Læsetid: 3 min.

Politiets blinde øje

Blekingegade-banden begik flere alvorlige forbrydelser, som de aldrig blev dømt for
3. marts 2007

Blekingegade-banden var ansvarlig for adskillige forbrydelser, som de aldrig blev dømt for.

Det fremgår af Peter Øvig Knudsen nye bog, der bl.a. fremlægger bevismateriale, der viser, at de danske medlemmer af PFLP's terrornetværk var ansvarlige for mindst to røverier og en stor postsvindelaffære, som i 1970'erne skaffede gruppen et samlet udbytte på flere millioner kroner. De tre forbrydelser er aldrig blevet opklaret, hvilket bl.a. skyldtes et katastrofalt dårligt samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste, PET, og det almindelige kriminalpoliti. Indicier peger også på, at gruppens afdøde leder var involveret i forberedelsen af mindst to flykapringer.

Bogen bygger sine afsløringer på oplysninger, som er fremskaffet via aktindsigt i alle sagens dokumenter og på interviews med flere medlemmer af Blekingegade-gruppen.

Uopklarede sager

Et røveri mod to pengebude fra Specialarbejdernes Arbejdsløshedsforsikring i december 1975 og et røveri mod to postarbejdere fra posthuset i Lyrskovgade på Vesterbro i september 1976 er blandt de alvorlige forbrydelser, som Blekingegade-gruppen også stod bag.

Røverierne er aldrig blevet opklaret og indgår ikke i den sag, som i 1991 førte til lange fængselsdomme for flere af gruppens medlemmer. Det skyldes blandt andet, at de to røverier var forældede, da Blekingegade-gruppen endelig blev afsløret i 1989. Det samme gælder for et gigantisk svindelnummer med postanvisninger, som blev gennemført i november 1976. På en enkelt dag lykkedes det en gruppe bedragere at få udbetalt næsten halvanden million ved hjælp af falske postgiroanvisninger. Ifølge Peter Øvigs bog blev postanvisningerne trykt på Gotfred Appels offsettrykkeri, og gerningsmændene var Blekingegade-gruppens medlemmer. Heller ikke denne forbrydelse blev opklaret.

Peter Øvig Knudsen fremlægger også en række indicier på, at Blekingegade-gruppens daværende leder, den nu afdøde Holger Jensen, var involveret i forberedelsen af mindst to flykapringer. Den ene fandt sted i Spanien i oktober 1977, hvor et Lufthansa-fly blev kapret på Mallorca og dirigeret til Mogadishu i Somalia. Den anden fandt sted i Belgien, hvor en PFLP-gruppe i april 1979 forsøgte at kapre et israelsk El Al-fly i Bruxelles.

Holger Jensen havde på daværende tidspunkt indvilget i at deltage i PFLP's militære operationer i Europa og rejste i begge tilfælde kort forinden på hemmelige opgaver i de to lande.

Politiets fallit

Det fremgår af bogen om Blekingegade-sagen, at Politiets Efterretningstjeneste PET i mindst ti år fulgte i hælene på gruppen, uden på noget tidspunkt at dele deres mistanke om gruppens involvering i bankrøverier, våbentyveri og terror med kollegerne i det almindelige politi.

I stedet måtte især Københavns Politi i årevis bruge enorme resurser på at efterforske sager, som de til sidst måtte henlægge som uopklarede.

Det har ofte være fremhævet, at PET bevidst valgte, at Blekingegade-gruppen skulle "gå planken ud", måske for at imødekomme et ønsker, fra tjenestens nære samarbejdspartner, den israelske efterretningstjeneste Mossad, der naturligt nok var mere interesseret i at holde øje med palæstinensiske terrorister end at opklare nogle danske røverier.

Øvigs bog tegner et lidt anderledes og mindre udspekuleret billede. Baseret på et væld af politi- og efterretningskilder fortæller han om det katastrofalt dårlige samarbejde, som eksisterede mellem PET og det almindelige politi i perioden.

På grund af gensidig mistillid var de to institutioner stort set ikke var på talefod med hinanden. Forholdet var så dårligt, at det i årevis var umuligt for PET at rekruttere politifolk med efterforskningserfaring til tjenesten.

Derudover manglede PET konkrete beviser, der kunne forbinde Blekingegade-gruppen med konkrete forbrydelser.

Gruppens forbindelserne til PFLP havde PET bedre styr på, og det samme gjaldt en del af gruppens rejser til Mellemøsten. Men på grund af de danske Æblers evne til at undgå aflytning og overvågning, havde PET ikke meget konkret at tilbyde.

Kombineret med PET's naturlige fokus på terrorforbindelser blev resultatet, at en stor del af Danmarkshistoriens største terrorsag til dato forbliver uopklaret.

Peter Øvig Knudsens nye bog, 'Blekingegadebanden 1, Den danske Celle' er det første af to bind om sagen. Første bind udkommer den 15. marts på forlaget Gyldendal, andet bind udkommer til efteråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu