Læsetid: 2 min.

Politik-film for børn og voksne

Den længe ventede science fiction-film 'V for Vendetta' skuffede, mens Niels Arden Oplevs 'Drømmen' blev mødt med stort bifald
16. februar 2006

BERLIN - Både presse og publikum mødte talstærkt op til premieren på James McTeigues science fiction-film V for Vendetta, der er indspillet i Babelsberg-studierne i Berlin ikke langt fra festivalens centrum på Potzdamer Platz. Filmen er produceret af den garvede actionfilmproducent Joel Silver, og med et manuskript af Matrix-instruktørerne, de to Wachowski-brødre samt Natalie Portman på rollelisten var forventningerne blandt de fremmødte skyhøje.

Desværre viste filmen sig ikke at være den store genrefornyelse, som mange havde regnet med.

Politisk science-fiction

V for Vendetta er baseret på Alan Moores dystopiske fremtidstegneserie af samme navn, og selv om vi befinder os i en nær fremtid, er der er ikke sparet på referencerne til nazitidens Tyskland. Efter mange års borgerkrig regeres England af en fascistoid regering, der ønsker at ensrette masserne og komme alt, hvad der er anderledes til livs - hvad enten det er homoseksuelle, troende eller farvede.

Seriens hovedperson, den Shakespeare-citerende, maskeklædte hævner V (i filmen spillet af Hugo Weaving) portrætteres som magtens dialektiske modsætning og selverklærede modstandsmand. Fra sit skjul under jorden leder han sammen med den forældreløse Evey (Natalie Portman) den revolution, der igen skal opildne folket til at kæmpe for deres ret til at bestemme over dem selv og deres eget liv.

Selv siger instruktøren James McTeigue, at V for Vendetta er en politisk thriller inspireret af blandt andet borgerkrigsfilmen Slaget om Algier og George Orwells 1984, men med sin bevidst tvetydige skildring af den maskeklædte hævner V har han samtidig forsøgt at styre uden om entydige, politiske løsningsmodeller:

"På den ene side er V en altruist, der tror på, at han kan afstedkomme store sociale ændringer, men på den anden side er han på et personligt og morderisk hævntogt mod alle, der har gjort ham uret," forklarede McTeigue. Alan Moore har tidligere beskrevet sin tegneserie som en direkte allegori over Thatcher-regeringen. Helt så klar i mælet var McTeigue ikke, da han - udspurgt om filmens mange direkte politiske allusioner til blandt andet fangelejren i Guantànamo og terrorangrebet på New York den 11. september 2001 - pænt affærdigede spørgsmålene som irrelevante.

Stående ovation

I Kinderfilmfest, Berlinalens børnefilmkonkurrence, deltager danske Niels Arden Oplev med sin indfølte generationsfilm Drømmen.

Filmen tager os handlingsmæssigt med tilbage til slutningen af 1969. Her tilbringer 13-årige Frits (Janus Dissing Rathke) en hel sommer foran familiens nyindkøbte fjernsyn. Han ser, hvordan frisindede ungdomsrevolutionære overalt i verden kæmper en brav kamp for at nedbryde de ældre generationers fastlåste og reaktionære dogmer, og det er som opildnet revolutionær, han indleder sit eget lille autoritetsoprør, da han efter sommerferien vender tilbage til skolen og gør op med en forstokket rektors korporlige afstraffelsesmetoder.

Det er 10 år siden, Niels Arden Oplev sidst gæstede Berlin. Dengang havde han debutfilmen Portland med i rygsækken, og modtagelsen var ikke entydigt positiv. Journalisterne brød sig ikke om de kradse og voldelige skildringer af det ålborgensiske narkomiljø. Anderledes positiv var modtagelsen af Drømmen.

Efter den første publikumsvisning blev den mødt med stående bifald fra de 1.200 fremmødte, hvoraf størstedelen var børn. Bedre anbefaling kan man i børnefilmkonkurrencen vist ikke få.

www.berlinale.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu