Læsetid: 4 min.

Pisk hjælper ikke svage ledige i job

Det store fokus på aktivering og trusler om at miste kontanthjælpen får ikke de svage ledige i arbejde, viser ny rapport fra SFI. S kræver derfor den omstridte 300-timers-regel afskaffet
For nogen kan det være rigtigt at samle skruer for at for at lære at møde om morgenen og omgås kolleger, men Ventres Jens Viberg.

For nogen kan det være rigtigt at samle skruer for at for at lære at møde om morgenen og omgås kolleger, men Ventres Jens Viberg.

Michael Mottlau

29. juni 2007

Regeringen bør straks afskaffe den omstridte 300-timers-regel. For pisk i form af økonomiske sanktioner og masseaktivering hjælper alligevel ikke de svageste ledige i job. Sådan lyder opfordringen fra Socialdemokraterne i kølvandet på rapporten Den korteste vej til arbejdsmarkedet, som Socialforskningsinstituttet (SFI) netop har udgivet. I rapporten peger sagsbehandlere i en række kommuner på, at kun mellem 10 og 40 procent af de svage ledige i matchgruppe 4 vil kunne få et arbejde på lang sigt.

"Konklusionen i rapporten er jo klokkeklar: Ingen af de professionelle, som har med de svage ledige at gøre, vurderer, at ret mange af dem kan komme i beskæftigelse. Derfor er det fuldstændigt urimeligt at stille et krav om, at de skal i arbejde, for at de kan bevare deres kontanthjælp," siger Thomas Adelskov, der er arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.

Ifølge 300-timers-reglen, som trådte i kraft for et par måneder siden, mister en række kontakthjælpsmodtagere den offentlige støtte, hvis ikke de i en to-årig periode har arbejdet i mindst 300 timer.

Ifølge SFI-rapporten kan sagsbehandlerne heller ikke se den store fidus i at aktivere de ledige for enhver pris.

Mange af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 4 har nemlig så store psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer, at de slet ikke er i stand til at arbejde. De peger også på behovet for en mere individuel indsats over for de arbejdsløse.

Den udmelding er Thomas Adelskov helt enig i:

"Denne gruppe skal have langt mere håndholdte tilbud i stedet for den masseaktivering, som en række kommuner gennemfører i disse år, hvor ledige bliver sat til at pakke søm og skruer. I stedet skal de hjælpes til at komme ud af deres misbrug eller psykiske problemer," siger Thomas Adelskov.

Ifølge afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI er der også god økonomi i at satse mere på den sociale indsats.

"Selv om det er dyrt, så kan det på lang sigt være en fin investering i højere grad at tage hånd om folks helbred og psykiske problemer," siger hun.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er stærkt kritisk over for det store fokus på at bringe folk i job for enhver pris.

"Vi har næsten alle overgivet os til, at socialpolitikken er underlagt beskæftigelsespolitikken. Der mener jeg ikke, at den hører hjemme," siger han.

Han peger på, at det danske arbejdsmarked slet ikke er gearet til at integrere de svage ledige.

"I et skånejob skal man jo stadig overholde de spilleregler, der normalt gælder på arbejdsmarkedet," siger han.

I stedet ser han gerne, at helt andre redskaber bliver taget i brug for at bringe de ledige i arbejde. Man kunne for eksempel hente inspiration i succesfuldt projekt i Bergen i Norge, hvor stofmisbrugere får 50 kroner pr. time i hånden for at gå til hånde ved forefaldende arbejde og rengøring.

"Her er der ingen sanktioner, hvis man en dag ikke møder op på jobbet, og det får faktisk mange ind på arbejdsmarkedet," siger Preben Brandt.

Ifølge Lisbeth Pedersen er problemet også, at der mangler information om, hvad der rent faktisk får de svageste ledige i arbejde.

"Vi ved en masse om, hvordan vi får de arbejdsmarkedsparate ledige i job. Men vi ved alt for lidt om redskaberne over for de svageste ledige, selv om der er taget mange politiske beslutninger inden for dette område," siger Lisbeth Pedersen.

Der er nu ikke de store udsigter til, at 300-timers-reglen bliver afskaffet lige med det første. I hvert fald mener Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, at de nuværende regler fungerer fint.

"Når man bliver placeret i matchgruppe 4, har kommunerne vurderet, at man har et arbejdspotentiale. Og 300 timer over to år svarer kun til tre timer om ugen. Men en rekordlav arbejdsløshed på under 100.000 har vi en historisk chance for at få de sidste ud på arbejdsmarkedet," siger han uden at ville tage stilling til, om kommunerne så visiterer forkert, når så mange af de ledige i matchgruppe 4 faktisk ikke kan arbejde.

Jens Vibjerg kan heller ikke se det store problem i den store satsning på at masseaktivering af de ledige på bekostning af den sociale indsats.

"Selvfølgeligt skal tilbuddene være tilrettelagt individuelt. Men for nogen kan det være rigtigt at samle skruer for at for at lære at møde på arbejde om morgenen og omgås kolleger," siger han og afviser, at der skulle være behov for andre typer af beskæftigelsestilbud, som dem Preben Brandt foreslår.

Endelig mener Jens Vibjerg, at der allerede er tilstrækkelig med information 0m, hvilke tiltag, der virker for at få de ledige i arbejde.

"Det handler mere om, at vi skal blive bedre til at lære af de kommuner, som er rigtigt gode til at bringe de ledige i arbejde," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her