Læsetid: 5 min.

Den politiske religion og den religiøse politik

Selv om vi i Danmark for længst har vedtaget skellet mellem politik og religion, er vi ikke så sekulariserede, som vi tror. Religionen vinder stadig større indflydelse på det politiske liv, og det udgør en trussel for demokratiet, mener flere forskere
7. januar 2006

Abortmodstandere, der valfarter til religiøse friskoler og sammenligner abort med folkedrab. Muslimer på pilgrimsrejse i verden for at få regeringer til at fordømme Jyllands-Postens kontroversielle Muhammed-tegninger. Og en kirkeminister, der prædiker på tv-skærmen nytårsaften.

Sådan har religionen forladt privatsfæren for at finde plads i det politiske liv, mener flere forskere, som beskriver det danske samfund som knap så sekulariseret, som vi ynder at tro.

Og den religiøse indflydelse på politik er blevet langt stærkere på det sidste, mener Mikael Rothstein, der er lektor og ph.d. i religionshistorie ved Københavns Universitet.

"Religionerne i Danmark fylder mere i offentligheden end nogensinde. Tidligere tilhørte religionen privatsfæren, men nu er de kristne rykket langt ind på Christiansborg, hvor vi ser en regering, der i stigende grad orienterer sig mod det protestantiske. Det politiske Danmark har i nyere tid aldrig været så kristent som nu," siger han og nævner som eksempel undervisningsministerens mission med at gøre skolernes religionsfag alt mere kristent. På den måde forstærkes ideen om, at det nationale og det kristne hænger sammen.

"Betoningen af det kristne medfører, at man ser det rigtige menneske som et menneske, der er født og opvokset i Danmark, som ser ud på den rigtige måde og har den rigtige religion. Det protestantiske bliver det naturlige, det selvfølgelige, det rigtige, det etisk overlegne og det, som børnene skal opdrages til. Det er en del af den politiske højrefløjs projekt," siger han og tilføjer, at religion altid er politisk, mens politik ikke nødvendigvis er religiøst.

Men sammenblandingen af politik og religion bliver et samfundsproblem. For jo mere indflydelse religionen får, jo flere problemer fører den med sig for demokratiet.

"Det giver nogle blokeringer i den demokratiske proces, når man ideologisk fremstiller noget, som det givne og selvfølgelige i et åbent, demokratisk, pluralistisk samfund. Vi ser en parallel i den islamiske vækkelse. De har bare ikke politisk magt på samme måde. Islamister og abortmodstandere er marginale, de står på sidelinien og råber i stedet for," mener han.

International tendens

Det er ikke kun i Danmark, den nye religiøse politik har vundet frem. Den er en del af et internationalt fænomen, mener lektor og ph.d. Peter Lodberg ved Århus Universitet, der koordinerer et forskningsprojekt om religionens indflydelse i det 21. århundrede. Som eksempel nævner han katolicismen, der er blusset op i Østeuropa, den religiøse nationalisme på Balkan, den muslimske nationalisme i Palæstina, den jødiske nationalisme i Israel og protestantiske patriotisme i USA.

"Det vi ser er, at religionen er tilbage i det offentlige rum. Det sker, fordi det stabile forhold mellem kirke og stat er afløst af en ny global, multikulturel og multireligiøs virkelighed. Her bliver religionen identitetsmarkør for det politiske, hvor politikken ikke længere slår til. I stedet for henter den sin inspiration, sine billeder og sit sprog fra det religiøse," siger Peter Lodberg. Han ser både tendensen i de fundamentalistiske kredse og i det almene politiske liv.

"I dag får vi en genoplivelse af kampen om hvorvidt religionen hører til i det private, eller om den også skal finde sin plads i det offentlige. Den er blevet et vilkår, vi er nødt til at lære at leve med," mener han.

"For ti år siden havde vi aldrig troet, at religionen skulle afgøre, hvem der skal være overborgmester i København. At dansk eksport til Mellemøsten skulle blive et spørgsmål om, hvordan Jyllands-Posten forholdt sig til islam. Den situation bliver vi nødt til at lære at håndtere, for den forsvinder ikke af sig selv," siger han.

Skellet er mudret

I Danmark er vi ikke opdraget til at forholde os til religion som en offentlig sag, vi troede, vi havde klaret det med religionen ved at henvise den til det private rum. I stedet for ser Peter Lodberg en verden, hvor religionerne er blevet alt mere radikaliseret.

"For at løse det, må vi finde nye modeller for, hvordan religion og politik kan spille sammen i et globaliseret, multikulturelt samfund: Hvordan får vi en sekulær stat og et multireligiøst samfund? Det er nødvendigt at stille spørgsmålet nu, for religioner går ikke væk, og religioner er ikke kun private. De spiller en rolle i det offentlige rum," siger han.

Men folketingspolitikeren og præsten Jesper Langballe fastholder de vandtætte skotter mellem politik og religion.

"Skellet mellem det åndelige og det verdslige regimente, mellem tro og politik er noget særligt for kristendommen. For muslimer er det mørk tale, idet islam er lovregulerende. Det er der, man ser et sammenstød her i landet," siger han og fremhæver, at han ikke ser skellet mellem religion og politik som problematisk.

"Det er overhovedet ikke noget problem at adskille de to. Jeg kan ikke afvise, at der er røget en politisk finke ind i en prædiken, men jo længere tid, jeg har haft som politiker, jo nemmere er det blevet. Det betyder jo ikke, at man ikke kan nævne kristendommen i den politiske debat, og at man ikke kan tage religiøse spørgsmål op," siger han.

Men selvom politikerne forsikrer, at de ikke har problemer med at adskille politik og religion, så er skellet blevet mudret, mener Manni Crone, der er ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i sekularisme. Det står ikke klart for os, hvad vi mener, når vi taler om en adskillelse af politik og religion.

"Vi har en idé om os selv som et sekulært samfund, men hvis man går det lidt mere efter i sømmene er det uklart. Er det staten, forfatningen, det politiske liv eller den demokratiske debat i medierne, der skal adskilles fra religionen," siger hun og påpeger, at Danmark i stigende grad vil blive påvirket af USA, hvor religionen er bærer af nogle meget konservative værdier, der kommer til udtryk politisk. Og netop fordi religionerne kommer til at spille en større rolle i det offentlige liv, er det vigtigt, at vi har en mere præcis viden om disse problemer i fremtiden.

"Tidligere var det relativt uproblematisk, idet vi ikke var opmærksomme på problemet. Men efter 11. september vågnede vi pludselig op til religionernes betydning i vores samfund. I de kommende år bliver vi nødt til at gå mere ind i det, vi bliver nødt til at tale meget mere præcist om, på hvilken måde og hvordan religion kommer ind i politik, fordi religion kommer til at spille en større rolle, end vi har set tidligere," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu