Læsetid: 2 min.

Politik er retorik

12. august 2005

Når det handler om spørgsmålet om Tyr-kiets fremtidige medlemskab af EU, kan man med jævne mellemrum iagttage et underligt politisk spil, hvor måden, emnet præsenteres på, synes vigtigere end det egentlige indhold. Tag nu som eksempel denne uges politiske debat: Søndag på Venstres sommergruppemøde og igen tirsdag sår statsministeren tilsyneladende tvivl om tyrkisk EU-medlemskab. Han siger, at Tyrkiet ikke nødvendigvis skal blive medlem på lige fod med de andre EU-lande. Samtidig har han flere gange slået fast, at EU om mindre end to måneder indleder de egentlige optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Onsdag siger udenrigsministeren så noget, som er blevet udlagt som en afvisning af al tvivl om tyrkisk EU-medlemskab og det modsatte af det, statsmini-steren har sagt. Per Stig Møller sagde: "Beslutningen er jo truffet. Ellers var der jo ikke nogen grund til at indlede forhandlinger med Tyrkiet". Og tilføjer: "Vi ved jo ikke endnu, om Tyrkiet kan leve op til det, og om Europa selv er i stand til at magte det til den tid. Men den beslutning skal først træffes, når vi kommer på den anden side af forhandlingerne".

Udtalelserne blev opfattet som modsatrettede. Så meget, at Pia Kjærsgaard blev helt forvirret og krævede en afklaring. En nærmere læsning afslører, at de to dybest set siger det samme. Forskellen er, at Fogh starter med at fremhæve den usikkerhed, der er forbundet med den kommende og langvarige optagelsesproces, mens Stig Møller starter med, at slå fast, at optagelsen er besluttet og slutter med, at det først undervejs vil vise sig, om Tyrkiet kan leve op til kravene.

Begge ved, at det slet ikke står til diskussion, at der indledes endelige optagelsesforhandlinger med Tyrkiet fra den 3. oktober. Det har de selv været med til at beslutte i Det Europæiske Råd, som er højeste politiske instans, og som alle de europæiske ledere er forpligtet på.

Når der nu ikke er noget at diskutere, hvad handler striden så egentlig om? Den handler om retorik. Og politik er retorik. Meget handler om måden, det siges på. Især når det er et ekstremt følelsesladet spørgsmål som Tyrkiet i Europa. Der findes et hav af gode og fornuftige argumenter for Tyrkiets plads i Europa, men logik og rationalitet har trange kår, når folket er emotionelt optaget af en sag. Det ved moderne politikere og deres spindoktorer.

Man kunne godt forsøge at sige, at det Tyrkiet, der vil blive optaget om 10 år, er et helt andet Tyrkiet og langt mere vestligt Tyrkiet end i dag. Men det er alt for svævende, så derfor taler tidens politiske ledere hellere udenom eller forsøger at imødekomme folks behov for følelser.

Der kan også være noget godt ved hele dette retoriske spil. Man fastholder på den måde et konstant pres på tyrkerne om at fortsætte den vestlige kurs, de forlængst er slået ind på. Men ikke mindre vigtigt er det at have et stærkt EU, der er enige om, at Tyr-kiet hører til i Europa, samtidig med at der levnes plads til vildfarne staters behov for på forskellige valgstrategiske tidspunkter at tale til folks emotionelle side.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu