Læsetid: 4 min.

Politisk styring af DR

2. april 2003

INTET MEDIE i Danmark har så stor indflydelse som Danmarks Radio, der via dets utallige nyhedsudsendelser på henholdsvis fire og to landsdækkende radio- og fjernsynskanaler, rammer stort set alle voksne danskere. DR er en såkaldt public service-kanal, der modtager knap to milliarder kroner i licensindtægter – direkte indbetalinger fra næsten alle husstande. Der er altså ikke tale om en skattefinansieret udgift. Det er dog Folketinget, der fastsætter licensen – og her stopper de folkevalgtes indflydelse på DR slet, slet ikke. Den medieaftale, der eksisterer – nu et forlig med VK-regeringen og Dansk Folkeparti – udstikker en række retningslinjer. Desuden er det kulturministeren og Folketinget, som udpeger medlemmerne af DR’s bestyrelse, hvilket tydeligt afspejler den politiske magt: Seks af de ni medlemmer repræsenterer borgerlige interesser, heraf de fire direkte: Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, mens en radikal, en socialdemokrat og en SF’er udgør oppositionen. Det er for så vidt ok – problemet opstår først, når den bestyrelse, der er sat til at sikre den overordnede drift og har det overordnede programansvar, misforstår dets rolle.

MAN KAN roligt sige, at den nye bestyrelses borgerlige flertal agter at benytte dets muskler til at gennemtvinge en uhørt politisk kontrol af især TV-Avisen og Radioavisen. Det er især de to Venstre-folk, formanden Jørgen Kleener og det menige medlem Karsten Madsen, samt Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, der fører an. Sidstnævnte har længe krævet de to erfarne Mellemøsten-korrespondenter, Lars Ranggaard og Ole Sippel, fjernet fra æteren, da de angiveligt skulle være for venlige over for Yasser Arafat og for kritiske mod Israel. På det seneste lukkede bestyrelsesmøde understregede Espersen, at DR’s TV-Aviser og Radioaviser i dets valg af indslag og kilder bør tage hensyn til landets nye politiske magthavere. Den, der betaler orkestret, bestemmer også musikken, fastslog Espersen, som blandt andet er træt af såkaldt ’flygtningevenlige’ indslag. Karsten Madsen, der fornyligt mistede sit job som chefredaktør på Berlingske Tidende, hvor han i et og alt bakkede op om VK-regeringen, har nu fået sæde i DR’s bestyrelse – og leger herfra mini-politiker. Senest har han i BT og Jyllands-Posten beklaget, at DR Nyheders Irak-dækning skulle være præget af ’kritikløst Saddam-propaganda’, hvorimod Madsen selv har ’berettigede forventninger til nyheder, der ikke er gennemsyret af anti-amerikanisme og modstand mod den danske regerings politik.’ Det barokke i Espersens, Kleeners og Madsens tanker er, at samtidig med at de harcelerer over den angivelige politiserende nyhedsdækning, der skulle finde sted i dag, ja, så ønsker de jo lige præcist at politisere Danmarks Radio. I al sin farlige banalitet kræver de tre sekundapolitikere, at TV-Avisen og Radioavisen skal bakke op om det politiske flertal, der eksisterer i Folketinget.

DET ER STÆRKT bekymrende signaler, der udspringer fra det politiske flertal i Danmarks Radios bestyrelse. De bør naturligvis holde dens politiserende hænder langt væk fra indholdet af de enkelte udsendelser på TV og Radio. Det er et nagelfast princip på ethvert moderne medie – avis, tv eller radio – at den øverste redaktionelle ledelse alene foretager de journalistiske valg. Denne redaktionelle frihed skal en bestyrelse holde sig langt væk fra. Er de utilfreds med linjen, må de i sidste instans fyre den øverste ledelse. Nu benytter folk som Espersen, der så gerne selv ville vælges til Folketinget, men som er vraget af vælgerne, og Madsen, der drømmer om en politisk karriere, i stedet deres platform i DR’s bestyrelse til at agere små-politikere. Det er for usselt – ja, da især fordi de i reglen kæmper mod den virksomheds interesser, de er sat til at varetage. De er ikke værdige til at udfylde deres poster.

I ØVRIGT synes anklagerne mod DR’s dækning af Irak-krigen grebet ud af luften. Skulle man endelig vælge at kritisere DR, skulle det være, at det trods de enorme licensindtægter ikke har formået at rapportere fra Bagdad i de første knap to uger af krigen. Det måtte man selvfølgelig forvente af landets største public service-station. Man kunne også kritisere, at DR om natten udsender den britiske BBC’s nyheder, der er stærkt præget af, at Storbritannien er i krig. Svensk TV har af samme årsag fravalgt BBC, fordi det svækkede objektiviteten. Tænk hvor rasende typer som Madsen, Kleener og Espersen ville have været, hvis DR havde valgt at erstatte BBC om natten med den franske public service-station. DR’s egen dækning har i hovedreglen været afbalanceret – og netop forstået at agere fornuftigt i en situation, hvor såvel Folketinget som den øvrige danske befolkning har været splittet. De eneste, der opfører sig tåbeligt, ja, det er selvfølgelig de medlemmer af bestyrelse, der ønsker at optræde som politiske censorer og kommissærer. Hvis ikke det var så alvorligt, var det jo til at dø af grin over.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu