Læsetid: 3 min.

Den politiske ateisme

12. december 2006

Marxismen og kulturradikalismens evindelige kritik har bygget sig et hus hjemsøgt af egne gespenster og dæmoner på et grundlag af manglende selvkritik. Som de paradoksalt nok ellers kunne have lært af den forkastede kristendom

Jeg tror ikke, der findes noget andet land i verden - måske lige bortset fra Sverige? - hvor der eksisterer et så massivt opbud af rigtige meninger og opfattelser som i Danmark. Så når nogle af os faktisk føler os kaldede til at indtage de forkerte meninger af og til, så hænger det dels sammen med, at de rigtige meninger allerede er optaget og rigeligt repræsenterede - og dels med en stærk og tilmed begrundet mistanke om, at de rigtige meninger rent faktisk er - ja: forkerte. Og da jeg på et tidspunkt drøftede med mine konfirmander, hvorvidt fanden havde horn i panden, så kunne vi hurtigt blive enige om, at det har han naturligvis ikke. Det er han da alt for klog til. Så kunne man jo hurtigt få ham lokaliseret og gå i en stor bue udenom ham. Næ, for "fanden er en ulv i fåreklæder," udbrød en konfirmand triumferende.

En måde, hvorpå denne dybsindige og for så vidt ældgamle sandhed er gået ind i vores hedengangne kristne kultur, er, at vi nærmest er opflasket med at skulle være kritiske. At skulle være på vagt. Da vores kultur endnu var kristen - eller i hvert fald præget af kristendommen - betød det for kritikken, at den i det mindste havde et positivt udgangspunkt, et fikspunkt om man vil. Det var før den 'negative opbyggelighed' for alvor var slået igennem (jf. Søren Ulrik Thomsens og Frederik Stjernfelts Kritik af den negative opbyggelighed, Vindrose 2005), og som selvtilfreds fandt sit eget hus fejet og ryddet for onde dæmoner og gamle ideologiske gespenster, så man derpå uden fordomme for alvor kunne underkaste alt - alt! - en sønderlemmende kritik.

Kritik som program

Denne form for kritik havde resigneret på et positivt udgangspunkt for kritikken, man fremførte. Alligevel lå marxismen og kulturradikalismen nedenunder og gjorde dér sine slet skjulte virkninger gældende, således at kritikken først og fremmest rettede sig mod det borgerlige samfund, mod kapitalismen og for ikke mindst de hjemlige epigoners vedkommende også mod religionen i almindelighed og kristendommen i særdeleshed. Kritikken blev til kriticisme - blev selv en art program og ideologisk institutionaliseret på den politiske venstrefløj og hos de kulturradikale.

Man forholdt sig kritisk til alt det bestående og alt det, som var. Men man undlod behændigt nok at forholde sig kritisk til sig selv og til den kriticisme eller negative opbyggelighed, som hos dem selv efterhånden antog livsanskuelsesomfang og blev universaliseret i en a-religiøs, sekulær kultur, som med tiden gjorde sig bemærkelsesværdigt immun over for - ja: kritik.

Selvgodhed

Så det fejede og kemisk rensede hus, som man troede indflytningsklar for en ny uhildet kritik, blev i ly af overbevisningen om egne uomgængeligt ædle motiver - videnskabeliggjorte som de var blevet af marxismen i 1970'erne! - indtaget af dæmoner og ideologiske gespenster af en langt mere hjemsøgende og manipulerende beskaffenhed end nogensinde tidligere.

Disse dæmoner og frit-svævende gespenster fandt ikke mindst uhindret indgang, fordi kritikken i takt med desillusionen ikke alene resignerede, men regulært bekæmpede ethvert kriterium for kritikken. Og dertil ydermere fordi man ikke betids væbnede sig mod selvgodhedens og selvretfærdighedens lurende bagholdsangreb. Er man ikke kritisk og på vagt over for sig selv, smutter i ly heraf endnu farligere ånder uhindret ind og indtager dernæst de tilkæmpede bastioner. Og det sidste bliver langt værre end det første.

Det kunne man paradoksalt nok have fået noget at vide om i den kristendom, man forkastede.

Denne desillusionerede kriticisme vil derfor også i dag af alle ting i karambolage med Gud. Med endnu større ildhu og fanatisme vil den stadigvæk erstatte religionen og allerhelst sætte sig i Guds og kristendommens sted. Mindre kan ikke gøre det.

* Henrik Bang-Møller er cand. theol. og sognepræst i Skagen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her