Læsetid: 8 min.

Da piraterne blev nakket

Sidste år fik Hollywood-organisationen MPAA presset på for en razzia mod fildelings-sitet Pirate Bays servere i Sverige. I dag står den daværende justitsminister politianmeldt i sagen, mens kammeranklageren stadig leder efter bevismateriale i en park af konfiskerede servere
På trods af razziaen sidste år er fildelingssitet Pirate Bay i dag større end nogensinde og næsten umuligt at lukke ned.

På trods af razziaen sidste år er fildelingssitet Pirate Bay i dag større end nogensinde og næsten umuligt at lukke ned.

Mikael Andersson

2. juli 2007

"It's just good business"... Lord Cutler Beckett, kommandanten for Det Ostindiske Handelskompagnis flåde, står handlingslammet på dækket. Kanonkuglerne flænser gennem skroget på hans skib, og hans mænd springer fra borde i fuld udrustning. Kaptajnens allierede har vendt sig mod ham, og hans skude desintegrerer om ørerne på ham. Piratflaget vajer fra angribernes master, og med vantro malet i ansigtet mumler han: "It's just good business."

Men det er det ikke længere. I hvert fald ikke for handelskompagniet i Pirates of The Caribbean: Ved verdens ende, og det er det måske heller ikke længere for den industri, der har produceret filmen. Hollywood. I hvert fald ikke hvis man skal tro deres pressemeddelelser, undervisningsmateriale, oplysningskampagner og Dan Glickman:

"Vi regner med, at vi taber seks milliarder dollars om året på illegal downloading, og 18 milliarder, hvis man medregner alle led, såsom biografer og sædefabrikanter," fortæller Glickman, der er bestyrelsesformand og CEO for Motion Picture Association of America (MPAA). Organisationen, der forsvarer de store Hollywood-filmselskabers interesser verden over via kontorer i Asien, Canada, Brasilien, Bruxelles og her i Washington, i Glickmans kontor med stærkt komfortable lædermøbler, et voluminøst skrivebord og reoler befolket med bøger, fotos og dvd'er - vidundermediet, der skulle vise sig at blive en guldgrube for Hollywood, men også vejen til illegal downloading af perfekte kopier af dyrt producerede film.

Som i filmens verden handler det også herude i virkeligheden om pirateri.

"Der er en voksende bevægelse blandt unge mennesker i Europa og USA, der handler om, at det frie er sagen, og at deling af information bør være uhindret. Og om, at hvis det kommer i konflikt med ophavsretten, så er det sådan, det må være! Det er et forførende standpunkt, fordi det grundlæggende betyder, at alt er frit. Men det er også skadeligt for samfundet."

Dan Glickman taler med rynkede bryn. Men han taler også med ironisk distance til, hvad han kalder for politisk populistiske argumenter. Dem kender han selv en del til efter at have været demokratisk kongresmedlem, betror han os. Og reolerne omkring os bærer vidnesbyrd om Glickmans politiske karriere: Udklip om valgsejre og fotos af hans møder med Nelson Mandela og Bill Clinton i glas og ramme.

Han ved, at han ikke kan stoppe pirateri, men han vil kæmpe for at dæmme op for det. Så i dag bruger Glickman sine betragtelige politiske evner til at forsvare og udbrede Hollywoods interesser, ikke kun i Den Amerikanske Kongres, men ind i Det Hvide Hus og ud i Bruxelles' EU-kontorer, ud til Asien og sidste år også ind i Stockholm. Her gjorde Hollywood sin magt - i hvert fald delvist - gældende ved en razzia den 31. maj 2006. Svensk politi rykkede ind med dommerkendelse i hånd og konfiskerede samtlige servere hos webhosten PRQ, der blandt andet hostede The Pirate Bay (se boks). Et site, som længe havde været en torn i øjet på Hollywood, fordi de henviste brugere til et væld af illegale muligheder for at downloade spillefilm.

Beslaglagde 100 servere

Razziaen kom som noget af en overraskelse, fordi den svenske kammeranklager Håkan Roswall tidligere havde konkluderet, at det var meget svært, hvis ikke umuligt, at anklage Pirate Bay for at have foretaget ophavsretlige forbrydelser. Men ikke desto mindre beslaglagde politiet over 100 Pirate Bay-servere den 31. maj 2006. Samme dag annoncerede MPAA i en pressemeddelelse: "Swedish authorities sink Pirate Bay". Piraterne var blevet nakket. I hvert fald for en stund.

Men i dagene efter skitserede SVT's Filip Struwe et knap så heldigt hændelsesforløb: Før påske havde en svensk delegation, der repræsenterede Justitsministeriet og det svenske politi, været i USA, hvor den amerikanske regering fortalte, at de ville have problembarnet Pirate Bay sat i skammekrogen. Den daværende justitsminister, Thomas Bodström, gjorde det efterfølgende klart, at noget skulle gøres. Men politiet og kammeranklageren forklarede, at sagen mod Pirate Bay jo var mudret, at de ikke havde en reel sag. Så kontaktede Bodström statsadvokaten og rigspolitichefen, som beordrede politiet og anklageren til at handle, uanset hvad.

Håkan Roswall blev telefon-interviewet til SVT, hvor han fortalte, at han var blevet kaldt til Justitsministeriet af to højtstående tjenestemænd:

"Den sammenhæng, der bliver nævnt, er en trussel om blacklisting inden for rammerne af WTO. En sådan trussel blev fremsat af den amerikanske regering."

- Til hvem?

"Den svenske regering."

- I form af handelssanktioner?

"Blacklisting inden for rammerne af WTO, ja."

Ude i Stockholms gader var der demonstrationer til fordel for Pirate Bay, og tre dage efter razziaen var sitet oppe igen, nu på servere i Holland.

De gode mod de onde

Nogle uger senere kom det også frem, at John Malcolm, Vice Executive President i MPAA, havde skrevet et brev til Justitsministeriets Dan Eliasson.

"Det er ikke i Sveriges interesse at få ry blandt andre nationer og handelspartnere for at være et sted, hvor ren og skær lovløshed med hensyn til intellektuel ejendom bliver tolereret," skrev Malcolm.

Ovre i Washington ser Dan Glickman anderledes på forløbet og på det pres, der blev øvet mod Sverige:

"Well, vi ville helt klart have, at de lokale myndigheder vidste, at der var et vidt forgrenet netværk, hvor der blev kopieret ophavsretligt beskyttet materiale, som blev distribueret globalt. Vi mener, at det var ulovligt i det land, hvor det foregik, og vi ville have myndighederne til at gå ind i sagen. Men det var en beslutning, de selv tog, men vi talte med dem af og til, som vi også gør her i USA," siger Glickman.

"Det blev en meget politisk sag. Og i den populære udgave blev den offentlige opinion manipuleret til at tro, at det var de små og gode mod de store og onde. Men sandheden er, at man i denne tidsalder ikke kan presse nogen til noget som helst. Sandheden er, at vi udtrykte vore holdninger som så mange andre gjorde, og regeringen tog selv sin beslutning. Og det er sådan, det skal være."

Men anklagerne var ikke desto mindre så voldsomme i Sverige, at justitsminister Thomas Bodström måtte gå på tv flere gange og nægte, at han havde handlet under pres fra USA:

"Det er fuldstændig umuligt for en justitsminister at komme på den tanke. (...) Jeg kommer aldrig til at gøre det, og jeg tror, ingen fremtidige justitsministre kommer til at gøre det. (...) Jeg tror aldrig, jeg er blevet beskyldt for så mærkelig en sag," sagde han på SVT.

I dag er Thomas Bodström politianmeldt for 'ministerstyre' - det at en minister går ind og fremtvinger handling i en enkeltsag - som er ulovligt i Sverige. Og Håkan Roswalls sag mod Pirate Bay? Ja, den lader vente på sig. I maj i år annoncerede han, at der ville blive rejst tiltale mod Pirate Bay, men han fik også godkendt en forlængelse af den etårige frist for udlevering af beslaglagt materiale og for at rejse tiltale. Pirate Bays over 100 servere er nu beslaglagt indtil den 1. oktober, mens andre selskaber, der uretmæssigt fik beslaglagt deres servere under razziaen på PRQ, har rejst erstatningskrav.

Tilbage står de to aktører midt i et storpolitisk, økonomisk og juridisk tværatlantisk slag, men også i en kamp om værdier.

I Washington spørger jeg Dan Glickman, hvad worst case scenario er:

"At der vil bliver produceret færre film og tv-programmer, ikke kun i USA, men på verdensplan. Det her er et kulturelt helbredsspørgsmål," siger han og trækker den amerikanske forfatning frem som argument:

"Vort lands stiftende fædre sagde, at det var afgørende for et lands succes, at dets opfindsomme og nysgerrige mennesker ville bygge og lave ting. Teorien var, at det ville de ikke, hvis ikke man kunne forsvare deres rettigheder. (...) Hvis der ikke er nogen ophavsret, så betyder det, at alle ejer alting. Der var et økonomisk system, som Karl Marx startede, som undersøgte den mulighed. Og det er ikke nødvendigvis det mest produktive system i verden."

Dan Glickman smiler skævt.

Kulturel udveksling

Pirate Bay er i dag større end nogensinde og næsten umuligt at lukke ned, og her har man et noget anderledes verdenssyn, som går på tværs af politiske skel. Der er folk fra begge sider i spektret, fortæller Peter Brokep fra sitet til Information:

"Vi bygger på en ganske grundlæggende værdi: At folk skal have muligheden for at dele informationer. Uanset hvilke informationer. Vi censurerer ikke, vi agerer ikke moralsk politi. Da den teknologi, vi bruger, ikke krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, så er vi ligeglade med, om vores brugere gør det. Det er op til dem, om de vil gøre det eller ej. Vi gør det muligt for dem, fordi vi føler, at det er nødvendigt. Det er nødvendigt både af hensyn til kulturel udveksling og af hensyn til ytringsfriheden," mener Brokep.

Ophavsret endte også med at blive en varm kartoffel ved det svenske Rigsdagsvalg i september sidste år, hvor det nystiftede Piratpartiet også stillede op.

"En gammel indtægtskilde for underholdningsindustrien er oppe mod fundamentale rettigheder såsom brevhemmelighed, beskyttelse af whistleblowers og pressefrihed," siger RickFalkvinge, leder af Piratpartiet, der dog ikke kom ind i den svenske Rigsdag ved valget. Men de fik rejst en debat i Sverige og gjort opmærksom på, at downloadere også er vælgere.

Det kan være svært, hvis ikke umuligt, at dæmme op for internettets helt egen logik. Så da jeg spørger Peter Brokep, hvorfor Hollywood ikke skulle have lov til at forsvare deres dyre produktioner mod illegal downloading, svarer han:

"De kan forsøge lige så meget de vil, det er ikke deres beslutning. Det er deres kunders beslutning,"

Det kan måske forklare den sært aktuelle scene i Pirates of The Caribbean: Ved verdens ende. Det kunne ligne Hollywoods måske ubevidste forsøg på at forklare skiftet fra den gamle, analoge til den nye, digitale verdensorden. Det klart definerede forhold mellem handelsflåden og fribytterne bliver vendt på hovedet til Lord Cutler Becketts store forbløffelse. Venner bliver til fjender. Forbrugere bliver til tyveknægte. Betaling ved kasse et bliver til illegal fildeling ved hjemmecomputeren. Og pludselig kan håndhævelse af ejendomsrettigheder komme til at krænke borgerrettigheder. Og ordene "it's just good business" viser sig pludselig at være en sandhed med måske endda meget store modifikationer.

www.mpaa.org

www.piratebay.org

www.piratpartiet.se

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her