Læsetid: 2 min.

Polsk kritik af

ny EU-forfatning En ny udgave af EU-forfatningen ser ud til at være klar næste uge. Men Polen er ikke tilfreds - de store lande får for meget magt, lyder kritikken
14. juni 2007

Polen vil blokere ethvert forsøg på at få en repareret udgave af den mislykkede EU-forfatning gennemført næste uge i Bruxelles, advarede landets premierminister om i går. Jaroslaw Kaczynski sagde, at han i stedet ønskede langvarige forhandlinger om de forskellige medlemslandes stemmevægt.

Det var et af de mest kontroversielle emner under forhandlingerne om det udkast til en forfatningstraktat, der blev afvist af de franske og hollandske vælgere for to år siden.

EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, har tidligere foreslået at gøre traktaten mindre omfattende ved at tilbyde blandt andre Storbritannien mulighed for at vælge særligt ømtålelige dele af traktaten fra. Ifølge Barroso bliver 'statslige' symboler som EU-flag og EU-hymne muligvis luget ud.

Men nu lader det til, at den skarpeste modstand mod en hurtig aftale kommer fra Warszawa. Polens bekymring er, at denne regel om 'dobbelt flertal' - baseret på indbyggertal såvel som stemmer - giver for meget magt til de store medlemslande.

José Barroso advarede Polen om, at man ikke kan forvente at modtage finansiel og diplomatisk støtte fra andre EU-lande, alt imens man nægter at forhandle en ny traktat på plads. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, flyver til Warszawa i dag for at prøve at overtale ministerpræsident Kaczynski om, at der er brug for fremskridt i en fart for at glatte den ellers besværlige beslutningsproces i EU lidt ud. Præsident Sarkozy arbejder sammen med den tyske kansler og nuværende formand for EU, Angela Merkel, om at få gennemført en aftale, når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles i dag og i morgen.

Enkel Ersatz-forfatning

Der er bred enighed om, at 'erstatningstraktaten' ikke længere skal kaldes en forfatning. Den skal snarere fokusere på de reformer af EU's institutioner, som allerede er færdigforhandlet af regeringerne, og som vil gøre EU i stand til at fungere effektivt med 27 medlemslande. De reformer vil betyde en ny, permanent EU-præsident, en EU-udenrigsminister, flere flertalsafstemninger og endelig en kompleks regel om 'dobbelt flertal' blandt medlemslandene, når der skal tages beslutninger i Ministerrådet.

Der er dog også andre forhindringer: Storbritannien er imod den charter om grundlæggende (menneske-)rettigheder, som udgjorde anden halvdel af den forkastede EU-forfatning.

Tyskland og størstedelen af de andre 17 lande, der allerede har godkendt forfatningen, insisterer på, at charteret om grundlæggende rettigheder skal med.

© The Independent og Information

Oversat af Anders Haahr Rasmussen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu