Læsetid: 3 min.

Polen efter skæbnevalget

Polen er som ventet svinget til højre, men de to sejrende partier - det liberale PO og det socialkonservative PiS - kan få svært ved at få deres modsætninger til at mødes i et stabilt regeringsgrundlag
27. september 2005

Weekendens valg i Polen fik ikke helt det udfald, der var spået. Ganske vist led den regerende venstrealliance (SLD) det ventede nederlag og må nu gå af, men en decideret udslettelse undgik partiet. Samtidig blev det liberale Borgerplatformen (PO) ikke største parti. Det gjorde i stedet det socialkonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS). De to partier forsøger nu at gå sammen i en flertalsregering, men dens parlamentariske grundlag bliver svagere end ventet, og med en stemmeprocent på kun 38 pct. er dens folkelige mandat ikke bredt.

Borgerplatformen (PO) kørte frem til valget en moderat populistisk linje, men balancegangen mellem saglighed og overbudspolitik viste sig vanskelig. De fleste polakker ønsker forandringer efter fire år med en upopulær regering, og det var på den baggrund skuffende for PO, at det kun fik 24 pct. af stemmerne - tre procent mindre end tvillingebrødrene Lech og Jaroslaw Kaczynskis PiS.

Lykkes det for PO og PiS at finde et fælles regeringsgrundlag, vil de i givet i fald få stort flertal i Sejmen og Senatet. Det store spørgsmål er, om de to partier evner samarbejdets og kompromisets kunst. To forhold taler imod. For det første de ret massive politiske uenigheder, der hersker imellem dem. For det andet de personlige uoverensstemmelser.

PO's forslag om en 15 pct. 'flad skat' - et koncept, der er blevet en liberal mærkesag i mange europæiske lande - møder ingen forståelse hos et PiS, der har i valgkampen søgte at appellere til de mange socialdemokratisk indstillede vælgere, der ikke kunne få sig selv til at stemme på SLD. At dømme efter valgresultatet ikke uden held. PiS hylder velfærdsstaten, går ind for store offentlige investeringer og lægger vægt på familieværdier, patriotisme, den katolske kirkes lære og ønsker en hård kurs mod kriminelle.

I de ultrakatolske kredse omkring den berygtede radiosender Maryia blev det sågar erklæret "syndigt" at stemme på Borgerplatformen.

Hverken lederen af PO, Jan Rokita eller Lech Kaczynski er tilbageholdende af væsen, for at sige det mildt.

Raget uklar med Walesa

Lech Kaczynski, PiS-lederen, har før raget uklar med selv politisk nærtstående, i begyndelsen af 1990'erne i forholdet til daværende præsident Lech Walesa. Som repræsentant for det største parti vil han helt sikkert gøre krav på statsministerposten - især da hvis regeringsforhandlingere trækker ud til efter præsidentvalget og PO's kandidat, Donald Tusk, som ventet vinder dette.

Polsk politiks to nye 'stærke mænd' begyndte begge deres politiske løbebane i 1980'erne i den uafhængige studentersammenslutning. Begge er drevne politikere, og begge har skiftet mellem forskellige centrum-højre partier, alt efter hvorfra den 'politiske vind' blæste stærkest.

Blandt PO's to ledere har Tusk den mest liberale profil. Jan Rokita har modsat Donald Tusk anlagt en mere socialliberal profil. Men efter valget kan rollerne blive byttet om. Som måske kommende præsident vil Donald Tusk optræde mere uafhængigt af partipolitik og være tvunget til at tale for det store flertal af polakker. Op til valgene har Donald Tusk forsøgt at 'af-økonomisere sig selv' og taler nu om "retfærdighed", en ""sund stat" og kritiserer også den alt for store sociale ulighed.

Barsk kur i sigte

Ministerpræsidenten - om det så bliver Jaroslaw Kaczynski eller Jan Rokita - vil blive nødsaget til at gennemføre en barsk økonomisk og social politik for at få statens finanser i orden og styrke økonomien for derigennem at bane vej for at Polen kan indtræde i 'Euro-land'. Ministerpræsidenten skal tage de daglige politiske slagsmål og kan derfor ikke som præsidenten "svæve over vandene" og handle "catch-all", dvs. appellere til stort set alle vælgere. Men meget er usikkert. Måske må regeringsdannelsen afvente udfaldet af præsidentvalget. Mange tvivler da også på, at regeringssamarbejdet vil vare ret længe.

Venstrefløjspartiet SLD behøver tid for at komme til hægterne igen efter de "fire forfærdelige år" ved regeringsmagten. Et come-back kan dog ikke udelukkes, efter at partiet under Wojciech Olejniczak's ledelse har renset godt ud.

Forandringer fik polakkerne med valget i søndags og luften blev renset. Men den politiske ro og de sociale fremskridt, som de fleste polakker også ønsker, har de bestemt ikke sikret sig med dette valgresultat.

Søren Riishøj er lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i den politiske udvikling i Øst- og Centraleuropa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu