Læsetid: 4 min.

Pinochet og retfærden

19. oktober 1998

"Mit offer vil ikke være forgæves. Jeg er sikker på, at det i det mindste vil være en moralsk lektion, som vil straffe svig, fejhed og forrædderi."
Chiles demokratisk folkevalgte præsident, Salvador Allende i 1973 - midt under Pinochets statskup mod ham

ENDELIG! Endelig kom dagen, hvor Chiles brutale diktator gennem sytten år (1973-1990) general Augusto Pinochet blev arresteret. Det skete fredag, da den 82-årige Pinochet blev anholdt på den privatklinik i London, hvor han gennemgik en rygoperation.
En gammel mand som Pinochet, der i dag går med pacemaker og høreapparat og lider under alvorlige ryg- og knæsmerter, kunne måske indbyde til medlidenhed, hvis ikke det var, fordi han var hovedansvarlig for mindst 4.000 politiske modstanderes død og forsvinden. Andre titusinder blev fængslet uden forudgående anklage og ofte tortureret i de statslige fængsler.
Pinochets statskup i 1973 var et blodigt farvel til de politiske forhåbninger om retfærdighed og solidaritet, der spirede frem, da socialisten og marxisten Salvador Allende blev Chiles præsident ved et demokratisk valg i 1970.
Pinochet har længe syntes urørlig. I Chile har han og hans medsammensvorne generaler og statsforbrydere nydt godt af den amnesti-lov, som efter et dekret fra juntaen i 1978 satte en stopper for al eftersøgning af forsvundne personer og retsforfølgelse af de skyldige.
I 1990 tabte Pinochet det første demokratiske valg efter kuppet, men han fortsatte som militærets øverstkommanderende og kunne styre politikerne, som var de marionetter. Den 10. marts i år trådte Pinochet tilbage som general og udnævnte sig selv til senator på livstid. Han har på det seneste, bl.a. i et interview til magasinet New Yorker i sidste uge, forsøgt at pleje sit image, som "en mand, der elskede sit fædreland og tjente det hele sit liv. Jeg er over 80 år gammel, og jeg kender ikke til andet end at tjene. Jeg håber, at de vil yde mit minde retfærdighed."

NEMLIG - retfærdigheden bør ske fyldest. Pinochets forgænger som øverstkommanderende general Carlos Prats - der den 23. august 1973 overlod sin post til Pinochet, efter samråd med Allende - har i sine memoirer skrevet, at han ærligt talt troede, at Pinochet var enig i, at Chiles kaotiske situation skulle løses politisk, uden et militært kup.
Men der gik mindre end tre uger før Pinochets styrker stormede præsidentpaladset. Og Prats blev likvideret i 1974 under et besøg i Buenos Aires.
Pinochet er og har aldrig været en ydmyg tjener for fædrelandet, men snarere en gemén forrædder i forhold til den demokratiske tradition, hans eget land så møjsommeligt havde opbygget igennem 150 år.
Han bør ikke få lov til at løbe fra ansvaret - også selv om en amerikansk senatskommission i midten af halvfjerserne erkendte, at CIA - efterretningstjenesten i Vestens "førende" demokrati, USA - medvirkede ved statskuppet mod Allende.

DET INTERNATIONALE samfund har indtil nu været for svagt til at stille Pinochet for en domstol. Men heldigvis har verden to ihærdige spanske undersøgelsesdommere - Juan Manuel Garcia Castellon og Baltasar Garzon. De undersøger i øjeblikket beviserne for at føre en spansk retssag og få dømt Pinochet for "folkemord, terrorisme og tortur" - herunder mod spanske statsborgere i 1973-1990.
Anholdelse af Pinochet i lørdags kom da også efter, de to spanske dommere havde krævet ham udleveret.
Chile har officielt protesteret imod anholdelsen på grund af Pinochets "diplomatiske immunitet" - men det har den britiske regering anstændigvis afvist. Pinochet vil blive afhørt af de to dommere og formodentlig udvist til Spanien
Det vil være et forbløffende udslag af historiens ironi, hvis Pinochet en dag erklæres skyldig i terrorisme og tortur ved en spansk domstol.
For det første har Pinochet aldrig lagt skjul på, at han betragtede Spaniens general Franco som sit forbillede.
For det andet gav Spanien ved overgangen fra diktatur til demokratiet amnesti til alle - man valgte national forsoning i stedet for at forsure det demokratiske klima i bitre retsopgør om "retfærdigheden". Chile fulgte i grunden samme model med sin Sandheds- og Forsoningskommision i 1990. Princippet er viist nok: uden tilgivelse og national forsoning, ingen holdbar overgang til demokrati.

EN VIGTIG FORSKEL på de to landes overgang til demokrati er der dog: Den spanske diktator Franco var allerede død - Pinochet fortsatte i flere år som øverstkommanderende for militæret (og regeringen).
Den dag i dag trykker Pinochet hænder med socialister, socialdemokrater og kristendemokrater i Chiles regering.
"Det svarer til, at en overlevende fra en koncentrationslejr hilste på Hitler," mener Sola Sierra, der leder den pressionsgruppe af pårørende, som har mistet familiemedlemmer under Pinochets regime.
Chiles magthavere og regerende partier har aktivt bekæmpet en retsforfølgelse, og det internationale samfund har ikke haft en effektiv retsorden til at dømme og sanktionere krigsforbrydere og terrorister, der giver Fanden i de fundamentale menneskerettigheder.
Så meget desto mere er der grund til at åbne en flaske champagne, hvis tyrannen Pinochet endelig får en retfærdig straf. At retssagen holdes i Spanien truer ikke den nationale demokratiske forsoning, som chilenerne har valgt, men den kan forsvares med henvisning til, at 79 spanske statsborgere blev tortureret og dræbt i Pinochets Chile.
For det progressive Spanien bliver retssagen mod Pinochet måske et symbol på det retsopgør mod diktaturets mænd, som man aldrig fik på spansk jord.
For det internationale samfund bliver det forhåbentlig en moralsk lektie, der gør det sværere for tyranner og krigsforbrydere at undslippe at blive dømt.bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu