Læsetid 2 min.

Politiet: Der var ikke tid til at vente på at dommerne mødte ind

Alle ransagningerne på Nørrebro i forbindelse med Ungdomshusets rydning skete uden dommerkendelse. 'Vi kunne jo ikke vente på, at dommerne mødte ind,' lyder politiets forklaring. 'Vrøvl', siger Bjørn Elmquist. 'Politiet ved bare, at det i dag er fuldstændig risikoløst at lade være'
10. marts 2007

'Fis af'. Sådan lød beskeden fra lederen af indsatsstyrken, da Michael Schølardt lørdag formiddag i sidste uge ankom til den bygning i Griffenfeldsgade 41, som han administrerer og delvist ejer. "Få sekunder efter lå jeg anholdt, med armen vredet om på ryggen og hovedet nede i brostenene," fortæller den 54-årige sekretær i Enhedslisten.

Med sig havde han ellers en nøgle og parpirer, der viste, at ejendommen var hans. Politiet var i gang med at ransage huset, der blandt andet huser Internationalt Forum og på det seneste har udlånt et lokale til Ungdomshusetes retsgruppe.

De havde ingen dommerkendelse, og ifølge loven skal ejeren opfordres til at deltage i ransagningen.

Ingen havde ringet til ham, og hans tilbud om at låse op for politiet blev afvist. Michael Schølardt blev sat i en celle, mens politiet sparkede dørene ind.

Nødvendig elastik?

Lørdag blev ti adresser i København ransaget uden dommerkendelse, men chefkriminalinspektør i Københavns Politi, Per Larsen afviser, at politiet burde have haft rettens tilladelse.

"Efter urolighederne fredag nat ville vi forhindre, at der kom endnu flere folk på gaderne. Hvis vi først skulle vække en dommer og få vedkommende ind på pinden, ville der hurtigt gå en time eller to, og de unge ville være sivet ud i byen," lyder hans forklaring.

Politiet har ret til at fortage ransagninger uden rettens tilladelse, hvis der er grund til at tro, at de ellers vil misse 'øjemedet' - altså at mennesker forsvinder, eller at bevismateriale bliver fjernet. Men ifølge Bjørn Elmquist, advokat og leder af Dansk Retspolitisk Forening, burde den forklaring ikke holde i retten i dette tilfælde.

"Der er noget, der hedder en dommervagt, så hvis de faktisk ønskede at få rettens velsignelse, kunne de have fået det. Men de ville ikke risikere, at en irriterende forsvarsadvokat får dommeren til at tvivle, og så ved de, at det i dag er fuldstændig risikofrit for dem at lade være," siger Bjørn Elmquist, der er overbevist om, at politiet ville have fået rettens underskrift i dette tilfælde. Den vurdering støtter professor i retsvidenskab, Eva Smith. Hun finder derimod intet problematisk i politiets fremgangsmåde.

"Det var en tilspidset situation, og i de tilfælde åbner loven op for, at politiet kan handle med det samme," siger hun.

Spontan aktion

Talsmanden for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, oplyser, at der lørdag morgen i sidste uge blev ransaget ti adresser på Nørrebro på "præcis samme tidspunkt."

Da Information spørger Per Larsen om en sådan operation ikke kræver planlægning, og at den derfor vanskeligt kan betegnes som så spontan, at der ikke var tid til at kontakte en dommer, svarer han:

"Det var jo ikke nogle planer, vi havde siddet og fedtet med inde på politigården. Vi kunne jo ikke have forudset intensiteten af urolighederne fredag nat og vurderede først om morgenen, at der var grund til at ransage de pågældende adresser."

- Men prøvede I at få fat i en dommer om morgenen?

"Nej, det gjorde vi ikke."

For hurtigt ude?

Ifølge Bjørn Elmquist viser ransagningerne på Nørrebro lige præcis, hvorfor disse undtagelsesbestemmelser er så problematiske.

"Politiet trækker dem hele tiden længere ud, og domstolene bliver til stadighed mindre villige til efterfølgende at huske dem på, at afvigelser fra de normale bestemmelser kun må ske, når det er absolut nødvendigt. Enhver ved, at man ikke skal sætte en skotte til at sælge elastikker i metermål, men alligevel får politiet lov, alt imens der sker en kontinuerlig udvanding af domstolskontrollen," siger Elmquist.

Michael Schølardt vil nu klage over behandlingen sidste lørdag, blandt over at han som ejer af bygningen ikke fik lov til overvære ransagningen. Det, mener Per Larsen, er den rette fremgangsmåde.

"Så kan det fastslåes, om der var andre gode grunde, eller om vi i det konkrete tilfælde har været for hurtige på aftrækkeren," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu