Et socialrealistisk eventyr. Det lyder måske nok paradoksalt, men Breakfast on Pluto er netop også en fortælling, som på flere planer er spændt op mellem paradokser og modsætninger. Miljømæssigt drejer det sig om 60'ernes fattige og traditionsbundne katolske Irland overfor 70'ernes hippiestrømninger og Londons vilde natteliv. Plotmæssigt sætter filmen godhed, tro og (næste)kærlighed op overfor had, terror og ondskab.
Og karaktermæssigt finder vi en central kontrast i det faktum, at hovedpersonen er født som mand, men føler sig som kvinde. Og ja, det var også instruktøren Neil Jordan, der i 1992 lavede The Crying Game, så tematisk er han i en boldgade, han kender.
Som spæd bliver Patrick (Cillian Murphy) efterladt på dørtærsklen hos præsten (Liam Neeson) i en irsk provinsby. Patrick opfostres af en adoptivmor, der dagligt fortæller ham, at hun ville ønske, hun aldrig havde taget imod ham, og som flugt fra realiteterne digter han romantiske og dramatiske historier om sine ukendte forældre. Allerede som lille får han smag for storesøsters kjoler; trods omgivelsernes fordømmelser er han tro mod sin transvestit-identitet og tager som teenager tilnavnet Kitten.
Guldhjerte
Omsider flygter han fra lillebyen ind til London for at finde sin biologiske mor. Her venter både ydmygelser og livstruende situationer, men Patrick lader sig ikke kue. Han har en mission - og besidder en handlekraftig blanding af selvtillid og selvhad. Han kaster sig ud i alting så hovedkuls, som kun et menneske, der føler, han intet har at miste, kan gøre det.
Hvad der sker i London, og om Patrick finder sine forældre, skal ikke afsløres her. Men kendetegnende for vores hovedperson er, at han som en anden Guldhjerte eller Candide møder ethvert menneske på sin vej med renfærdig åbenhed. Til tider bliver han misbrugt og mishandlet; til andre tider mødes han med samme ærlighed og sårbarhed, som han selv udstråler - eller får det gode frem i misdæderne, som f.eks. et par politibetjente, der anholder ham i forbindelse med en terrorhandling. I starten afhører de ham med grusomme og voldelige metoder - men efter en uge har de forvandlet sig til omsorgsfulde faderskikkelser og må tvinge Patrick til at forlade arresten, hvor han føler sig så tryg, at han slet ikke vil ud!
Breakfast on Pluto er på én gang tragisk og optimistisk. Tragisk fordi vores hovedperson møder så meget brutalitet og intolerance; og optimistisk fordi den renhjertede Patrick som en slags transvestit-engel fra en anden planet fortsat kæmper for tro, håb og kærlighed på trods af de erfaringer, han gør sig. Den religiøse symbolik er til at tage og føle på, når han kalder sig Skt. Kitten. Han er de udstødtes helgen, der lider på menneskehedens vegne, og filmen portrætterer hans martyrium i en småtskåren verden.
Levnedsbeskrivelse
Hvor The Crying Game havde mange thriller-elementer, er Breakfast on Pluto snarere en levnedsbeskrivelse. Den er opdelt i omkring 30 kapitler, løbende akkompagneret af Patricks stemme i voice over, og det giver filmen et præg af erindringsbog. Manuskriptet er bygget på en roman af Patrick McCabe - som Neil Jordan i øvrigt også arbejdede sammen med på The Butcher Boy (1997) - og desværre lider Breakfast on Pluto af nogle af den litterære filmatiserings typiske svagheder.
Jordan forsøger at gabe over umådelig mange uafhængige hændelser og karakterer, hvilket giver totaloplevelsen et meget flaksende og fragmentarisk præg. Der dvæles kun kort ved de enkelte situationer, og det er svært at nå at komme ind på karaktererne. Selv Patricks enorme indre smerte kan først rigtig føles til allersidst i filmen - hvilket også hænger sammen med, at Cillian Murphy spiller sin figur med udpræget coolness og selvironi.
Så selv om Jordan arbejder med både grundmyter og grundangst i sin fortælling, kryber den aldrig rigtig ind under huden. Filmen ønsker tydeligvis at gribe sin tilskuer om hjertet, men den ender alligevel med at fremstå mere interessant end bevægende og snarere som et studie i modsætninger end en medrivende oplevelse.
Breakfast on Pluto. Instruktion: Neil Jordan. Manuskript: Neil Jordan og Patrick McCabe. Engelsk (Empire i København)
