Politik i ruderne

De nye tegneserier tager livtag med politik og religion
14. april 2007

Nordkorea er verdens mest lukkede land. Udlændinges adgang begrænses mest muligt, her er intet internet, og mobiltelefoner og radioer konfiskeres ved grænsen. Et selvisoleret land i tålt sameksistens med omverdenen.

Canadieren Guy Delisle ankommer til hovedstaden Pyongyang på et to måneders ophold for at overvåge en tegnefilmproduktion, en af de få undtagelser regimet tillader for at skaffe nødvendig kapital til landet. Fra begyndelsen tegner et absurd billede sig. Der er kun lys på hotellet, når der er besøg af udenlandske delegerede. Ellers lukkes al elektricitet ned om natten, med undtagelse af projektørerne, der skal oplyse byens monumenter for den sejrende kommunisme. Som for eksempel den 22 meter høje bronzestatue af landsfaderen Kim Il-Sung, der her over 10 år efter sin død er forblevet præsident. Eller den konstante oprustning med attrapvåben på alle arbejdspladser, militærparader og bannere med 'Hæren er folket, folket er hæren' på offentlige bygninger.

Med sin graphic novel Pyongyang beviser Guy Delisle - som amerikaneren Joe Sacco med dennes serie-reportager fra verdens brændpunkter - at tegne-seriemediet egner sig glimrende til andet end fiktive fortællinger. Han skildrer et land med genopdragelsesanstalter, ufattelig hungersnød, undertrykkelse og en befolkning, der befinder sig i en tilstand af konstant paranoia. Alle samfundets knappe ressourcer udnyttes alene til at opretholde en facade over for vesten.

Som udlænding må Delisle ikke bevæge sig nogen steder uden sin tolk, hvorfor det aldrig i løbet af hans ophold lykkes ham at trænge ind under overfladen og bag om klicheerne. Han har næppe én reel samtale med en nordkoreaner. Pyongyang præsenterer således ikke en analyse af et land i despotiets jerngreb, men snarere udvalgte anekdoter fra en turists dagbog. Men måske det ikke kan være anderledes, når man sætter sig for at skildre verdens mest lukkede land.

Det politiske er i det hele taget markant tilstedeværende i tidens tegneserier. I franskmanden Bernar Yslaires Himmel over Bruxelles er hovedpersonen en ung arabisk indvandrerpige, der har bragt skam over sin familie og lader sig presse til at genvinde familiens ære som selvmordsbomber. Her er mod til at gribe fat i en højaktuel tematik, men også en ulideligt prætentiøs og patetisk historie, hvis forudsigelige holdninger aldrig formår andet end at demonstrere den gode vilje.

Jøder i Algeriet

Langt mere subtilt behandles et tilsvarende emne - religionens rolle - i Joann Sfars Rabbinerens kat. Sfar hører til i kredsen omkring David B. (Det store onde) og Marjane Satrapi (Persepolis), med andre ord den nye tegneseries absolutte avantgarde i grænselandet mellem eksperiment og kommerciel åbenhed. Sfar tager afsæt i den traditionelle børneseries udtryk for med en forførende lethed og en venligt krøllet streg at afhandle emner, der bestemt ikke kun er for børn og barn-lige sjæle.

Rabbinerens kat foregår i mellemkrigstidens Algeriet, blandt sefardiske jøder i et arabisk land underlagt fransk overherredømme. Jøderne er skyet i det offentlige rum, men tålt i deres enklaver og ghettoer. I centrum står en aldrende rabbiners kat, der kommer ud for et syndefald, da den pludselig får talens brug og bliver menneskelig - alt for menneskelig. Katten forvandler sig til en frister, der udfordrer rabbineren og vender op og ned på tro og tanke. Den er charmerende som en sand charlatan og spiller djævelens advokat ved at stille spørgsmålstegn ved alle de vedtagne dogmer, rabbineren ikke selv vover at tvivle om. Katten er som historien uforskammet, grotesk, medfølende og meget morsom, og Sfars fortælling bliver både en indføring i jødisk tradition, et tidsportræt og en fabel - alt sammen elegant vævet sammen.

Superheltegenren har ikke været sig selv, siden den engelske forfatter Alan Moore greb fat i denne ærkeamerikanske genre i midten af 1980'erne med serien Watchmen, der nu foreligger i en nyoversat, samlet udgave på dansk. Han formåede at hæve superheltene ud af kiosklitteraturens hængedynd og gøre dem litterære, og det vel at mærke på deres egne præmisser. Han angriber genren indefra i form af et intrikat væv af historier, der slynger sig ind og ud af hinanden uden på noget tidspunkt at miste grebet om den stramt styrede historie.

Watchmen er en kontra-faktisk historie åbenlyst skrevet i skyggen af Den Kolde Krigs sidste fase. Det er beretningen om en gruppe gamle, kostumeklædte selvtægtsmænd, der efter en ufrivillig pensionering i kølvandet på Vietnamkrigen - hvis sejr for USA de ellers havde stor andel i - genoptager deres gamle erhverv. Nixon er stadig præsident, eftersom Watergate-journalisterne Woodward og Bernstein blev likvideret på et belejligt tidspunkt, og stormagterne er på endelig kollisionskurs i kølvandet på Sovjetunionens indtog i Afghanistan. Moore fremmaner en apokalyptisk undergangsvision, hvor den vestlige verden har udartet sig til anarki og dekadence, og folket repræsenterer ikke en befriende eller frigørende kraft, men er snarere en blind, viljeløs pøbel.

Formålsløst famlende

Ved siden af Alan Moore står en anden englænder som 80'ernes fornyer af superheltegenren, forfatteren Neil Gaiman, mest kendt for serien Sandman. Nu er også Black Orchid fra 1988, hans bidrag til bølgen, kommet på dansk. Den hører desværre til hans absolut svageste arbejder og demonstrerer blot, hvor formålsløst famlende dekonstruktionen af en genre også kan udvikle sig.

Helt uden for genre er til gengæld amerikaneren Daniel Clowes. Han har markeret sig som en af sin generations mest særegne stemmer, hvis surrealistiske fortællinger fra den amerikanske underside ikke lader David Lynch meget tilbage at ønske.

I hans filmatiserede graphic novel, Ghost World, er der dog tale om en mere traditionelt fortalt realistisk fortælling om de to unge piger Enid og Rebecca. De er netop færdige med high school, og forude venter den usikre og farefulde virkelighed. De flakker om i byen uden mål og med, bor stadig hjemme og frygter at binde sig til en uddannelse eller et hjem. De diskuterer, drikker kaffe, snakker om fyre, og det klør i dem efter at kaste sig ud i verdens vrimmel. De er unge nok til at ønske trygheden i, at alt forbliver som det plejer, og de er gamle nok til at ville bryde radikalt med det hele. Den ene dag gør de oprør ved at farve håret grønt, den næste dag indser de, at det bare er en ny form for konformitet.

Historien er et generationsportræt af 90'ernes unge, der spidder alle tilløb til hykleri i voksenverdenen omkring dem, og selv dyrker de ironien som en gud. Den spøgelsesverden, de to piger lever i, er tomrummet mellem barn og voksen, som hos Daniel Clowes skildres sjældent solidarisk. Her er al forvirringen, angsten og lysten i ungdomsårene skildret så smertefuldt og tillokkende, at det rammer præcis og ikke vil efterlade mange uberørt, uanset hvilken ungdoms-årgang man tilhører. Endnu et bevis på, hvor stærkt de oversatte tegneserier står herhjemme efter et tiårs stilstand.

- Daniel Clowes: Ghost World. Oversat af Steffen P. Maarup. Aben maler. 80 sider, kr.120,- 87-990778-4-1

- Guy Delisle: Pyongyang. En rejse i Nordkorea. Oversat af Per Vadmand. Carlsen. 182 sider, kr. 199,50. 87-626-0275-6

- Neil Gaiman og Dave McKean: Black Orchid. Oversat af Tue Gaston. G. Floy Studio. Kr. 228,00. 87-91630-26-6

- Alan Moore og Dave Gibbons: Watchmen. Oversat af Maja Gabelgaard Nielsen. Egmont Serieforlaget. Kr. 399,-. 87-7679-191-2

- Joann Sfar: Rabbinerens kat. Oversat af Per Vadmand. Egmont Serieforlaget. 145 sider, kr. 299,-. 87-7679-088-6

- Bernar Yslaire: Himmel over Bruxelles. Oversat af Francois-Eric Grodin. Faraos Cigarer. Kr. 149,50. 87-91976-04-9

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu