Læsetid: 3 min.

Politi sat ind mod iransk kvindedemonstration

Præstestyret optrapper forfølgelsen af dissidenter, mens Irans opposition er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt man skal boykotte fredagens præsidentvalg - eller sætte sin lid til den enlige 'reformkandidat', Vogternes Råd har tilladt at opstille
14. juni 2005

TEHERAN - Hundredvis af kvinder demonstrerede søndag ud for Teherans Universitet, hvor de fremførte krav om større rettigheder og opfordrede til boykot af fredagens præsidentvalg. De råbte "ned med diktaturet," og "skam jer!" - det sidste henvendt til de politistyrker, som under udfoldelse af stor aggression hindrede flere demonstranter i at slutte sig til protesten og skred til voldelige anholdelser af adskillige personer.

"Jeg er kommet for at forsvare mine rettigheder imod den undertrykkelse, vi altid er blevet udsat for fra disse magthavere," sagde Farangis Rafati, og svingede en kurdisk kvindegruppes banner.

"Alle kandidater ved dette valg siger de samme ting. De er alle sammenspiste, og det gør ingen forskel, om vi stemmer eller ej, for de skal nok sørge for, at der kun bliver valgt nogen fra deres egen omgangskreds."

Ikke så snart var en protestaktion slut på den ene side af gaden, før en ny begyndte på den anden. Igen lød der opfordringer til boykot af valget, hvor kun de otte kandidater, som er blevet godkendt af præstestyrets Vogternes Råd, stiller op.

Stemmeret, men lovløse

Omkring 89 kvinder, deriblandt flere fremtrædende konservative, havde også anmodet om at stille op - de blev på grund af deres køn alle udelukket herfra. Kvinder har i Iran samme stemmeret som mænd, men diskrimineres på talrige andre punkter i iransk lov.

Favorit til at vinde fredagens valg er fortsat den tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani. De seneste meningsmålinger viser dog, at den såkaldte reformfløjs kandidat står til at blive nr. to og dermed overhale to ultraortodokse kandidater. Ingen kandidat ventes at kunne vinde allerede i første runde, og en anden runde mellem de to kandidater, der opnår flest stemmer, er planlagt til at finde sted den 24. juni.

De iranske dissidenter er nu splittet imellem, hvorvidt de skal støtte 'reformkandidaten' Mostafa Moin eller tilskynde til boykot.

"Vi tror kun, vi kan fremme en demokratisering igennem deltagelse," siger Ebrahim Yazdi, leder af Frihedsbevægelsen, som er har en truende fængselsdom hvilende over sit hoved.

"Det er ligesom Stalingrad - vi er nødt til at kæmpe om hver enest tomme. Men vi kan kun tillade os at håbe på sejr, hvis vi kæmper."

Søndagens demonstranter var skeptiske. "Kandidaterne taler om rettigheder, men der er ikke lagt op til nogen som helst forbedringer i forhold til, hvad de altid har sagt," siger forfatter og redaktør Soheila Beski.

"Jeg har stemt ved alle foregående valg - denne gang gør jeg det ikke." Irans berømteste kvindelige digter læste ved demonstrationen op for et lige så tyst som intenst lyttende publikum. Men kort efter udbrød der opstandelse i mængden og panisk flugt fremad, da politiet gik til angreb og slæbte demonstranter væk. En grædende ældre kvinde jamrede, at hun var blevet slået af en politimand, da hun havde forsøgt at slutte sig til protestaktionen.

"Mændene mister intet ved at give os vore rettigheder tilbage," sagde journalist Shafiq Khanbani.

"Vi ønsker, at alle borgeres demokratiske rettigheder bliver respekteret, og vi protesterer, fordi det ikke sker."

Chikane og lemfældighed

I de seneste dage er flere fremtrædende reformpolitikere blevet angrebet af militante højreekstremister, uden at politiet i noget videre omfang har forsøgt at hindre det. Men den åbenlyst optrappede forfølgelse af dissidenter er blevet fulgt op af en større lemfældighed i forhold til at håndhæve Irans strenge moralkodeks for offentlig opførsel. Den fundamentalistiske presse har således beklaget sig over politiet stort set undlod at skride ind over for de massefestligheder, der brød løs, da Iran i sidste uge kvalificerede sig til VM i fodbold. Unge mænd og kvinder dansede åbenlyst i gaderne og afholdt improviserede karnevalsoptog, mens politiet blot så til. Nogle iagttagere tror, at dette var led i en taktik for at få de unge til i højere grad at interessere sig for sociale end for politiske friheder.

Et arbejderkvarter i Teheran blev ramt af en bombeeksplosion sent søndag. En person blev dræbt. Ingen har endnu taget ansvaret. Folkets Mujahedin, som har partisanlejre i Irak, har igennem de senere år stået bag en række voldelige anslag mod den islamiske republik. Tidligere samme dag blev otte mennesker dræbt ved et bombeangreb i den arabiske by Ahwaz, som i den senere tid har været skueplads for etnisk strid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her