Læsetid: 3 min.

Politisk teater eller politikernes teater

Ved Nordiske Teaterdages debat var der stor uenighed blandt folk fra teaterverdenen om, hvad politisk teater er. To ting syntes de dog at være enige om: De vil ikke associeres med 70'erne og så er Louise Frevert dum
2. august 2006

Man bør selv praktisere, hvad man prædiker. Det var essensen af teaterchef ved Dramaten i Stockholm Staffan Valdemar Holms udsagn da han fik ordet, efter at debattører fra teaterverdenen i et par timer havde diskuteret, hvad politisk teater er, og hvordan det kan bidrage til en bedre forståelse af omverdenen og en større vilje til at deltage i den.

"Hvem ansætter man -det er det, det handler om," sagde Staffan Valdemar Holm "man kan ikke sige noget om ligestilling, hvis man ikke selv har ligeløn for eksempel."

Han kan fortælle, at de på Dramaten har en decideret strategi, der dikterer, at de skal tænke i multietnicitet, når de ansætter.

"Næsten tyve procent af vore ansætte har anden etnisk baggrund," sagde han.

Skuespilchef fra det Kongelige Teater, Mikkel Harder Munck-Hansen sagde: "Vi arbejder på det."

Men det er svært, når man næsten udelukkende ansætter personer, der kommer fra en af de danske teaterskoler.

"Der optages ikke særlig mange med anden etnisk baggrund på teaterskolerne, og det kan vi selvfølgelig også mærke," sagde Mikkel Harder Munck-Hansen.

Fraværende debat

Diskussionen blev pludselig meget konkret for teaterfolket. Den havde ellers været meget vævende det meste af formiddagen. Som en del af Nordiske Teaterdage, der varer indtil 4. august var der debat i Folketingets landstingssal. Det skulle handle om politisk teater. Oplægget lød: Den politiske teaterdebat er stort set fraværende i størstedelen af verdens medier. Men hvor er den blevet af?

Teaterchefer, anmeldere, skuespillere og kulturpolitikere deltog i debatten, der mest kom til at dreje sig om, hvad politisk teater egentlig er. Niels Andersen fra Vandrefalken har i følge ham selv lavet politisk teater siden 1965:

"For mig er politisk teater det, der går til angreb på de politiske magthavere til hver en tid."

Men kulturpolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, Louise Frevert, mener, at politisk teater har en meget odiøs klang.

"Man tænker hammer og segl," sagde hun.

Og selv om der ikke var meget, de tilhørende og debatterende var enige med Louise Frevert om, så virkede det som om hun fandt genklang, da hun frabad sig paralleller til 70'ernes politiske teater.

Teaterdirektør Henrik Hartmann fra Betty Nansen teatret bemærkede, at problemet med teater, der bliver for konkret politisk teater ofte er, at de, der går ind og ser forestillingen, for det meste er enige med pointen.

"Det rykker ikke ved noget, hvis vi bare sidder og klapper hinanden på skulderen. Det, der får folk til at tænke anderledes, er når de bliver tricket på deres fantasi, og det er det, teatret kan."

Godt teater er politisk

Martin Lyngbo fra Mungo Park er ikke bange for at vedkende sig et didaktisk teatersyn, men han citerer en klog mand for at have sagt:

"Al godt teater er politisk, og al politisk teater er dårligt."

Men folk som skuespillerne Peter Larsen, Julie Carlsen og Ellen Nymann var tydeligvis trætte af det, som Peter Larsen kaldte 'berøringsangst'

Peter Larsen har selv modtaget stor ros for hans optræden i stykket Mens vi venter på retfærdighed på Caféteatret, der omhandlede Tamilsagen. Ellen Nymann stod iklædt en orange burka og sang nationalsangen, da Pia Kjærsgaard kom op af trappen i Folketinget på valgaftenen i 2001.

"Det var godt nok en borddug fra Ikea. Jeg er jo svensker," sagde hun til debatten.

Både Julie Carlsen og Peter Larsen mener, at teatret har en forpligtelse til at forholde sig til en virkelighed, hvor vi deltager i krige i andre lande.

"Hvis man synes, det er sindssygt pinligt, at vi har en statsminister, der står og lyver for os i Folketinget om masseødelæggelsesvåben. Hvis det overhovedet fylder noget i folks liv, så skal det også fylde noget i teatret," sagde Peter Larsen efter han havde sagt sin ærlige mening om Dansk Folkeparti.

"Meget teater er behagesygt. Det er måske ikke sygt, men det er i hvert fald behageligt," sluttede han.

Konklusionen udeblev. Politisk teater er åbenbart svært at definere. Men alle deltagere var enige om, at al teater på et eller andet plan er politisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her