efter et hop (som kan være en kilometer), vil der være tale om en månelanding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu