Læsetid: 3 min.

Politisk kvantespring

3. juni 2003

»Danmark ledes af en statsminister, som mangler både handling og europæiske visioner. Så snart regeringen tror, at noget fra EU er kontroversielt, så sparker de det til hjørne.«
EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen (S)

LANGT OM LÆNGE synes Socialdemokraterne at være kommet sig over valgnederlaget og det årelange tilbagetog i forhold til Dansk Folkeparti. Med et offensivt udspil til en ny Europa-politik forsøger Socialdemokraterne nu at skyde en kile ind mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti.
Med EU-ordfører og partiets kandidat til Europa-parlamentet, Henrik Dam Kristensen, i spidsen har Socialdemokraterne formuleret et EU-udspil, der lægger op til at afskaffe forbeholdene, flere flertalsafgørelser på flere centrale områder som social- og arbejdsmarkeds-politik, samt en forøgelse af det danske bidrag til EU-budgettet. Tanker, som næsten alle går stik imod Venstres defensive ønske om et såkaldt »slankere EU«.
Socialdemokraterne forsøger dermed at overtrumfe Venstre på det udenrigspolitiske felt med en mere kompromisløs og internationalistisk kurs. Hensigten er at tvinge VK-regeringen til at vælge mellem Dansk Folkeparti på den ene side og Socialdemokraterne og De Radikale på den anden side. Den historiske ’borgfred’ i EU-politikken synes dermed at være under opløsning.

DE GAMLE, ’regeringsbærende partier’ – altså Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative og De Radikale – har hidtil forsøgt at stå sammen som en fælles front over for ’nej-siden’. Men ifølge Socialdemokraterne er opbakningen til EU-projektet i dag blevet så markant i den danske befolkning, at »forestillingen om et alternativ ikke længere tages seriøst.« Og derfor er det tid til at normalisere EU-politikken, altså lade debatten om Europas fremtid være skueplads for de samme uenigheder, som præger andre politikområder.
En erkendelse, som helt uden omsvøb må betegnes som et politisk kvantespring fremad. Socialdemokraterne skriver i udspillet: »EU er og bør være et kompromis mellem interesser og værdier i forskellige medlemslande og politiske grupperinger. Derfor vil det nye Europa, som vi skal tage stilling til ved en ny folkeafstemning inden to år også indeholde elementer, der hverken fra et dansk eller socialdemokratisk synspunkt er optimale.« Socialdemokraterne bevæger sig derved væk fra den gamle position i EU-debatten, hvor holdningerne til det europæiske samarbejde var præget af et nærmest religiøst enten/eller.
I udspillet lægger Socialdemokraterne op til, at partiets EU-politik fremover skal basere sig på en åben afvejning mellem gode og dårlige elementer i konkrete, Europa-politiske initiativer. Fordelen er oplagt, at socialdemokrater – som er tilhængere af EU-samarbejdet som sådan – ikke længere er nødt til at lovprise alt, hvad der udtænkes i Bruxelles.

SOCIALDEMOKRATERNE har dermed skabt en platform for at udfordre regeringens alliance med Dansk Folkeparti. Åbningen er der allerede: Flere yngre Venstrefolk har for længst har erkendt den udenrigspolitiske skrøbelighed i den aktuelle regeringskonstruktion. Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, skrev f.eks. fornylig i en debatbog: »Jo mere globale og internationale spørgsmål kommer til at præge den danske politiske dagsorden, desto mere vil Venstre og Dansk Folkeparti komme til at stå som repræsentanter for modstående synspunkter.«
Og dét er netop, hvad Socialdemokraterne er i færd med: At sætte de globale og internationale spørgsmål højt op på dagsordenen. Det er derfor ikke overraskende, at Dansk Folkeparti reagerer voldsomt på Socialdemokraternes EU-udspil: »Socialdemokraterne går langt i retning af en EU-fanatisme, som man ikke har set tidligere fra det parti. Jeg vil altså kalde det fanatisme, når man vil afskaffe de fire forbehold og accepterer, at man afskaffer vetoretten på næsten alle områder,« som partiets næstformand, Peter Skaarup, udtalte i går.
Socialdemokraterne bør dyrke denne splittelse og betragte DF’s vredesudbrud som et succes-barometer. EU’s fremtid kommer – uanset at regeringen ville ønske det anderledes – til at præge dagsordenen i de næste mange år med EU-konventet, Europa-Parlamentsvalg i 2004 og folkeafstemning om en ny EU-forfatning. Alle oplagte anledninger til at udfordre regeringens nationalkonservative alliance med ’pianisterne’.

lam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu