Læsetid: 2 min.

Politiske vendekåber

15. februar 2007

Hvem skulle tro - når man lytter til Ritt Bjerregårds og Holger K. Nielsens rosende omtale af EU - at de for ikke så længe sidenvar EUs argeste modstandere?

Og så fredsduen Mogens Lykketoft. Han var ikke spor fredelig, da Nato - uden FN mandat! - bombede Serbien. Her optrådte han sammen med en anden fredsdue, den radikale Niels Helweg Petersen, den første udenrigsminister til at sende Danmark i krig siden 1868.

Niels Helweg blev 5. september 1999 interviewet i Berlingske Tidende om hans rolle i tæppebombningen af Serbien. Hvordan forholdt han sig til Natos bombardementer af civile mål inkl. hospitaler, der muligvisudgjorde en krigsforbrydelse?

Tja, bum bum. Det var "en nødvendig del af det samlede pres på Serbien". Ogdet dermed hospitaler... var bare en fejl. "Men hvad med klyngebomberne" spurgte intervieweren. Var det berettiget? "Det er jeg ikke militærsagkyndig nok til at sige" svarede Helweg medklædelig beskedenhed.

Og ingen har siden mindet ham om disse betragtninger, der lige så godt kunne være sagt af Niels Helwegs store hadefigur, George Bush.

180 grads piroutte

Den flotteste 180 grads piroutte så man dog under Muhammedkrisen, hvor Uffe Ellemann-Jensen Klaus Rifbjergog Carsten Jensen mente, at hele sagen ikke havde en disse med ytringsfriheden at gøre. Ti år tidligere sagde de det stik modsatte under Rushdie-sagen.

Og Politiken bakkede op.

"Vi har været utrolige heldig med symbolet Rushdie" stod der i lederartiklen 13. feb. 1994. "De principper, hans situation aktualiserede, havde været de samme, hvis forfatterskabet havde været ordinært, blasfemien plump og mennesket personligt og politisk problematisk." Jamen det var klar tale. Når man udfordrer totalitære kræfter kan man aldrig være fræk nok.

"Det var tåbeligt, at man ikke fra starten af signalerede det tydeligt, at selvfølgelig skulle Salman Rushdie komme til København" skrev Klaus Rifbjerg i Jyllandsposten 10. nov. 1996. "Det må stå rent og klart, at vi naturligvis stiller op. Også når det er farligt." Det var Uffe Ellemann-Jensen også helt med på .

"Skal København nu kendes som 'cowardly Copenhagen'?" spurgte han i Berlingske Tidende 9. nov. 1996 . "Så ringe er vi ikke".Carsten Jensen har gennemgået præcis den samme udvikling

Talt som en mand

I Ekstra Bladet 1. jan. 1995, skrev han: "Salman Rushdie var ikke kun det første offer for en ny form for religiøs forfølgelse. Han er også et blivende symbol på Europas manglende vilje til at forsvare sine egne frihedsidealer. Man trykker hånd med hans forfølgere i feta-ostens hellige navn og taler det stille diplomatis hykleriske og nyttesløse sprog istedet for at trække en grænse."

Bravo Carsten Jensen. Talt som en mand. Og nu siger du, sammen med Seidenfaden, Elleman-Jensen, Klaus Rifbjerg - og fetaosten - det stik modsatte af, hvadI sagde dengang. Ingen af jer har skiftet adresse. Men sjælen er en helt anden.

Med Karen Jespersen er det omvendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg troede, agurketiden lå i sommersæsonen.

Men et gammelt venstrefløjsskosende læserbrev af DF'eren og medlem af Den Danske Forening, Geoffrey Cain, er selvfølgelig som velsignet vand på Jacob SR's mølle.

Jeg kan konstatere, at turen nu er nået til Sosserne. Snart kan du trække dig tilbage, når hele venstremusikken har fået læst og påtalt af dine massepostede copy/paste forargelser. Hvad skal du så lave, Jacob?

Nej, ærlig talt ikke. Nyrup kan vel ligesom alle andre mennesker joke med politik som alle andre mennesker. Hvis det altså er rigtigt. Det gør folk. Akkari sagde noget om Khader, hvem har ikke sagt et eller andet om Fogh eller andre - folk udstyrer sig altså med en lidt hård humor engang imellem. Get over it.