Læsetid: 5 min.

Politik er blevet til småborgerlig moralisme

En række af de positioner, der i 1960'erne var forbeholdt den radikale venstrefløj, er i dag mainstream for middelklassen. Men derved er de blevet afpolitiseret og småborgerlige, siger forfatteren Jens-Christian Grøndahl
15. oktober 2005

Forfatteren Jens-Christian Grøndahl sluttede sig i DR2's Debatten torsdag til rækken af kunstnere, som tager afstand fra den kritik, der er bølget Jørgen Leth i møde efter offentliggørelsen af hans erindringsbog Det uperfekte menneske. Og en af de ting, Grøndahl rettede skytset imod var det, han kaldte småborgerliggørelsen af den danske debat. Den karakteristik bad Information ham om at uddybe.

"En række af de tendenser, der opstår i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne ude på den radikale venstrefløj - antikolonialisme, feminisme, et skarpt blik for ulighed, kamp for miljøet - er i dag blevet mainstream-opfattelser, som store dele af den oplyste middelklasse har taget til sig."

"Ganske vist har vi ikke opnået ligeberettigelse mellem kønnene, men der er konsensus om ligeberettigelse."

"Man kan mene noget forskelligt om miljøet, men der er konsensus om, at det er vigtigt. Selv de konservative må have en miljøpolitik."

"Og der er konsensus om, at det er forkert at opføre sig imperialistisk."

"Men når det radikalt politiske bliver mainstream, så ændres perspektivet. Så bliver feminismen og antiimperialismen integreret i den småborgerlige selvtilfredshed, og så er det, man vil have, at hele verden skal ligne én selv. Så bliver man utilbøjelig til at acceptere et kunstværk som Jørgen Leths bog, der ikke passer ind i verdensbilledet."

"Der sker det, at det, der før var politisk, bliver til moral og bliver afpolitiseret. Der sker det samme, som man har iagttaget med arbejderklassen, at når den bliver middelklasse, bliver den afpolitiseret. Nu er verden blevet god, fordi man har fået noget at passe på."

Ond i røven

Det er på mange måder godt for samfundet, at vi har fået en oplyst middelklasse, mener Jens Christian Grøndahl, men prisen er afpolitisering og småborgerlig moralisme.

Jørgen Leth er vokset ud af 1960'erne, men af en anden side af disse, nemlig et miljø hvor kunsterne var vildt eksperimenterende og hele tiden blandede kunst og privatliv, påpeger Grøndahl.

"Her er Leth endda gået et skridt videre. Han er gennemført æstet, han nyder at gå i Armani-jakkesæt og bo på luksushoteller, han kan kort sagt lide at provokere de af hans generationsfæller, der blev puritanske venstreorienterede. Jørgen Leth identificerer sig overhovedet ikke ideologisk."

"Hans eksperimenter gør, at han er en ganske provokerende figur, ikke mindst for journalister og mediefolk, der sidder i mere kedelige stillinger, og som har nogle indeklemte ambitioner. De har pissehamrende ondt i røven af at se Leth køre med klatten, brede sig over genrerne som både kunstner og sportskommentator, og oven i købet være flabet nok til ikke at skamme sig."

- Det må være mænd, du taler om. Kvinder bliver ikke misundelige på et Armani-jakkesæt!

"Det er selvfølgelig mænd, ja, og jeg er sikker på, at knivene har været slebet længe. Så kom anledningen!"

Eventyrlyst

"Men det andet aspekt er, at Jørgen Leth også fører den seksuelle frigørelse et skridt videre, fordi han er drevet af eventyrlyst - noget der også er typisk for den tid, han er runden af - hele den romantiske mytologi om eksotiske lande. Og de to aspekter, lysten til at eksperimentere og eventyrlysten løber sammen, da han pludselig er et sted, hvor unge kvinder byder sig til. Så kommer han til at trykke på alle de forkerte knapper."

Jens Christian Grøndahl erkender, at han selv deler de middelklassenormer, hvor han føle 'et intenst ubehag' ved tanken om at betale for sex, og at der er noget betændt i, at pigerne ser en interesse i den slags forhold, men Jørgen Leth gør det åbent, han investerer sig selv i det, og han er jo kæreste med de unge kvinder, påpeger han, det er ikke prostitutionsforhold.

Hvor forskelligt er det fra de forhold her i Vesten, hvor unge kvinder gifter sig med ældre, magtfulde mænd, spørger han.

"Ofte er det her, det samme, der spiller ind, vi vil blot ikke se det, fordi vi har et idealbillede af, hvad et mand-kvinde-forhold er."

"Og ud fra det mener vi oven i købet, at vi kan dømme resten af verden."

Det kølige blik

Jørgen Leth har lavet et litterært værk, siger Jens Christian Grøndahl og fortæller, at Leth var den første, der gav ham selv lyst til at skrive. Det var Leths kølige blik, der ser verden, som den er, det visuelle i tilegnelsen, der var inspirerende for den unge Grøndahl.

"Men det æstetiserende blik og det element af fremmedgørelse, der består i ikke at tage stilling, virker ekstremt provokerende i vores kulturmiljø. Hvis man skriver smukt, kan det ikke være autentisk. Det er en ide, der også har forfulgt mig selv," siger Jens-Christian Grøndahl.

"Desuden må et værk som Jørgen Leths, der er blottet for moralsk stillingtagen, nødvendigvis vække anstød i det danske protestantiske miljø. Man ser ikke, at det måske undersøger virkeligheden på en anden måde."

En smertefuld bog

Bogen er også en meget smertefuld bog, den er en beretning om en række af ituslåede forhold, fordi Jørgen Leth er ude af stand til at holde fast, mener Jens-Christian Grøndahl.

"Og man kan se, at han har meget svært ved at reflektere over det. På den måde er det en uafsluttet bog, fordi den ikke rummer sprog for en eksistentiel refleksion."

- Der har vi dét, der provokerer kvinderne. Hvis der er noget, der kan få kvinder op på dupperne, så er det mænd, der er ude af stand til at reflektere over det, de går og laver!

"Det er heller ikke forkert at bliver provokeret af bogen og ej heller at diskutere de etiske aspekter ved den. Men der er forskel på en etisk refleksion og moralsk fordømmelse. Den etiske refleksion åbner, mens den moralske fordømmelse lukker af."

"Jørgen Leth lukker os ind i et dybt uafklaret, menneskeligt univers, et univers med skyldfølelse over for de mennesker, han har gjort ondt, og en længsel efter kontakt. Og han søger den, på de præmisser, han har. Her er det utroligt sårende, at reaktionen er så lidt rummelig over for et menneske, der er anderledes, og som har betalt prisen."

"I stedet for at vi bruger hans bog til at lære noget af," slutter Jens-Christian Grøndahl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu