Læsetid: 5 min.

Politikere: Put ekstra olieskat i energifond

Både A.P. Møller og staten scorer milliarder på de stigende oliepriser. A.P. Møller vil ikke investere i de energikilder, der skal afløse olien - derfor må nogle af de ekstra skatteindtægter fra Nordsøen puttes i en fremtidsfond, siger flere partier
31. august 2005

Der er stigende politisk interesse for at reservere øgede skatteindtægter fra den stadig mere givtige olieproduktion i Nordsøen til at sikre omstillingen til dét, der skal komme efter olien. En 'Fremtidsfond' beslægtet med den norske oliefond er én model, andre kan tænke sig.

Det er meldingen fra en række af Folketingets partier i lyset af olieprisens aktuelle himmelflugt til 70 dollar pr. tønde. Visheden om, at olien inden for nogle årtier skal erstattes af andre energikilder, gør det oplagt at undersøge en model, hvor en del af statens voksende skatteindkomst fra olien automatisk reserveres til finansieringen af forskning og udvikling i vedvarende energi, brintteknologi, brændselsceller samt bedre energiudnyttelse, lyder det fra S, SF, De Konservative og De Radikale.

Olieprisstigningerne betyder, at A.P. Møller-Mærsk i første halvår 2005 opnåede en fortjeneste før skat på 9,4 milliarder kr. på sine olie- og gasaktiviteter, svarende til en vækst på 24 pct. Pengene tjenes ikke kun i Nordsøen, men også ved koncernens olieproduktion i Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Bliver olieprisen på det nuværende høje niveau, bliver fortjenesten i andet halvår endnu større.

Tidsbegrænset eventyr

Men det økonomiske eventyr er tidsbegrænset. I den danske del af Nordsøen er olieproduktionen allerede for nedadgående, og Mærsks multinationale konkurrenter såsom Shell, BP og Chevron har set skriften på væggen og investerer i dag betydelige summer i at udvikle de energikilder og energisystemer, der i løbet af få årtier skal afløse olien.

BP kalder sig nu 'Beyond Petroleum' og beskæftiger over 2.000 mennesker i verdens næststørste solenergivirksomhed. Shell arbejder med sol, vind, bioenergi og brint i sammenlagt 75 lande og siger, at "energikæden i stigende takt må afkobles fra det kulstofbaserede". Og Chevron har bl.a. åbnet en hjemmeside, hvor man appellerer til miljøfolk, energieksperter, økonomer og erhvervsfolk om at bistå selskabet med at finde vej til en anden fremtid.

Ingen konkrete planer

Information har spurgt Mærsk Olie & Gas, hvordan selskabet forbereder overgangen til andre energisystemer, og har modtaget følgende udtalelse fra selskabets underdirektør Anders Würtzen:

"Vi har ingen konkrete planer om at investere i forretning uden for olie- og gasområdet."

Den selskabsstrategi gør den samfundsmæssige indsats central og får flere partier til at fokusere på de stærkt forøgede skatteindtægter, som den stigende oliepris og Mærsks stedse mere værdifulde olieproduktion kaster af sig i disse år.

Mærsk afleverede i første halvår 2005 5,9 mia. kr. i skat til staten - en stigning på godt 1,7 mia. i forhold til forrige halvår. Finansminister Thor Pedersen skønner, at oliebeskatningen i årene 2005-06 vil indbringe staten omkring 20 mia. kroner ekstra som konsekvens af de højere oliepriser. Finansministeriet har forudsat priser på 53,5 dollar pr. tønde i år og 58,5 dollar næste år og derefter et fald. Forbliver prisen i nærheden af dagens høje niveau, bliver statens indtægter mærkbart større. En prisstigning på én dollar betyder i øjeblikket en ekstra årsindtægt til statskassen på 0,7 mia. kr.

En forbrydelse

I det aktuelle finanslovsforslag lægger regeringen op til at bruge hele ekstraindtægten på at nedbringe statens gæld. Men der er stor politisk interesse for at finde en model, hvor nogle af olieindtægterne automatisk går i en kasse, der styrker forskningen i oliens alternativer.

"Olien er væk om 20-25 år, og derfor har vi en forpligtelse til at udvikle alternativerne, både af hensyn til økonomi, forsyningssikkerhed og miljø. Det forudsætter, at vi investerer betydeligt flere midler i vedvarende energi og nye energiteknologier," siger Torben Hansen, energipolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

"Og når man får så store skatteindtægter fra Nordsøen, er det oplagt at bruge nogle af pengene til de teknologier, der skal tage over. Kommer vi ikke med på vognen nu, får vi et teknologisk efterslæb, og så må vi købe de nye løsninger i udlandet. Det bliver for alvor dyrt, og derfor er det efter min mening en forbrydelse ikke at begynde at bruge nogle af de ekstra milliarder fra Nordsøen på at finde de nye svar."

SF's Anne Grete Holmsgaard betegner en fremtidsfond baseret på midler fra oliebeskatningen som "en fremragende ide."

"Det er fortvivlende, at A.P. Møller ikke tænker mere fremtidsrettet, men det bekræfter bare, at markedet ikke klarer omstillingen alene. Bortset fra klimapolitikken giver vi ikke i dag signaler til erhvervslivet om, hvor vi vil hen med energisystemet. Dertil mangler der i desperat grad penge, der kan sikre, at vores viden om nye energiløsninger kan omsættes i produkter. Vi skal leve af at producere og eksportere fremtidens energiløsninger, men vi snorksover."

"Hvis man årligt tog bare 0,5 mia. af de ekstra skatteindtægter på 10 mia., der i øjeblikket kommer fra Nordsøen, og lagde dem i en fond til sikring af fremtidens energiløsninger, så ville vi virkelig kunne rykke," siger Holmsgaard.

Rigtig tanke

De Konservatives energiordfører, Chr. Wedell-Neergaard, siger, at modellen med en fremtidsfond baseret på olieskattemidler ikke har været diskuteret i partiet.

"Der er ikke noget, der tyder på, at vi kommer tilbage til oliepriser på 30-40 dollar pr. tønde. Tværtimod vil stigende efterspørgsel få prisen til fortsat at stige. Vi skal derfor i gang med en omfattende omstilling til mere miljøvenlig teknologi, vedvarende teknologi og energiteknologi, som vi slet ikke kender i dag - brint og brændselsceller."

"Tanken om i takt med at olien bliver dyrere at bruge nogle af de ekstra indtægter til forskning og udvikling af teknologier, der kan sikre opretholdelse af vores velfærdsniveau, synes jeg er rigtig. Om det skal være en fondsmodel, kan jeg ikke afgøre," siger Wedell-Neergaard.

"Regeringen er frygtelig uambitiøs på dette område," siger De Radikales Martin Lidegaard.

"På forskningssiden holder vi nok lige røven i vandskorpen, men på udviklingssiden sejler det fuldstændigt, og det er udvikling, der er mest brug for. Vi vil gerne afsætte mindst dobbelt så mange midler som i dag til forskning og udvikling i det nye energisystem," siger Martin Lidegaard.

Allerede en fond

Venstres medlem af Folketingets energiudvalg, Lars Christian Lilleholt, vil ikke tage stilling til tanken om en olieskattebaseret fremtidsfond.

"Vi har ikke diskuteret det i Venstre. Vi bruger i øjeblikket 0,2-0,3 mia. kr. om året på forskning og udvikling på energiområdet. Vi er i front, og det skal vi fastholde, for der er ingen tvivl om, at penge investeret i forskning og udvikling på energiområdet relativt hurtigt kommer igen i form af arbejdspladser."

Lars Chr. Lilleholt henviser til, at regeringen allerede har etableret den såkaldte Højteknologifond, og at den også bør tilgodese projekter med fremtidens energiløsninger. Fondens bestyrelsesformand, Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, påpegede imidlertid forleden i Ingeniøren, at loven bag fonden ikke siger noget om alternative energiteknologier.

"Det er et ømt punkt. Der kan jo godt være projekter inden for alternativ energi, som burde støttes ud fra et nationalt synspunkt, men så må vi prøve at se, om vi har andre kasser i Danmark," sagde Jørgen Mads Clausen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu