Læsetid: 4 min.

Pol Pot i skranken

24. juni 1997

FORESTILLINGEN OM Pol Pot foran en dommer efterlader næsten én åndeløs. Sikke en retssag: Et anklageskrift langt som de onde år, han regerede Cambodja med jernhånd. Tusinder af vidnesbyrd fra ofrenes efterladte. Hundreder af vidner der beskriver, hvorledes han kendte til konsekvenserne af sine beslutninger: Sult og drab, cirka én million omkomne. En af nutidshistoriens største mordere.

AT TÆNKE SIG, at man havde stillet flere af dette århundredes store mordere for en dommer: Hitler, Stalin og Mao springer straks én i tankerne. Det kunne have givet en indsigt i konstruktionen af syge hjerner, der har været koldere over for menneskeliv, end man hidtil troede det muligt. Sikke en erkendelsesrigdom menneskeheden var blevet beriget med, hvis for eksempel en dommer havde kunnet konfrontere Hitler med spørgsmål af den type, som den unge amerikanske historiker Daniel Goldhagen har tumlet med: "Mener De, Herr Hitler, at udryddelsen af jøderne gik så nemt, fordi tyskerne som folk er særligt disponeret for jødehad?"
Men én ting er, at sådanne retssager kunne berige os med ny indsigt i psykopaters baggrund og rationale. Det er dog intet at regne ved siden af de historierevisioner, sådanne retssager ville kunne give anledning til. Eller påmindelser om absurde eller direkte forkastelige handlinger, som diverse aktører har foretaget. Kanhænde at Hitler i sit forsvar ville have peget på, at kroater og polakker og ukrainere deltog med stor iver som håndlangere.

FOR MANGE BEGYNDER Cambodjas historie med 'Killing Fields', filmen om Pol Pots rædselsregime fra 1975 til 1979. Men epoken før har mange aktører og begivenheder, som Pol Pot kan benytte i sit forsvar. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb - og Pol Pot har rigeligt med historiske personligheder at angribe til sit forsvar.
Fyrst Sihanouk, for eksempel, der idag forsøger at holde sig svævende over sit lands fortsat voldelige morads, for at fremstå som en upartisk landsfader. Han stod bag forfølgelse og offentlige hængninger af politiske modstandere i slutningen af 1960'erne.
Det var også Sihanouk, der bragte Pol Pots guerillabevægelse, De Røde Khmerer, til prominens. Det skete efter et amerikansk arrangeret kup, hvor den kommunistisk indstillede Sihanouk blev afsat som ministerpræsident. Til at genvinde magten fik Sihanouk hjælp fra det kommunistiske Nordvietnam og De Røde Khmerer - og det lykkedes, da de i 1975 smed USA's marionet Lon Nol på porten. Med sin internationale prestige og sin monarkiske titel var fyrst Sihanouk således med til at bringe Pol Pot til magten og - i hvert fald for en stund - at låne ham lidt international status. Efter således at have sværtet Sihanouk, kunne man forestille sig, at Pol Pot havde ønsket sig at få USA's tidligere præsident Richard Nixon i vidneskranken - og da dette ikke lader sig gøre, fordi Nixon er afgået ved døden - bad om at få Henry Kissinger i vidneskranken til et krydsforhør. Dét ville koncentrere sig om Kissingers samvittighed, da han som Nixons sikkerhedsrådgiver planlagde de massive bombardementer i 1973 af Cambodjas civilbefolkning, der skulle have skærmet Lon Nol mod de fremrykkende oprørere. Døgnet rundt i ni lange måneder regnede det amerikanske luftvåben bomber ned over Cambodja. Bombardementet blev ikke indstillet fordi Kissinger eller Nixon blev grebet af medlidenhed med ofrene, eller fordi de indså, at marionetten Lon Nol ikke kunne reddes, ganske enkelt fordi han ikke var folkets leder - nej, det blev indstillet, fordi præsidenten løb tør for penge. Kongressen ville ikke længere bevilge.

FØRST DA INDLEDTE Pol Pot sine rædsler, der er langt bedre beskrevne end de forgående. Med sin skrivebordsudgave af kommunismen gik han i gang med den ultimative gennemførelse af tvangskommunismen: Indbyggere der var forurenet af klassemodstandernes ideologi blev fjernet (læs: Stort set alle med uddannelse blev myrdet eller døde under umenneskelige vilkår). Storbyerne blev næsten tømt for indbyggere, der blev "genbosat" i landlige kollektiver - en proces der dræbte hundredetusinder, muligvis en million.
Pol Pot vil til sit forsvar utvivlsomt hævde, at denne lynhurtige evakuering og landbokollektivisering var nødvendig: Han og den øvrige partiledelse frygtede, at USA og dets allierede ikke ville anerkende dels Cambodjas ret til selvstændigt at bestemme sin vej i Historien, dels at denne vej skulle føre til et kommunistisk samfund. Landets egen historie og dets nabolandes bød på utallige eksempler på, at han utvivlsomt havde ret i sin frygt.
Og udlandet greb da også ind. Ikke i form af FN eller af det USA, der havde ofret hundredetusinder af liv for netop at beskytte Indokina mod kommunistiske rædselsregimer. I stedet invaderede nabolandet Vietnam og indledte dermed afslutningen af Pol Pot-styret. Men først skulle et lille ubehageligt efterspil overstås - ét, som Pol Pot muligvis kunne kalde vor egen Uffe Ellemann-Jensen i skranken til at bevidne. USA og allierede ville ikke anerkende den regering, som Vietnam indsatte i Cambodjas hovedstad Phnom-Penh, til at rydde op efter Pol Pot. Som nyudnævnt formand for EU forsvarede Ellemann derfor den exilregering af bl.a. Sihanouk og Røde Khmerer, der hævdede at være de retmæssige regenter i Phnom-Penh.

MANGE I CAMBODJA ønsker næppe Pol Pot i retssalen og Historien skrevet med sandhedens blæk - dertil spillede de selv for vigtig en birolle til Pol Pot. Netop derfor, til skræk og advarsel, til forsoning for ofrene og til afgørende bidrag til historieskrivningen må man håbe, at Cambodja skåner Pol Pots liv, så han kan oprulle historien for dommeren og hele verden.

pety (Peter Tygesen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her