Læsetid: 3 min.

Politikere kræver skærpet terrorlov

7. september 2006

Anholdelserne i Odense har sparket nyt liv i debatten om den danske terrorlovgivning. Trods advarsler fra blandt andre tidligere PET-chef kræver Dansk Folkeparti mere overvågning og flere beføjelser til PET. SF's retspolitiske ordfører kalder kravet paradoksalt

Knap var nyheden om terroranholdelserne i Odense ude, før Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, tirsdag krævede øgede beføjelserne til politiets efterretningstjeneste.

Konkret ønsker partiet at genoplive de tre terrorforslag, som regeringen sidste år valgte at placere i udvalg på grund af manglende opbakning. Forslagene vil give kommunerne hjemmel til overvågning efter rådslagning med politiet; politiet skal endvidere kunne skanne al kommunikation i et bestemt geografisk område, og endelig skal personer, der opfører eller ytrer sig 'demokratifjendtligt' kunne bortvises og formenes adgang til Danmark.

"Regeringens eget embedsmandsudvalg kom med 49 anbefalinger sidste år, og af dem fravalgte regeringen de tre. Det, vi siger, er, at dem skulle man se at få gennemført nu," siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Retspolitisk ordfører for SF, Anne Baastrup, finder imidlertid forslaget om øget overvågning paradoksalt.

"Grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor man, hver gang politiet gør noget godt, vil til at stramme reglerne. Terrorsagen i Vollsmose har jo netop vist, at PET med deres nuværende remedier, har kunnet finde frem til de sigtede," siger hun.

En holdning som også deles af de radikales ordfører på området Elisabeth Arnold.

"I det her tilfælde ville øget overvågning ikke have hjulpet politiet et hak. PET har haft masser af muligheder for at overvåge de sigtede, og det er det, der har ført til anholdelserne. Efter min mening har politiet de instrumenter, de skal have, og hvis de skal have flere, må de selv argumentere for det."

De konservatives retspolitiske ordfører ønsker ikke at tage stilling til de tre kontroversielle forslag, før udvalgene har behandlet dem.

Øget overvågning

"Vi har lagt forslagene i udvalg for at få en mere faglig diskussion af deres fordele og ulemper. Det ændrer anholdelserne i Odense ikke på. Udvalgene er nødt til at gøre deres arbejde færdigt," siger Tom Behnke, der dog ikke lægger skjul på, at øget overvågning står højt på de konservatives ønskeliste.

"Vi har hele tiden ønsket, at der skal være øget mulighed for overvågning i det offentlige rum, altså på gader og stræder. Og det er ikke kun, når vi taler om terror, det er også, når vi taler om grov kriminalitet. Men kun de steder, hvor det er nødvendigt. Den holdning har vi haft hele tiden, og den har vi stadigvæk," siger han. Flere juraprofessorer og iagttagere samt tidligere operativ chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen advarede i gårsdagens aviser mod at lade terrorsagen i Vollsmose blive et springbræt til at indføre øget overvågning. Det kan meget vel blive på bekostning af retssikkerheden og det frie samfund, advarede de.

"Prisen er dine og mine frihedsrettigheder. Man kan komme til at skubbe retsstaten fra sig. Så forlader man de vestlige værdier, som man har kæmpet for i over 200 år," sagde den tidligere PET-chef til Jyllands-Posten.

En formaning, som Socialdemokraternes retspolitiske ordfører Morten Bødskov har taget til sig.

"Det er helt bestemt relevante synspunkter og udtryk for den balance, man må være sig bevidst. Når man giver PET øgede beføjelser, er man inde og rykke ved selve kernen i vores retssamfund," siger Morten Bødskov, der dog ikke vil udelukke, at Socialdemokraterne selv vil stemme for øgede beføjelser til PET, hvis og når behovet opstår.

"Hvis vi skal foretage ændringer vil et naturligt afsæt være, at ønsket kommer fra PET - og så må vi efterfølgende tage politisk stilling til det. Men den lovgivning, vi vedtog i juni, er endnu ikke ført ud i livet, og før vi kender resultatet af den, så afventer vi situationen," siger han.

Retspolitisk ordfører for SF, Anne Baastrup, advarer i lighed med den tidligere PET-chef imod de konsekvenser, som øget overvågning kan medføre.

"Hvordan vil øget overvågning påvirke vores folkesjæl? Mister vi ansvaret for vores fælles samfund, hvis vi véd, at der sidder en politimand og holder øje med os? Det er det, jeg frygter," siger hun.

Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, mener imidlertid ikke, at der er grund til at frygte en mere systematisk form for overvågning.

"Tværtimod vil det give noget mere tryghed hos borgerne, at de ved, at der i den kollektive trafik, på offentlige pladser eller andre steder, hvor der er behov, er noget overvågning, hvor man kan slå tilbage og se, hvem det var, der begik terror," siger Peter Skaarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu