Læsetid: 7 min.

'Selv politikere er faktisk et eller andet sted mennesker'

Hvis man vil frem i politik, skal man tale ledelsen efter munden, lyder det fra den frafaldne venstremand, Leif Mikkelsen. Han fortæller her om at stå i den forkerte bog hos statsministeren, om udfordringerne for Ny Alliance, og om hvorfor et råderum er et roderum
25. juni 2007

Der gik 92 timer fra det tidspunkt, hvor Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen havde holdt deres pressemøde og lanceret jordskredspartiet Ny Alliance, før Leif Mikkelsen bankede på.

Et nyt parti var lige noget for den kontroversielle venstremand, som aldrig kom ind i varmen hos venstretoppen.

I dag fortæller han for første gang om sine oplevelser i Venstre. Leif Mikkelsen beskriver et topstyret parti, hvor gruppemedlemmerne kæmper intenst indbyrdes for egen vinding, og hvor alting drejer sig om at komme i den rigtige bog hos statsminister og partiformand Anders Fogh Rasmussen. Det sidste kom Mikkelsen, der blev valgt ind i 2001, aldrig.

"De, der siger det rigtige, når ledelsen lytter, får jobbene," siger han og peger på, at det i dag er blevet for politisk kostbart at gå imod partilinjen.

For Leif Mikkelsen er korpsånd og sammenhold helt afgørende i både det politiske arbejde og i den idrætsverden, han med sin fortid som formand for Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (GDI), er rundet af.

Ikke de sidste til Fanden

Hvis man skal samles om et projekt og vinde en kamp, må man stå sammen - kæmpe side om side og ikke mod sine egne. Det princip gælder, uanset om spillet foregår i en håndboldarena eller i Venstres gruppeværelse på Christiansborg. Skuffelsen over kollegaernes manglende holdånd har nu fået Mikkelsen til - en måned efter sin afgang - at smække endeligt med døren:

"Personlig vinding, spidse albuer og ragen til sig på andres bekostning. De blodigste kampe finder sted i ens eget parti, hvor man står i vejen for hinanden," siger han og beklager, at personlige relationer ofte står i vejen for reelle kompetencer, når man vil frem i politik.

"Det drejer sig om at kende nogle, der gør, at man kan få det, man vil have. Man vurderer ikke, hvem der er bedst til opgaven," siger han og tilføjer nødvendigheden af, 'at komme i den rigtige bog hos statsministeren'.

"Jeg tror, jeg stod i den anden bog."

Og eftersom han gik imod partilinjen på både 10. Klasse, brugerbetaling og skattelettelser, fik han aldrig en stor stjerne hos V-toppen.

Til gengæld stod han fast, hvorfor han vel netop kan betegnes som idealist?

"Tja, så lyder jeg måske nok som en romantiker... Men ja, det er jeg nok."

Mens Mikkelsen ikke tøver med at bekende sig til liberalismen - hvor samfundets opgave er, at støtte og stimulere, ikke at styre, og hvor man tilgodeser de svageste og ikke deler ud til alle - så er han med egne ord ikke superliberal. Det kan man ikke være, hvis man samtidig vil støtte frivilligt arbejde i troen på, at et fælles projekt skaber værdi i sig selv.

"Jeg er faktisk også et socialt menneske. Hvis vi er helt derude, at alle må klare sig selv, og Fanden tage de sidste, så er jeg ikke med. Men jeg vil gerne have, at støtten er begrænset til der, hvor der er behov og værdier - at det ikke bare er fordelingspolitik," siger han.

Politikere er ikke brikker

At idealismen har trange kår, især hvis man vil helt til tops i politik, lægger Leif Mikkelsen ikke skjul på.

"Det er nok desværre rigtigt, for der er noget, der bliver sat højere - at bevare magten og undgå flimmer på skærmen. Men det er en fejlfortolkning, for vælgerne kan godt lide, at der er plads til meninger, og at partiet består af mennesker med forskellige holdninger, og ikke bare folk, der retter ind. Det er noget skidt, at det i politik er blevet så kostbart, hvis man har en anden mening," siger han og klandrer Venstre for at have et 'udrykningshold' parat til at tryne ordførere på gale veje.

For nylig kom Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther med et forslag om at fjerne moms på sunde fødevarer, men:

"Så får han at vide, at det er ikke Venstres politik, og så er debatten lukket," siger Mikkelsen og smækker endnu et eksempel på bordet: Motorvejen rundt om Silkeborg, som et flertal i både gruppen og Folketinget var for, men som blev afvist af ledelsen uden nogen politisk debat. Hvordan lader det sig gøre?

"Magt. Det kan vise sig for kostbart at gå imod parti-linjen," siger Mikkelsen, der mener, at de fleste politikere godt tør tale fra hjertet:

"Indtil de er blevet hakket lidt ned. Det er en indbygget øvelse i politik, men man skal lige huske, at selv politikere rent faktisk et eller andet sted er mennesker. Og ikke bare brikker man flytter rundt med og får til at sige det rigtige."

Påstanden om, at der er højt til loftet i Venstre klinger derfor hult i gårdejerens ører.

"Det er noget, man bør mærke og se. Den dag, man har brug for at gentage og gentage, at der er højt til loftet hos os, er det nok fordi, der ikke er det," lyder den tørre konklusion, før næste eksempel står på spring -nemlig debatten om brugerbetaling, som blev rejst af KL-formand Erik Fabrin sidste år. Mikkelsen bakkede op, og det samme gjorde et flertal på Venstres landsmøde i november.

"Men det er stadig ikke Venstres politik. Den slags hakken ordførere ned, får nogle til at give op."

Pind lever stadig

Også på spørgsmålet om skattelettelser halter det ifølge Leif Mikkelsen gevaldigt med Venstres ideologiske standpunkter. For selvom man 'dybt inde i Venstres gruppe deler de konservatives holdninger', vejer hensynet til Dansk Folkeparti højere, lyder hans vurdering.

"Og det der råderum - eller roderum - det er noget fritsvævende med elastik i metermål. Den dag, det er politisk hensigtsmæssigt, er råderummet der - så opfinder man det bare. Her erkender jeg, at idealismen har trange kår," siger Mikkelsen og tilføjer, at han godt forstår Foghs ønske om at bevare det gode forhold til Dansk Folkeparti. Men det skrantende demokrati i V-gruppen er ikke givet på forhånd, påpeger Mikkelsen, som minder om, at Venstres tidligere gruppeformand Erik Larsen faktisk formåede at værne om gruppen, når statsministeren 'rullede sig meget ud',

"Så kunne Erik Larsen sige: 'Hvor er det lige, der er plads til Venstres gruppe'? Det er nyttigt, når det bliver sagt. Det er det så heller ikke blevet siden."

Erik Larsen røg ud ved folketingsvalget i 2005.

Trods de vanskelige vilkår for utøjlede og nytænkende politikere, fastholder Mikkelsen, at der er plads til idealisterne - også i Venstre.

"Der er ingen, der bliver aflivet, og man har ikke magt til at sætte folk ud. Søren Pind lever stadigvæk."

Oppositionen holdes ude

Da Mikkelsen i 2001 valgte at stille op til Folketinget, sagde han samtidig farvel til posten som DGI-formand, og ved sin afgang blev han af kollegaerne betegnet som 'benhård', 'en dygtig forhandler' og med et godt kendskab til sine modstanderes svage punkter - en mand, som trives bedst i modvind. Men det er også med den foreningsbaggrund, at Mikkelsen taler varmt for holdånden, som han ser gode muligheder for at styrke i sit nye parti.

"Folk vil gå gennem ild og vand, når deres kompetencer bliver værdsat. Jeg oplever en anden åbenhed, og kunsten er så at holde fast i de værdier," siger han og betoner nødvendigheden af at bløde op på den blokpolitik, der har kendetegnet dansk politik siden 2001.

"De lykkeligste tider i dansk politik er, når vi har haft mindretalsregeringer, der har skulle arbejde til begge sider. Det gjorde sig gældende for Poul Schlüter, som måtte udvise en manøvredygtighed, der aftvang respekt for politik."

Leif Mikkelsen hæfter sig ved, at Naser Khader som ny partiformand har afvist at deltage i det almindelige christiansborgske 'fnidder' og efterlyst fokus på det politiske indhold.

"Der er brug for at få signaleret til medlemmerne, at vi har et samarbejdende folkestyre," siger Mikkelsen, som klandrer VKO for at spilde tid og ressourcer på et spil, der alene handler om at holde oppositionen udenfor.

"Jeg har været rimelig irriteret over, at vi for enhver pris skulle finde en detalje i et oppositionsudspil, for at kunne afvise det, når vi faktisk var helt enige. Det kunne jo godt tænke sig, at oppositionen fandt på noget ... ja, ja, så er jeg altså idealist," siger han med himmelvendte øjne.

Spild af unge talenter

Selvom de fleste forlig bliver indgået med et bredt flertal - det ser pænt ud i statistikken påpeger Mikkelsen - er det problematisk at finansloven vedtages alene af VKO. Det signalerer, at der ikke tages hensyn til mindretallet.

"Og det er jo ikke sikkert, at de fleste er de klogeste."

Udover at bløde op på blokkene skal Ny Alliance ifølge Mikkelsen være bedre til at gøre brug af nye unge talenter.

"I dag får de at vide, at de skal være glade for bare at være med. Det kan en ledelse godt gøre anderledes," siger han og medgiver samtidig, at politik har bevæget sig hen imod en professionalisering, som fordrer en ny politikertype, der kender spillet fra begyndelsen.

"Det bliver ikke sådan nogle som Folketingets formand eller mig, der bliver politikere i fremtiden. Det bliver dem, der er startet i de politiske ungdomsorganisationer, og hvor der kun er et facit der tæller; at komme til at stå i den rigtige bog."

Adspurgt om et godt råd til en ung idealist med lyst til landspolitik:

"Vent lidt. Skaf lidt livserfaring, så du også har modet til at gå dine egne vegne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu