Læsetid: 6 min.

'Politikere mangler mod til visioner'

En af dansk erhvervslivs tunge ledere kalder danske politikere bagstræberiske i indsatsen for at bremse klimatruslen. Nu tager en række store virksomheder selv nye skridt mod bæredygtighed
30. maj 2006

Niels Due Jensen er en af de rigtig tunge. Indtil 2003 koncernchef, nu koncernbestyrelsesformand i Grundfos-koncernen med hovedsæde i Bjerringbro, Midtjylland, men til stede overalt i verden med over 13.000 ansatte og en omsætning sidste år på 13,4 milliarder kr. I alle verdenshjørner kender man Grundfos' pumper, der driver vandforsyninger, varmeanlæg, aircondition-systemer m.m. Mere end 10 millioner pumper leveres til verdensmarkedet hvert år.

Niels Due Jensen er bekymret. Over, hvad der sker med kloden i øjeblikket. Og over danske politikeres evne og vilje til at forholde sig til det.

"Jeg er bekymret over de ændringer af klimaet, man kan iagttage. Det er jo åbenbart, at vejr og vind opfører sig mere voldsomt i dag, end da jeg var barn for 50 år siden. De fleste klimaforskere er enige om, at de klimaændringer, der er på vej, truer dele af verdens befolkning."

"Så klimaproblemet er ikke længere noget, der står til diskussion. I dag er der forståelse for det, både i er-hvervslivet og i befolkningen. Men hvad gør vi ved det," spørger Niels Due Jensen.

Selv står han i dag på podiet i Børssalen i København som formand for et nyt erhvervsinitiativ, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der med ca. 20 af de største danske virksomheder som stiftere skal være med til at løfte virksomhedernes del af miljøansvaret. Foruden Grundfos er bl.a. Arla, B&O, Danfoss, Danisco, ISS ogNovozymes med.

"Jeg synes, erhvervslivet har ydet en stor indsats for at leve op til sine forpligtelser, når det gælder om at reducere CO2-udledningerne. Der er så nogle, der yder en ekstra indsats som producenter af miljø- og energiteknologier. Vindkraften er det bedste eksempel, hvor Danmark nu har været pioner i over 20 år. Men i dag arbejdes der også aktivt med andre teknologier," siger Niels Due Jensen og nævner danske virksomheders udviklingsarbejde med biobrændstoffer, brændsels-celler, bølgeenergi og energispareteknologi.

"Jeg oplever generelt et stort ønske fra virksomhederne om at komme videre ad denne vej. Man vil gerne bidrage til en mere bæredygtig erhvervsudvikling, men man ser også perspektiverne i at være i front omkring nyemiljøteknologier.

Problemet er ifølge Grundfos-chefen, at politikerne ikke ser perspektiverne.

"Det er ikke rigtig gået op for politikerne endnu, at forskning og udvikling af unik ny teknologi koster en utrolig masse penge. Regeringen er for sparsom med de forskningsmidler, der generelt stilles til rådighed for forskning i miljø- og energiteknologi," siger Due Jensen.

Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) meddelte forleden, at regeringen sigter efter til efteråret at stille 200 mio. kr. - fordelt over fire år - til rådighed for udviklingen af bioethanol baseret på affald og land-brugets restprodukter.

"Udspillet er prisværdigt, men man kan ikke være særligt imponeret over beløbet. Selv om man regner med, at erhvervslivet stiller med et tilsvarende beløb, er det væsentligt for lidt. Politikerne har simpelthen ikke forståelse for, hvad det koster at gennemføre denne forskning og at ligge i front. Der har vi et problem."

I sin egen virksomhed har Grundfos ambitiøse mål for at nedbringe elforbruget som redskab til både at spare penge og mindske virksomhedens CO2-udledninger. For selve pumperne har målet de seneste år lydt:

"Mindst 80 pct. af de nye produkter, der udvikles frem til 2006, skal som et minimum have et elforbrug, der er fem pct. mindre end den tidligere model."

Virksomhedens seneste miljøberetning fortæller, at der for flere produkter lanceret i 2004 er opnået elbesparelser på 18-28 pct.

"Nationalt er der store, store muligheder for at spare el og energi i brugen af diverse udstyr. Det gælder pumper, men det gælder også en masse forbrugsområder såsom hårde hvidevarer og belysning, hvor den danske befolkning kunne tage anderledes fat og bidrage til energibesparelser. Jeg synes personligt, at de mål, regering og folketing har sat op for el-besparelser de nærmeste år, er meget uambitiøse. Der kunne spares langt mere, hvis politikerne for alvor gik ind og understregede betydningen af den brede befolknings indsats for at klare klima-udfordringen."

Bagstræberisk

- I diskussionen om politiske mål har transport- og energiministeren svaret, at man i regeringen ikke er planøkonomer, men foretrækker at lade markedet styre?

"Når Flemming Hansen siger, at de ikke er planøkonomer i regeringen, så er mit svar, at det er en nem måde at slippe om ved tingene på. Det er et klart problem, at den danske regering ikke ønsker at leve op til EU's mål om, at biobrændstof skal erstatte 5,75 pct. af olieforbruget i transportsektoren i 2010. At man ikke vil leve op til det, synes jeg er ganske bagstræberisk. Ligesom det er et klart problem, at man ikke vil diskutere nedsættelse af energiafgiften på biobrændstof til danske biler og lastvogne."

- I både Sverige og Island har man sat sig mål for, hvornår man skal være sluppet ud af olieafhængigheden, og i USA er der ved at ske et paradigmeskift i synet på energiforsyningen. Måske mangler Danmark en national vision på dette område?

"Det synes jeg i høj grad. Og jeg synes, hele EU mangler en vision for, hvordan man bliver uafhængig af fossilt brændstof, hvor vi jo i dag er dybt afhængige af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland. Der kunne gøres langt, langt mere på EU-plan for at blive uafhængige, herunder følge Sverige og USA's eksempel og foretage en kraftig satsning på biobrændstof. USA har set faren for energiforsyningen, hvis konflikten i Mellemøsten forværres, og EU kan meget let komme bagefter. Der kan hurtigt opstå en situation, hvor EU og Danmark tvinges til at revidere sine temmelig dovne målsætninger for begrænsning af olieafhængigheden. Jeg mener, at vi i Danmark sover på det område," siger Niels Due Jensen

- Hvorfor sover vi?

"Politikere er meget fokuseret på de nære og kortsigtede problemer og på det at klare sig igennem dagen og vejen som politiker. Man er i dag generelt alt for angst for at sætte nogle visionære mål, der rækker langt ud i fremtiden. Det ser man i Danmark, og det ser man i Europa. EU er i i øjeblikket i en politisk ledelseskrise, hvor ingen har format til at sætte visioner for fremtiden. Det synes jeg er meget beklageligt."

Niels Due Jensen håber, at erhvervslivet - bl.a. via det ny Råd for Bæredygtig Erhvervsudvikling - kan være med til at formulere de visioner og opnå de resultater, som det kniber med politikernes vilje til at realisere.

"Det ligger dybt i mange af os, der har været med til at stifte rådet, at vi gerne vil vise ansvarsbevidsthed omkring vores ressourceforbrug og måden, vi behandler omgivelserne på. Vi skal forbedre forståelsen for, hvordan man skal agere for at være bæredygtig. Vi skal f.eks. se på hele værdikæden, lige fra vore underleverandører rundt om i verden via transport og forarbejdning til markedsføringen af vore produkter."

Mangler mod og penge

Miljøminister Connie Hedegaard (K), der taler ved præsentationen af det ny erhvervsråd i dag, ventes i morgen at fremlægge en redegørelse om dansk miljø- og energiteknologi. På anmodning fra flere af Folketingets partier lovede regeringen sidste år at fremlægge en handlingsplan for miljøeffektive teknologier i bestræbelsen på både at bringe dansk erhvervsliv i front og fremme løsninger på miljøproblemer som f.eks. udledningen af CO2. Morgendagens forventede præsentation beskriver de danske virksomheders styrkepositioner, men bliver næppe en handlingsplan med mål og penge.

Ifølge Informations oplysninger har miljøministeren endnu ikke fået aftaler på plads med finansministeren og opbakning fra Dansk Folkeparti i spørgsmålet om mål og midler. Derfor ventes selve handlingsplanen først til efteråret.

De radikales miljøordfører, Johannes Poulsen, der har været med til at bede om handlingsplanen, beklager dette.

"Redegørelsen vil vel sige, at regeringen gør en hel masse, men virkeligheden er, at man ikke følger op med politiske krav eller penge. Politiske krav er imidlertid det, der skal til for at drive udviklingen frem på hjemmebane, så danske virksomheder kan blive markedsførende på disse områder og klare sig internationalt. Og penge til udviklingsprojekter er nødvendige for at give de involverede virksomheder markedsmæssigt fodfæste. Men regeringen har jo et finansieringsproblem, fordi man holder fast i skattestoppet. Og man savner mod til at stille krav, selv om det netop er, hvad en stribe miljøteknologiske virksomheder faktisk beder om," siger Johannes Poulsen.

"Det største problem er nok ikke miljøministeren, men den, der sidder på pengekassen, plus regeringens parlamentariske bagland," tilføjer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu