Ole Olsen og hans big jazz orchestra spiller op til dans på Rådhuspladsen, da 15 sortklædte unge upåagtet af festlighederne byder velkommen til integrationsordførere og overborgmesterkandidater fra S, R og SF. De sorte t-shirts, som politikerne straks ifører sig, bærer påskriften "plads til forskellighed". Forskellighed og gensidig forståelse er rammen for en cykeltur arrangeret af Partier Med Plads, der består af seks partiers ungdomsorganisationer og arbejder for at engagere unge med anden etnisk baggrund i politik. "Kun to procent af ungdomsorganisationernes medlemmer har i dag anden etnisk baggrund, og målet må være at nå op på 10 procent," fortæller VU'eren Mads Rørvig om det tværpolitiske samarbejde, som ifølge ungdomspartierne er deres bedste nogensinde. De står bag alt fra fodboldturneringer på Nørrebro til en stor konference i Libanon i september i samarbejde med Udenrigsministeriet og FN. Men denne dag står i cyklens tegn, og flere højprofilerede politikere har valgt at cykle med for at støtte arrangementet. Omend de radikales travle overborgmesterkandidat Klaus Bondam dog lige før afgang må beklage ikke at kunne køre med - hans cykel er til reparation.
Mecca Cola og småkager
Men op på cyklen går det og i fælles flok igennem byen, forbi den økologiske vegetarrestaurant Flow Food og op langs H.C. Andersens Boulevard, landets mest forurenede gade. Hverken unge eller gamle bærer cykelhjelm og må pludselig svinge udenom, da en flok unge af anden etnisk baggrund - dem, det hele handler om - løber ud på gaden. Ulykker undgås dog, og det lykkes endda politikerne at hyggesnakke med de unge aspiranter på turen. "Ritt som overborgmester", står der på et skilt på den socialdemokratiske spidskandidats blå cykel på vej i en bue rundt om Nørrebro. I Nordvestkvarteret stikker konkurrenten, SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard, af fra feltet, mens holdkammeraten Kamal Qureshi i orange trøje lurer. Alle når dog sammen til første mål, Det Islamiske Trossamfund, hvis ungdomsorganisation Munida byder på Mecca Cola og danske småkager i et lokale fyldt med smukt indbundne lærebøger prydet af arabiske tegn.
"Vi vil fremme vores visioner om et tolerant samfund i samarbejde med jer," erklærer den første taler, Tarek H., som dog virker en anelse mere defensiv end sine storsmilende kolleger. "Vi vil respektere jer, men ikke gå på kompromis med vores islamiske værdier," siger han og vækker en smule undren hos et par af de unge over sin opdeling i "os" og "jer".
Janne Andersen fra SFU erklærer dog, at "vi i dag ikke skal tale om ideologiske forskelle, men om praktiske ting i hverdagen, der gør det svært at være indvandrer. Mange af os bor i bydele som Østerbro og oplever ikke dagligt de problemstillinger, der findes i ghettoen. Der er ikke meget dialog, men i dag tager vi de første skridt."
Ingen politibeskyttelse
Efter en længere snak frem og tilbage, hvor en ældre muslim blandt andet får bekræftet, at Dansk Folkepartis Ungdom har valgt ikke at være med i initiativet, er det tid til at bryde op og haste videre til næste sted på listen. I mere ydmyge lokaler hos Islamisk-Kristent Studiecenter og foran en stor plakat med Bibelen, Koranen og teksten "Samtale fremmer forståelsen" beretter Asim Latif om Muslimer i Dialogs oprettelse af alt fra sports- til meditationsudvalg."De typiske muslimske trossamfund i Danmark har karakter af hjemstavnsforeninger og tager ikke udgangspunkt i danske forhold, og det er noget af det, vi gerne vil ændre på - blandt andet derfor taler vi dansk med hinanden. Vi ønsker ikke, at vores brødre og søstre kommer ind i de autoritære netværk, der blandt andet forbyder dem at gå ind i politik," fortæller Asim Latif. "Netop derfor savner vi flere unge muslimer i partierne," siger SF's Kamal Qureshi, der i debatten om forståelse kontra polarisering af samfundet stiller samme spørgsmål både her og hos Munida: Om politiet eller PET har taget konktakt til nogle af de muslimske organisationer for at høre, hvordan man kan beskytte dem mod overfald som følge af den senere tids øgede mistænkeliggørelse af muslimer.
Ingen af de tilstedeværende virker overraskede over, at svaret begge steder er nej.