Læsetid: 8 min.

Plus på karma-kontoen

Midt i Lollands dybe stille ro kan buddhister trække sig tilbage fra hverdagen for langsomt at nærme sig den højeste indsigt - og det giver god karma
Midt i Lollands dybe stille ro kan buddhister trække sig tilbage fra hverdagen for langsomt at nærme sig den højeste indsigt - og det giver god karma
3. juli 2007

Buddhistisk Center Lolland er en idyllisk stråtækt bondegård, som ligger tilbagetrukket for enden af en lille markvej. Et par skure, et stort gult telt, høje træer, to folkevognsrugbrød, et nyt og et gammelt. Meget roligt, næsten lidt tomt, og sådan set meget almindeligt. En høj fyr, også ret almindelig og med briller, kommer langsomt gående imod os.

- Hej. Er det dig, der er Henrik?

Han kigger forsigtigt op.

"Nej, øh, Henrik er her ikke lige nu ... men I kan sætte jer til at vente inde på gårdspladsen - så kommer han nok om lidt," svarer han venligt.

Gårdspladsen, som den høje fyr med briller viser hen til, er modsat resten af stedet ikke spor almindelig. Omkranset af stråtag, bindingsværk og kravlende roser knejser midt på brostenspladsen en ca. fem meter høj, kridhvid stupa - et buddhistisk monument som dem læseren måske kender fra Tintin i Tibet.

Stupaen blev bygget for 25 år siden og er dermed en af de allerældste af sin slags i Europa - det fortæller Henrik, da han kort efter kommer luntende ud af hovedbygningen med et krus kaffe i den ene af sine to store hænder. Han har en rød fjällräv såvel på fløjlsbukserne som på den ternede brune skjorte.

Han fortæller, at stupaen ofte bruges til at gå rundt om som en form for meditation - og forklarer dens pyramide-agtige form.

"Hvert trin symboliserer et skridt på vejen mod erkendelsen," forklarer Henrik, som hedder Skov til efternavn, og sammen med sin kone Eva er daglig leder af Buddhistisk Center Lolland. Stedet er et tilbagetrækningscenter, hvor buddhister året rundt kan tage på åndelig ferie - og om sommeren kan man deltage i et sommerkursus med andre buddhister.

Øverst på stupaens spids sidder en stor, gylden dråbe.

"Det er Buddhas tåre, den højeste erkendelse. Deroppe forsvinder alt - så går man i ét med alt," siger Henrik.

Det er målet med buddhismen - at blive oplyst og dermed komme fri af denne verdens forgængelighed og de mange genfødsler:

"Man skal opdage sit eget sind. Spejlet bag billederne, opleveren bag oplevelserne. Ja, sådan kan man sige det, opleveren bag oplevelserne. Det er lige som når man pudser et spejl fyldt med pletter," siger Henrik.

Karmakonto

Vejen til at blive oplyst er lang, men for nogle er den kortere end andre:

"Du aner ikke, hvad din karmakonto indeholder," som Henrik Skov formulerer der.

- Har man en karmakonto?

"Ja, altså, det er ikke et officielt udtryk. Men sådan kan man godt sige det."

Karma er ideen om at alt, hvad man foretager sig - også i tidligere liv - har konsekvenser.

"Har du været meget nærig, vil du også gå rundt og skjule dig, når du er død. Måske vil du søge ned under en sten, hvor to rotter parer sig, og så bliver du genfødt som rotte. Har du været åben og positiv, vil du søge mod det lyse. Måske to unge mennesker, der elsker i et flot hus. Og så vil du blive genfødt der," forklarer Henrik Skov, mens han fremviser et stort indendørs vægmaleri af 'Livshjulet'. Hjulet viser jordelivet og alle de steder, man kan blive genfødt. Omkring livshjulet sidder et bistert omklamrende væsen med skarpe hugtænder og meget, meget onde øjne.

"Det er forgængeligheden," forklarer Henrik.

Den kan man komme fri af, hvis man opnår erkendelsen og bliver oplyst. Så kan man slippe for genfødslen og ende i Nirvarna. Men kun hvis man vil:

"Man kan også vælge at blive genfødt endnu en gang for at hjælpe andre med at komme frem til erkendelsen."

Og alle kan hjælpes. Uanset hvor lidt, der står på karmakontoen:

"Man kan se, at Buddha er på alle billederne," siger Henrik Skov og peger på forskellige tegninger på livshjulet, hvor Buddha ganske rigtigt er til stede. Selv på det billede, hvor der er 'sultne spøgelser' og det, hvor der kun er dyr, står Buddha i baggrunden.

111.111

Buddhistisk Center Lolland følger Karma Kadjy-skolen, den slags tibetansk buddhisme, der også er kendt som diamantvejsbuddhismen, og som er den mest udbredte i Europa. I denne skole er der fire grundøvelser, som skal hjælpe på vej mod oplysningen:

"Først skal man lave ethundredeellevetusinde glidefald. 111.111 for at være helt præcis," forklarer Henrik.

Glidefald er en særlig meditationsform, hvor man skal bukke sig ned på hug, lægge hænderne på jorden og glide fremad, til man ligger fladt på maven - og så rejse sig og gøre det igen. Og igen. Og igen. 111.111 gange.

- Hvorfor skal man det?

"Det renser de 70.000 energikanaler i din krop. Og så er det en fantastisk fysisk meditation. Din mave bliver som et vaskebræt."

- Men hvorfor lige 111.111 gange?

"Et eller andet tal skal det være, og man skal gøre det mange gange. Der kan godt være nogle, som er klar allerede efter 70-80.000 glidefald. Men det afhænger af din karma." Jo mere belastende bagage fra tidligere liv, jo flere glidefald skal der til.

- Hvordan var det at lave glidefald nummer 111.111?

"Det er en langsom proces, så det var ikke sådan helt vildt. Det var oppe på centret i København, kan jeg huske. De har et rigtig godt lakeret gulv. Det er virkelig godt at glide på."

Når glidefaldene er slut, skal man fortsætte med at rense sine energikanaler:

"Det gør man ved at sige et mantra på 100 stavelser 111.111 gange."

- Også 111.111?

"Ja, karma er noget klæbrigt stads. Man skal være helt sikker på, at der er renset ud," siger Henrik Skov, som fortæller, at han selv er i gang med den del af processen.

Når han en gang når igennem det, bliver det tid til næste meditation, Mandala-ofringerne:

"Man ofrer alt, hvad der er godt, til Buddha - gode tanker, gode oplevelser, gode kærester, lækre piger, gode motorcykler, hvad som helst. Altså, det er i tanken, at man ofrer det."

Det sidste trin er guru-meditation:

"Man ser sin lærer for sig som en Buddha, og mediterer på læreren selv. Det er som om, man trækker en buddhamaske på igen og igen - på et eller andet tidspunkt bliver den siddende."

Henrik Skov har som de fleste danske buddhister lama Ole Nydahl som sin lærermester.

Sorte Frakke

"I skal jo se perlen," siger Henrik Skov, og viser vej til Gompaen, det centrale meditationsrum. Det ligger bag en knaldrød dør.

"Så skal vi lige have skoene af," siger Henrik.

Indenfor er der pangfarver: man kan se helt op under taget, og spærene er malet røde og lyseblå. Væggene er mørkerøde forneden og foroven gule med en grøn, en orange og en blå stribe.

Hele den ene endevæg udgøres af et stort, knaldrødt alter med en gylden Buddha og forskellige mindre billeder, bl.a. et af Ole Nydahl.

Foran alteret er der en hylde, hvor der ligger en stak plastiklaminerede A4-ark med teksten "Påkaldelse af beskytteren Sorte Frakke: OM MA DAG NØ TJY TONG PA DJANG ... " og videre i samme stil.

"Vi synger den på tibetansk, fordi deres rytme er bedre," hvisker Henrik. Midt i det hele sidder der en kvinde i fyrrerne i lotusstilling og mediterer. Til højre for alteret er et lille og meget mørkt rum. Her bor Sorte Frakke bag en glasrude. Han ser grum ud, og foran ham er et rødt bord med to jagtknive.

"Han er ikke en Gud," understreger Henrik, stadig hviskende. "I buddhismen har vi ingen guder. Han er et Buddha-aspekt. Buddha i sin vrede form. For os er han beskytteren." Sorte Frakke står med en skålfuld blod i hænderne, som symboliserer følelser, der bliver renset. Det kan være ting som forvirring og uvidenhed:

"Ingen er onde, heller ikke Hitler. Det er uvidenheden, som gør det. Uvidenhed er roden til alt ondt - og når det kommer ind i en cocktail med følelser som grådighed og misundelse, kan man lave forfærdelige handlinger. Men det onde princip eksisterer ikke."

Tilbagetrækning

Tilbage i den solfyldte gård ved stupaen fortæller Henrik om Centret:

Det tog sin spæde start i begyndelsen 70'erne, og i 1977 blev det indviet af den 16. karmapa - den øverste leder i Karma Kadjy-linjen - så det er derfra, man tæller:

"Vi har 30 års jubilæum i år," siger Henrik.

Det skal fejres, og man holder da også fester med dans og rødvin på Buddhistisk Center Lolland.

"Men vi drikker aldrig for meget," siger Henrik. "De fleste buddhister ønsker ikke at drikke for meget - hvis man drikker for meget, får man tømmermænd næste dag, og så kan man ikke meditere. Og man vil jo gerne meditere."

Der bliver da heller ikke kræfter til den helt store jubilæumsfest for centret:

"Min kone og jeg overtog stedet i december - efter et tysk ægtepar som havde været her i 13 år. Så vi har meget at se til." Henrik og Eva forlod København og gode jobs som henholdsvis laboratorietekniker og jurist for med deres tre børn at flytte ind på centret på Lolland.

"Der var brug for nogle nye folk hernede, så det var helt naturligt," forklarer Henrik.

Den 18. juli starter det store sommerkursus, hvor mere end 500 buddhister fra hele verden kommer for at blive klogere på deres religion gennem fire dage. Men lige nu er her ret stille:

"De, der er her nu, er på tilbagetrækning. De er her i nogle uger for at få tid og ro til at meditere. De trækker sig tilbage fra den travle hverdag, og så står vi for alt det praktiske. Hende, der sad og mediterede inde i gompaen, er her med sin mand og sine to børn," fortæller Henrik.

"Vi har også en ung fyr for tiden, som er på isoleret tilbagetrækning. Han taler ikke med nogen i 14 dage, og bruger al sin energi på meditation. Så sørger vi for mad. Han bor i sin egen lille afsides hytte og kommer kun herop på for at gå rundt om stupaen."

- Det er ikke sådan en høj fyr med briller, vel?

"Jo, lige præcis."

- Så tror jeg måske, vi kom til at tale med ham.

"Nå for den."

Henrik griner lidt.

"Det går nok. Så slemt er det heller ikke," siger han beroligende.

,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu