Læsetid: 4 min.

Pizzaløsning til børn

3. april 2000

"Igennem de seneste årtier er stadig flere børn kommet i dagtilbud, der nu for næsten alle børn spiller en stor rolle, både med hensyn til tid og indhold. Derfor er der god grund til at stoppe lidt op og få en bred debat om værdier og ansvar mellem de forskellige aktører i barnets liv, lokalt der hvor børnene færdes i deres hverdag."

Socialminister Henrik Dam Kristensen.

Det ligner en pizza. En stor flad kasse med en tegning udenpå. Socialministeriets nyeste initiativ på børneområdet er en pizza. Eller noget der ligner. For indeni ligger der ikke en velduftende specialitet fra det nærmeste pizzabageri, men en pakkeløsning for børn, forældre og pædagoger.
"Børneliv - værdier og ansvar i børns liv" hedder pakken, som er blevet sendt rundt til halvdelen af landets institutioner. 3.500 institutioner med over 250.000 børn er blevet tilbudt at deltage i en landsdækkende debat om børns liv. Det handler om værdier, og selve pakken består bl.a. af et brædtspil, hvor børn og voksne med terninger og spørgsmål kan spille sig frem til en debat indbyrdes, og et såkaldt Dialogkort, som voksne med daglig omgang med børn bedes udfylde og sende ind til ministeren. Den brede debat, som Henrik Dam Christensen vil have igang, skal således opstå på baggrund af kvalitative spørgsmål som "Hvad synes du, er det bedste børn kan opleve? Når familien er sammen derhjemme, når børn er sammen med en af de voksne i en daginstitution eller når børn er på besøg hos en kammerat?" Værsgo' at svare. Det skulle efter sigende styrke debatten.

Pizza-initiativet afspejler, at også politikerne føler et pres for at pejle nye værdier. Værdierne synes nemlig at være blevet væk, og dem skal man så genfinde i et lommmepsykologisk dialogkort, der ligner et af den slags strategisk sammensatte spørgeskemaer, som visse arbejdspladser bruger til at ansætte nye folk. Og det får alarmklokkerne til at ringe. Når debatten om værdier i børns liv udgår fra Socialministeriet i en færdiglavet pizzapakke, er der noget galt. Det er på kanten til at være leflende fastfood til befolkningen, der nok skal være med på den med værdierne. Hvem ville ikke være det?
Initiativet vil derfor sikkert skabe debat. Først i de enkelte institutioner, hvor de enkelte forældrebestyrelser skal tage stilling til, om de enkelte forældre skal være med. Og siden i offentligheden, når svarene fra de omdelte Dialogkort er sendt tilbage til Socialministeriets embedsmænd- og kvinder, der putter dem ind i et databehandlingsprogram, der så spytter resultaterne ud i den anden ende, som så endeligt bliver til en færdig redegørelse om værdier i børns liv med statistiske lagkager og kolonner og forklarende mellemsætninger. Sådan!
Værdier opgjort skematisk.
Så skal der nok blive talt om værdier. Om ikke andet over en tv-avis, måske en radioavis og helt sikkert i aviserne, der vil følge initiativet op med en nyhedshistorie og et par eksperter, der udtaler sig om det værdifulde i børns liv. Og så er den potte ude. Fint initiativ fra Socialministeriet, der har alliereret sig med professor på Københavns Universitet, Peter Gundelach, som står for selve undersøgelsen.

Således smidigt og helt i tidens ånd går ministeriet udenom det egentlige spørgsmål i debatten: Hvad sikrer et godt børneliv? Det var her, Socialministeriet hellere skulle stikke en finger i jorden og evaluere sin egen indsats på området. Hvordan skaber man forudsætningerne for et godt børneliv? På hvilken måde kan man vedvarende sørge for, at institutionerne udvikler sig, så de passer til børnenes og forældrenes behov? Mere end noget andet ligner pizzapakken derfor en afledningsmanøvre fra de opgaver, som ministeriet hellere skulle tage fat på, f.eks. ved at tage utilfredsheden med de fortsatte nedskæringer på området alvorligt.
Men i stedet for at sætte fokus på sig selv, har Socialministeriet videreført traditionen for mere planlægning og mere tilrettelæggelse af det sociale liv. Med initiativet overskrider ministeriet nemlig endnu en af de grænser, der burde være mellem det offentliges funktioner og det civile samfunds.
Det griber med et tysk begreb ind i Gemeinschaft - i fællesskabet - og gør spørgsmålet om værdier til en del af Gesellschaft, altså staten. Og det er endnu et skridt i en uheldig udvikling over mod et topdownstyret samfund, hvor sågar værdierne bliver trukket igang ovenfra, når de burde komme nedenfra.
Initiativet er udtryk for den systemtænkning, der i alt for høj grad har overtaget debatten i samfundet, hvor det mere og mere er eksperter, teknokrater og politikere, der dikterer dagsordenen. På ny får befolkningen en fornemmelse af, at ansvaret for samfundets ve og vel ligger hos politikerne og i de enkelte ministerier.

En debat om værdier i børns liv burde jo være en del af den uafhængige samfundsdebat, der helst skal fungere som en evigt evaluerende indpisker på statens aktiviteter. Det er det ideelle forhold mellem stat og samfund. Som det er nu, har staten leveret en fastfoodløsning på en debat, der ideelt set skal køre af sig selv. Og det er et forstemmende træk ved de to instanser, der varetager børns liv. At den civile sfære med familien som vigtigste aktør har overladt værdierne til det offentlige. Og at den offentlige sfære fortsætter sin ekspansion ud i samfundslivet og gør det sociale liv stadig mere afhængigt af terapeutiske embedsmænd og eksperter.banke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu