Læsetid: 3 min.

Poetisk nedsmeltning i LiteraturHaus

Tre kvinder har slået talenterne sammen og lavet en forestilling med klassiske sange og moderne digtoplæsning. De kalder det poetisk nedsmeltning frem for musikalsk opdragelse
21. december 2005

Sangeren Trine Møller, pianisten Julie Andkjær Olsen og digteren Ursula Andkjær Olsen stod mandag aften for, hvad de kalder "En poetisk koncert" med titlen "Og vi går ad hinandens veje og udveje II". II fordi de holdt en lignende koncert i forsommeren i Afsnit K. Denne gang var det i Literaturhaus på Nørrebro.

På programmet var sange af Alexander Zemlinsky, Claude Debussy og Alban Berg, til tekster af Maurice Maeterlinck, Pierre Louys, Friedrich Hebbel og Alfred Mombert og poesi af Ursula Andkjær Olsen fra hendes seneste digtsamling Ægteskabet mellem vejen og udvejen læst op af digteren selv.

Det vil sige fransk og flamsk og tysk symbolistisk, mystisk, erotisk, parnassisk poesi parret med eklektisk københavnsk mosaiklyrik.

Kvalificeret leg

Det i sig selv er et interessant møde, hvor det ene belyser det andet. På den ene side forstår man, at det ophobede sprog hos Ursula Andkjær Olsen blandt andet kommer fra digtene, hun læser, og man får på den måde et kig ind på harddisken bag digtsamlingen. På den anden side kastes der med Ursula Andkjær Olsens krydsreferencer hverdagslys og genkendeligt levet livserfaring over de tunge sange, så de rykker nærmere den almindelige tilværelse.

Selve showet er et nøje gennemtænkt forløb, hvor sang og oplæsning afløser hinanden, og hvor både sanger, pianist og oplæser i hvert deres sorte kostume optræder med små koreografiske detaljer.

Står der sove, synges der med lukkede øjenlåg, står der bind for øjnene, spilles der med bind for øjnene, der drysses isblomster, blæses bobler, kastes papirflyvere, studeres hænders sjove figurer og så videre.

Det er kvalificeret leg. Leg passer godt til Ursula Andkjær Olsens digte, fordi de har deres udspring i leg med sproget. Leg passer også fantastisk til sangenes eventyrsprog med mytiske væsner og bristede ungpigedrømme. Og ligesom legen med sproget er en udforskning af den sjæl, der måske ligger bag eller mellem ordene, bliver legen med sangene en måde at hive deres elementer frem til fri udforskning. Hele tiden er man på grænsen mellem uskyldig leg og sjælelig afgrund. Min ledsager syntes det var lidt for uhyggeligt.

Som i en forkortet udgave af et af Ursula Andkjær Olsens digte:

(Det var en sød tid hvor

man var lille og dum og

malede med neglelak).

-

(Det var en dum tid hvor

man var voksen og

alligevel malede

med neglelak).

Jeg synes, det er okay at lege med neglelak som voksen, det er måske bare lidt farligere. Som voksen findes der ikke længere noget, der hedder uskyldig leg. Man kalder det kunst. Skulle det have været den komplette multikunst, skulle der have været ekspressionistiske oliemalerier projekteret op på den tomme, hvide altertavlevæg i en blanding med reklamer og det andet stof, der hentes ind fra gaden i digtene, prinsessernes tegninger og en nutidig københavnerstreg. Det kunne være flot. Er der ikke en tredje søster, der kan tegne?

Tilbage i kammeret

Generelt er kammermusik en mishandlet genre, vi slet ikke kender for så vidt, at den altid hives op på en scene og opføres i for store lokaler, ja endda koncertsale. Det lille intime rum som Schuberts sange opstod i, hele den borgerlige tradition med huskoncerter eller den franske digtersalon, er ikke længere stedet for klassisk musik. Det er jo også super eksklusivt og kræver et stort og levende kulturmiljø. Lad os ikke ønske os borgerstanden tilbage i den forstand, men den intime scene, værtshuset, spillestedet, digtersalonen sådan som Literaturhaus er ved at have profileret sig. Det er perfekt til det 20. århundredes kammermusik.

LiteraturHaus mandag den 19. december: Og vi går ad hinandens veje og udveje

Alexander Zemlinsky: Sechs Gesänge op. 13 til tekster af Maurice Maeterlinck

Claude Debussy: Chansons de Bilitis til tekster af Pierre Louys

Alban Berg: Vier Lieder op. 2 til tekster af Friedrich Hebbel og Alfred Mombert

Poesi af Ursula Andkjær Olsen fra hendes seneste digtsamling 'Ægteskabet mellem vejen og udvejen'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu