Læsetid: 4 min.

Politiske forklædninger

15. september 1997

"Vi er helt enige om, at den danske befolkning ikke skal snydes på vægten. Men troværdighed i EU-spørgsmål er helt afgørende, og hertil hører også modet til at sige tingene, som de er."
Ritt Bjerregaard på S-kongressen
om de danske forbehold
TO NYE PRODUKTER har fundet vej til dagligvarehandlen. I en forklædning der giver mindelser om slik og læskedrik sælges Lille Bamse og Shooter i
kiosker og hos købmænd. Selvom det er noget sødt stads med vingummismag, har indholdet andre betagende egenskaber: En alkoholprocent på 19.
"Alkohol forklædt som slik er noget forfærdeligt svineri, som kan gøre stor skade for børnene senere i livet. Derfor vil vi hurtigst muligt sørge for at få sat en stopper for det", udtalte indenrigsminister Birte Weiss søndag ifølge Ritzaus Bureau.
Det er jo ganske godt og resolut sagt. Men tænk, hvis denne beslutsomhed nu kunne brede sig lidt. Tænk hvis viljen til at gøre op med falske varebetegnelser kunne sætte nye standarder. For ikke at gøre det svært, kunne man starte med madvarerne. Det kunne da være sjovt og ganske fornyende, hvis der rent faktisk skulle være kød i pølsen, rigtig frugt i saftevandet og mandler i marcipanen.
OG SÅ TIL det lidt sværere: Tænk, hvis nu Socialdemokratiets ledelse tog sig sammen og talte åbent om de danske EU-forbehold. Det er snart 25 år siden danskerne stemte ja til EF. Med få undtagelser har partiet dengang og lige siden underspillet det reelle indhold i unions-projektet.
Men da Poul Nyrup vendte hjem fra Amsterdam med triumferende fagter og fortalte, hvordan EU nu var blevet helt socialdemokratisk, anede man muligheden for at se en unionstilhænger springe ud af skabet og bekende. Uden forbehold.
Da Poul Nyrup Rasmussen talte på weekendens socialdemokratiske EU-kongres, blev de alvorlige problemer med varedeklarationen imidlertid ikke løst. Nok giver den nyvundne socialdemokratiske EU-selvbevidsthed sig udtryk i storladne formuleringer om EU som midlet til dette og hint. Hvad formanden og kongresudtalelsen ikke udstedte af letsindige erklæringer om EU's lyksaligheder, når det gælder beskæftigelse, miljø, forbrugerbeskyttelse, menneskerettigheder, åbenhed og ligestilling, er ikke værd at nævne.
Så meget desto større er falskheden, når partiledelsen ikke tager konsekvensen af sin store begejstring. Det er den helt logiske konsekvens af Socialdemokratiets afklarede EU-holdning, at de fire danske forbehold skal opgives, så snart det er muligt. Men det er ligeså klart, at ledelsen af taktiske grunde ikke vil melde åbent ud.
Uden nogen form for begejstring nævnes forbeholdene, når det ikke kan undgås. Men partitoppen undgår omhyggeligt at nævne det nationale kompromis, som man for fire år siden svor var det nye langsigtede grundlag for partiets politik.
Mens Socialdemokratiet kaster sig ud i en al for rosenrød udlægning af projektet, er det striden om den fælles EU-valuta, der i praktisk europæisk politik i høj grad afgør, hvilken vej EU vil gå de kommende år. Men hverken statsministeren, finansministeren eller kongresudtalelsen skulle have noget klinket i den forbindelse.
Ærligheden og den korrekte varebetegnelse rækker stadig ikke til at tale åbent om partiets langsigtede planer. Hvilket serverede denne indlysende pointe på et sølvfad for Ritt Bjerregaard. Uden at lægge sig på en ren konfrontationskurs pirkede hun i såret: "Vi kan ikke vælge at lade noget ligge, og vi kan ikke på sigt slæbe rundt på historisk betinget berøringsangst overfor vigtige europæiske spørgsmål. Jo færre hængepartier vi skal slæbe rundt på - jo bedre", sagde kommissæren. Havde hun nu sagt forbehold i stedet for hængepartier, havde hun levet bedre op til sin egen målsætning.
NÅR DEN manglende ærlighed ikke skabte væsentlig ballade på den socialdemokratiske kongres skyldtes det ikke mindst, at partiformanden havde medbragt det mest effektive låg: En melding om at valgkampen nu er indledt. Og tilmed en trefløjet af slagsen - med både kommunevalg, EU-afstemning og Folketingsvalg i løbet af de kommende 12 måneder.
Weekendens mest opmuntrende valgmelding for socialdemokraterne kom fra Aalborg. Her var der også alvorlige problemer med varedeklarationen. Det konservative landsråd brugte næsten to dage på at udstede erklæringer om den nye enighed i partiet. Alt i mens var den fortsatte magtkamp det der optog de delegerede i gange og korridorer.
Per Stig Møller har svært ved at engagere sit parti i sine overordnede politiske visioner, der vitterligt har et andet vingefang end Hans Engells mere jordbundne udgave af det konservative politiske håndværk. Hvor mange af de 1600 deltagere i landsrådet, der egentlig kunne overskue omfanget af de politiske uenigheder, skal være usagt. For de fleste lå ambitionsniveauet på et andet plan. Som Vagn Gaarde, kommunalpolitiker fra Nordjylland, så smukt udtrykte det: "Ude i kommunerne håber vi rystende og bævende, at vore folk på Borgen ikke har kvajet sig i dag."
DE RADIKALE stod for en tredje af weekendens politiske træfninger. De to kandidater til posten som landsformand - Kim Hjerrild og Johannes Lebech - stillede op til fælles debat. Her var der for en gangs skyld tale om præcise og ærlige deklarationer. Favoritten Lebech forsikrede, at han ikke var en ledertype. Mens Kim Hjerrild levede op til sin rolle som ung fornyer med en afdæmpet, men rammende kritik af folketingsgruppens arbejde.
De radikale lader endnu ikke til at have indset omfanget af deres politiske krise. Rollen som loyalt regeringsparti uden aktive mærkesager har gjort partiet profilløst. En usynlig landsformand er lige det, der mangler.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu