Kan man være medlem at Folketinget uden at ville give hånd? Ja, mener et flertal af politikerne - men de er provokeret ved tanken.
"Jeg ville aldrig stemme på en kandidat, der havde den opfattelse. Det provokerer mig, men det gør meget af det Søren Krarup siger også," siger den socialdemokratiske integrationsordfører, Lotte Bundsgaard.
Hos Enhedslisten, som opstiller Asmaa Abdol-Hamid, der nægter at give mænd hånden, påpeger Jørgen Arbo-Bæhr, at "der er andre måder at hilse på", mens den radikale integrationsordfører, Morten Østergaard, finder det "mærkeligt", når muslimske kvinder ikke vil give hånd til mænd:
"Men jeg har endu ikke set et sted, hvor det er påkrævet at give hånd. Hun (Asmaa Abdol-Hamid, red) skulle tage at gøre det, for det er en måde at vise respekt på, men det er op til hende selv," siger han og mener nok, at "kvindefrigørelsen overlever".
"Man skal adskille sine personlige holdninger og princippet for, hvornår man kan sidde i Folketinget - alt andet er smagsdommeri, som ikke klæder det politiske liv," siger han.
Også Lotte Bundsgaard understreger, at der principielt intet er til hinder for, at kandidater ikke vil give hånd til det modsatte køn: "Men hvis en mand ikke ville give mig hånd, ville jeg synes, det var mærkeligt," siger hun.
Nedværdigende
Fremtrædende kvinder fra både Venstre og Dansk Folkeparti går længere og kræver, at der gives hånd, når de møder deres politiske kollegaer her i Danmark.
"Når jeg møder mænd med udenlandsk baggrund, der ikke vil sige goddag, så tager jeg deres hånd, og siger, at det her er Danmark, her har vi ligestilling mellem kønnene, og vi siger ordentlig goddag," siger Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, der mener, at tørklæder på Folketingets talerstol er ok.
- Men udgør det manglende håndtryk så et ligestillingsproblem?
"Det må du spørge mændnene om, men jeg ved altså, hvad jeg ville gøre," siger Irene Simonsen.
Samme melding kommer fra Pia Kjærgaard (DF), der som partileder har afvist at tage imod flere ambassadører fra Iran, som ikke vil give hende hånden:
"Jeg siger altid ja til at modtage dem på mit kontor, når de beder om det. Men typisk ringer de fra ambassaden to dage før, og påpeger, at ambassadøren altså ikke vil give mig hånden, og så siger jeg nej. For det er nedværdigende - jeg er kvindelig partiformand, punktum."
Ifølge Pia Kjærsgaard udgør det et "enormt ligestillingsproblem", når kvinder og mænd ikke vil give hånd, men at kvinder som som Asmaa Abdol-Hamid i stedet slår blikket ned og lægger hånden på hjertet.
"Det er en almindelig dansk hilsemåde, at man trykker folk i hånden og se dem i øjnene," siger DF-formanden.
Fra Konservative lyder det andre toner. Her henholder politisk ordfører Pia Christmas-Møller sig til Grundloven:
"Folketinget består af personer valgt at de danske vælgere - vores grundlov er klar på det område," siger hun.
DF: K er holdningsløse
Og det vækker hovedrysten hos Pia Kjærsgaard, som påpeger, at Grundloven er skrevet i en tid, hvor man ikke kendte til nutidens dilemmaer og kulturelle problemer.
DF-formanden anklager konservative for at være holdningsløse: "De konservative mangler værdiholdninger. Det mest væsentlige for den vestlige kultur er de åbenbart ligeglade med -det er et problem for dem," siger Pia Kjærsgaard.
Mens der i Folketinget hersker uenighed om, hvorvidt en kvinde kan bære tørklæde, når hun optræder på talerstolen - både DF og den konservative gruppeformand, Helge Adam Møller, siger nej - så er partierne enige om, at en burka ikke ville blive accepteret.
"Det, mener jeg ikke, skal accepteres i offentlige hverv. Ansigtsudtryk er en så vigtig del af vores kommunikation, at det ville være svært med en burka. Desuden skal man i Folketinget kunne se, hvem der taler, så man kan stille folk til ansvar for deres holdninger," siger Lotte Bundsgaard.
