Frank Gehry er muligvis den mest berømmelige nulevende arkitekt. Hans krøllede huse fascinerer mange og generer nogle få, som mener, der er mere kunst end arkitektur i de sært formede facader på bygningsværker som Guggenheim Museet i Bilbao. Men sådan var det naturligvis ikke fra begyndelsen. En middagssamtale og et computerprogram fik afgørende indflydelse på Gehrys arkitektur.
I 1980 stod en af Frank Gehrys tidlige bygninger færdige: Et indkøbscenter i hjembyen Santa Monica. Gehrys karriere havde indtil da budt på kedsommelige kasser. Indkøbscenteret var ingen undtagelse; det var om ikke en øjebæ, så i hvert fald et uinspireret stykke arkitektur. Hans eget hus i Santa Monica havde derimod undergået det ene eksperiment efter det andet. Da indkøbscenteret åbnede, blev entreprenøren inviteret til middag hjemme hos Gehry. Da entreprenøren så Gehrys hus spurgte han: "Hvad pokker sker der her?" Gehry fortæller historien i Sydney Pollacks dokumentarfilm The sketches of Frank Gehry:
"Jeg sagde: 'Jeg har eksperimenteret og leget med det." Og han sagde: 'Kan du li' det.... du må jo kunne li' det.' Jeg sagde: 'Ja'. Han sagde: 'Men hvis du kan li' det her, så kan du ikke li' det der,' og pegede i retning af indkøbscenteret. Og jeg sagde: 'Du har ret, det kan jeg ikke.' Og han sagde: 'Så hvorfor gør du det?' Og jeg sagde: 'Man skal jo tjene til livets ophold.' Og han sagde: 'Det skal du holde op med, stop det.' Og jeg sagde: 'Du har ret.'" Gehry laver en lodret bevægelse med hånden. "Det var som at springe ud fra en klippe."
Siden har Gehry mere end realiseret sig selv som arkitekt: Hans bygninger er blevet udlagt som et fænomen: Man taler om Bilbao-effekten og mener dermed arkitektur så spektakulær, at den ændrer en bys skæbne.
Digital project
Men når man i dag læser om Frank Gehry, er det ikke nødvendigvis i arkitektur-magasiner, men ofte i BusinessWeek (som er imponeret over arkitektens 'return on investment'), i Wired (der synes han er gadget-cool) og i fagblade som Southwest Contractor (der priser hans samarbejde med entreprenører).
Siden begyndelsen af 1990'erne har et hyperkomplekst softwareprogram nemlig været omdrejningspunktet for Gehrys vision. CATIA hedder programmet, som Gehry har lånt fra en af de få industrier, hvor der om muligt er endnu længere fra tegnebord til produktion: flyindustrien.
Det er et avanceret 3D-modelleringsprogram, som har muliggjort, at Gehrys kruseduller kan tage form som bygninger. Programmet styrer den stærkt komplekse udvikling af fly - eksempelvis blev Boeing 777 udviklet udelukkende i CATIA uden en eneste håndtegning.
Gehry tog første gang programmet i brug, da han skulle designe den store fisk, der var vartegnet for OL i Barcelona i 1992. Siden er det blevet brugt på alle Gehrys store projekter som eksempelvis Guggenhein, Disney Concert Hall og MIT - og såmænd også på meget mindre projekter som Gehrys ombygning af et rådgivningscenter i Århus for Kræftens Bekæmpelse. I 2002 stiftede han Gehry Technologies, som står bag en version af CATIA til arkitekter. Programmet hedder Digital Project.
Det bemærkelsesværdige ved Digital Projekt er ikke blot muligheden for at arbejde i 3D. Digital Project har i sig kimen til en revolution af byggeindustrien - og rummer i Gehrys vision muligheden for at genindsætte arkitekten i en central rolle i byggeriet. En rolle, entreprenøren i stigende grad har overtaget.
Lidt firkantet udlagt kan arkitekten tegne sin bygning i Digital Project, og når han er færdig trykke enter: Ud vil komme ikke blot en helt præcis indkøbsliste (hvilke betondele i hvilke former, hvor mange skruer og hvor mange søm), men også hvornår og i hvilken rækkefølge varerne skal ankomme til byggepladsen, hvordan og af hvem de enkelte dele skal samles.
"Jeg er træt af, at arkitekten bliver marginaliseret i projektet," sagde Gehry eksempelvis til fagbladet Southwest Contractor i sommer.
"Mit håb er, at arkitekten vil tage mere ansvar, ikke mindre. Dette er en mulighed for os til igen at blive 'mesterbyggere'."
Alle projektets deltagere kan følge med i de digitale informationer. Og leverandørerne kan give helt præcise priser på glas og beton. Det er nærmest blevet en standard ved ambitiøse arkitekturprojekter, at man lancerer et budget, som ikke holder. Og det gælder ikke kun offentlige byggerier. Man kan blot forestille sig,hvad Digital Projects kunne have gjort for DR's byggeri i Ørestaden.
Gehry medvirker i udstillingen på Dansk Arkitektur Center, fordi digitaliseringen af byggeprojekter har fået høj prioritet i Danmark. Fra i år skal alle offentlige byggerier afleveres digitalt og med 3D-tegninger. Digital Project er blot et af flere programmer, og man arbejde med åbne standarder, så virksomheder kan arbejder sammen på tværs - også dem ,der ikke lige har de små 100.000,, som Digital Project koster. Ambitionen er ikke blot at kunne mestre krøllede huse, men også at kunne overholde tidsfrister og budgetter og dermed reetablere respekten for arkitekten. Gehry har overvejet at lade Digital Projects overgå til open source. For som han siger i et interview på Dansk Arkitektur Center:
"Det ville være et pokkers godt eftermæle."
