Læsetid: 8 min.

Plyndringen af Babylons haver

Over to år efter Saddam Husseins fald er de 10.000 kunstgenstande, som blev stjålet fra Det Irakiske Nationalmuseum, fortsat sporløst forsvundet, og over hele landet er arkæologiske udgravninger blevet plyndret. Irakerne kæmper en desperat kamp for at beskytte en uvurderlig arv
14. november 2005

BAGDAD - Det Irakiske Nationalmuseum er i dag et sørgeligt syn. De rustne låger er lukkede for offentligheden, og inde på museet ligger der et tykt lag støv hen over de 28 udstillingsrum, der ikke længere huser andet end en halv snes antikke statuer, som var for tunge at slæbe ud.

Mere end to og et halvt år efter at museet blev plyndret af en folkemængde i kølvandet på de amerikanske styrkers 'befrielse' af Bagdad, er der stadig intet spor efter næsten 10.000 kunstgenstande, som blev stjålet, heriblandt nogle af verdens fineste oldtidsfund.

I mellemtiden har en omfattende og systematisk udplyndring af sumeriske, assyriske og babylonske udgravninger over hele landet resulteret i, at kulturarven fra Mesopotamien, civilisationens vugge, forsvinder stykke for stykke.

De voldsomme uroligheder i Irak efter George Bushs officielle sejrserklæring betyder, at de amerikanske soldater og deres irakiske allierede hverken har tid eller ressourcer til at lede efter de stjålne kunstgenstande eller beskytte de mange arkæologiske udgravninger rundt omkring i landet.

Plyndringer fortsætter

Udsendte eksperter leder efter sigende efter de stjålne genstande, men den mand, som den amerikanske regering oprindeligt udpegede som ansvarlig for opsporingen af tyvekosterne, hævder, at der aldrig er blevet iværksat et effektivt samarbejde, og at efterforskerne har været nødt til at sætte deres lid til løseligt sammensatte netværk i deres jagt på de særdeles rutinerede bander af smuglere.

Oberst i den amerikanske flåde, Matthew Bogdanos, der tidligere arbejdede som anklager på Manhattan, har i bogen Thieves in Baghdad beskrevet sine oplevelser som ansvarlig for arbejdet med at opspore de stjålne kunstgenstande. "Der eksisterer ikke et reelt samarbejde. Det hele er baseret på personlige forbindelser, og det kommer som en overraskelse, hver gang dét system fungerer," skriver han.

Ifølge Bogdanos varede det længe, før de vestlige regeringer udtrykte vilje til at hjælpe med arbejdet, og Interpol, der ellers var den oplagte samarbejdspartner, har enten "ikke villet eller kunnet" yde tilstrækkelig hjælp. "Jeg kunne simpelthen ikke overbevise dem om, at vi står over for et verdensomspændende problem, som skal løses øjeblikkeligt," siger Matthew Bogdanos.

Han understreger, at den arkitektoniske arv fortsat bliver udplyndret.

"Når Saddam pågreb folk, der plyndrede, henrettede han dem. Vi forsikrede fra begyndelsen irakerne om, at vi ikke havde planer om at sende helikoptere hen over udgravningerne og begynde at plaffe folk ned."

Truet af voldeligt opgør

Efter at Matthew Bogdanos forlod sin stilling i december 2003, blev arbejdet overdraget til en lang række forskellige institutioner, herunder afdelingen for forseglinger på Chicagos Orientalske Institut, Det Statslige Irakiske Råd for Oldtidsfund og Kulturarv, Interpol og FBI. Kilder i den amerikanske hær siger, at de er fuldstændig ude af stand til at udføre en målrettet jagt på kunstgenstande, så længe det voldelige oprør i Irak fortsætter.

"Det er end ikke under overvejelse i øjeblikket," siger en amerikansk officer i Bagdad. "Når vi en dag ikke længere skal håndtere selvmordsbomber, raketter og mortergranater, kan vi begynde at lege Indiana Jones. Det lyder måske hårdt, men sådan er livet i Irak."

Ud af de i alt 40 kunstgenstande, som oberst Bogdanos satte på en officiel liste over de mest værdifulde tyvekoster, mangler man stadig at finde de 25, og de er bogstaveligt talt sporløst forsvundet. Disse genstande tæller blandt andet den sorte sumeriske statue af Eannatum, som er en af de ældste kendte kongelige skulpturer med en inskription, hovedet af sejrsgudinden fra Hatra og en tavle af guld og elfenben, som forestiller en hunløve, der angriber en Nubian. De mest værdifulde tab er genstande, som ganske enkelt er for berømte til at kunne sælges videre på det sorte marked. Ifølge efterforskerne befinder disse genstande sig nu hos styrtende rige kunstsamlere, der har låst dem væk i kældre og på lofter.

Historieprofessor på Colombia University i USA, Zainab Bahrani, er en af de få eksperter, som stadig forsøger at opspore de stjålne kunstværker.

"Det er ikke kunstværker, man vil kunne finde på et andet museum, og der er ingen kunsthandlere, der ville turde vove sig ud i at handle med dem, fordi de ganske enkelt er for let genkendelige. Det hele havner på det sorte marked. Disse genstande kommer aldrig for dagens lys igen," siger Bahrani.

Han tilføjer om den sorte statue af Eannatum: "Jeg fortæller mine studerende om den konstant. Jeg forklarer, hvorfor den har så stor betydning, men i baghovedet rumler den samme tanke igen og igen: 'Den er væk, den er væk.'"

Besætternes forpligtelser

Det Irakiske Nationalmuseum blev grundlagt af verdensfareren og forfatteren Gertrude Bell og slog første gang dørene op kort før hendes død i 1926. Det blev lukket under Golfkrigen og først genåbnet i april 2000. På grund af grundlæggerens herkomst har de udstillede genstande altid været mærket med beskrivelser på såvel engelsk som arabisk.

De kunstværker som har overlevet plyndringen, er blevet låst inde i underjordiske bokse sammen med enkelte genstande, som er blevet opsporet i Irak. Svært bevæbnede vagter har taget opstilling i den afsvedne have foran bygningen, hvis gule maling skaller af i store flager.

"Vi er selvfølgelig vrede over det, der er sket. Det er en hel historisk epoke, der er blevet stjålet, men det er ikke kun Iraks historie, det er hele verdens historie. Vi mangler stadig at finde tusindvis af genstande, og vi aner ikke, hvor vi skal lede," siger Mudhar al-Zuhairi, en af museets souschefer. Da han bliver spurgt, om der er planer om at genåbne museet, bryder han ud i latter.

"Har du ikke set, hvad der foregår uden for murene her? Vi ønsker ikke at miste de genstande, som det er lykkedes os at opspore og få tilbage til museet i løbet af de seneste to år. Nogle af de ting vi fandt, var gået i stykker. Vi har ikke ekspertise til at reparere dem her, men det kommer måske i fremtiden. Hvis vi genåbner museet, er der stor risiko for, at det bliver plyndret igen. Sikkerheden er ganske enkelt ikke god nok. Efter valget bliver tingene måske bedre, og så vil vi genoverveje situationen," forklarer al-Zuhairi.

"Vi tror heller ikke, at der ville komme ret mange gæster, hvis vi åbnede museet igen," tilføjer han. "Folk er travlt beskæftigede med at klare sig igennem hverdagen og har ikke overskud til at gå på museum. Museet burde have nydt større beskyttelse helt fra begyndelsen."

Den amerikanske regering blev mødt med fordømmelse fra store dele af det internationale samfund, fordi der ikke blev gjort en indsats for at bevogte og beskytte museet under de anarkistiske tilstande efter Bagdads fald, mens der omgående blev opstillet soldater rundt om olieministeriet. To måneder før invasionen af Irak advarede eksperter det amerikanske forsvarsministerium om, at der var risiko for plyndringer i krigens kølvand.

Ifølge Genève-konventionen skal en besættelsesstyrke beskytte kulturelle institutioner, og den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell sagde da også, at "USA er klar over, hvad der er vores pligt, og vi vil gå i spidsen for en beskyttelse af oldtidsfund i almindelighed og dette museum i særdeleshed".

Forskningschefen i det irakiske Board of Antiquities tog hen på Palestine Hotel, hvor de amerikanske soldater havde opbygget et hovedkvarter, for at bede soldaterne om at beskytte museet, men ingen soldater mødte op før tre dage senere.

Bagefter sagde den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, som omtalte plyndringerne og ildspåsættelserne i Bagdad som "uorden", om udplyndringen af Det Irakiske Nationalmuseum: "Det forekommer mig noget søgt at udråbe disse mindre heldige begivenheder til et udslag af en dårlig militær strategi." Den øverste stabschef general Richard Myers havde følgende kommentar: "Da plyndringerne fandt sted, blev folk dræbt og såret. Det var i lige så høj grad et spørgsmål om prioritering."

Ifølge Irving Finkel fra British Museum i London var plyndringerne "helt forudsigelige og kunne let have været afværget". Præsident Bushs rådgiver i spørgsmål om kulturelle ejendomme, Martin Sullivan, og udenrigsministeriets samme, Gary Vikan, forlod begge deres stillinger i protest mod håndteringen af plyndringerne.

Nogle af de værdifulde kulturskatte er siden blevet fundet, heriblandt Markas sumeriske vase og Markas maske. Den arkæiske kobberstatue af en dreng blev fundet på bunden af en brønd i Bagdad i november 2003. Fem måneder forinden var Nimruds berømte skatte, heriblandt smykker og traditionelle redskaber fundet i en hemmelig boks i den irakiske centralbank.

Sammen med de berømte genstande forsvandt yderligere 8.000 mindre kunstværker fra museets kælder, formentlig et tyveri udført af folk med indgående kendskab til museet. En gruppe tyve, der havde adgang til nøglerne til museet, finkæmmede lagre med smykker, amuletter, brocher og over 5.000 mesopotamiske segl. Samlingen af segl kan ifølge Matthew Bogdanos meget let være i en rygsæk, og museets numre på seglene, skrevet med usynlig blæk, garanterer for deres ægthed på det sorte marked.

Dukkede op på eBay

Otte af seglene blev udleveret til FBI af en tidligere marineinfanterist, og journalisten Joseph Braude blev arresteret i JFK-lufthavnen i New York med yderligere tre på sig. Braude blev idømt seks måneders husarrest og to års betinget fængsel.

Nogle af de mindre kunstgenstande er dukket op i Storbritannien, USA, Jorden, Schweiz, Japan og ligefrem på eBay, der solgte 7.000 år gamle museumsgenstande for en slik. Nogle af dem blev leveret tilbage, efter at der var blevet udlovet dusør og afgivet løfte om amnesti.

"Situationen har ændret sig drastisk. Vi kan ganske enkelt ikke bare gå ud og møde mennesker, som kan føre os til tyvekosterne," siger Rashid Ibrahim Abbas, der var del af et hold, som skulle opspore museumsskattene.

"Der er ikke ret mange, der tager imod tilbuddet om frit lejde, fordi amerikanerne og den irakiske regering ikke har magt til at gøre noget, hvis man beholder de meget værdifulde ting. Som tingene er nu, er det meget mere sandsynligt, at man får en dusør for at aflevere våben end for at aflevere museumsgenstande."

Langt færre genstande end forventet er dukket op på det internationale marked. Det skyldes efter sigende til dels de regler, som Storbritannien indførte i 2003, og som kræver, at en kunsthandler skal kunne bevise, at en given genstand ikke er stjålet. USA har også opretholdt en række sanktioner over for Irak, når det kommer til kulturgenstande.

"De ting, som dukker op på markedet, er langt bedre beskyttet. Forhandlerne skal passe gevaldigt på," siger William Weber fra Art Loss Register i London.

Arkæologen Elizabeth Stone fra Stony Brook University i New York, vurderer, at "et der et eller andet sted må befinde sig nogle propfyldte lagre, hvor alle disse ting er blevet samlet sammen. Det er muligvis familieforetagender, som går ud fra, at de næste generationer kan høste gevinsten fra salget af kunstgenstandene."

I mellemtiden florerer museumsgenstandene i stort tal på markedet i Golflandene, hvor mesopotamiske artefakter går for meget høje priser.

Selv om de plyndrende bander tilsyneladende selv beholder de mange tyvekoster, er plyndringerne endnu ikke holdt op. Ifølge Elizabeth Stone afslørede satellitfotos af arkæologiske udgravninger i det sydlige Irak for nylig, at sikkerheden er "hullet som en schweizerost".

© Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu