Læsetid: 4 min.

Den polske skammeliste

Polen vækker bekymring i Europa. I sit koldkrigsopgør farer regeringen frem på en måde, som får menneskerettighedsvagthunde på alle niveauer til at slå alarm. På det seneste har også lovplaner om forbud mod 'homo-propaganda' og om at skærpe Europas i forvejen skrappeste abortlov givet kritik
18. april 2007

BRUXELLES - Polske journalister har en ny vittighed: Den mægtigste mand i Polen, siger de, er ikke længere præsidenten. Det er nu lederen af Instituttet for Nationalt Minde, der holder styr på, hvem der har samarbejdet med politiet under kommunistregimet. Han har lov til at offentliggøre lister over folk, der mistænkes for at have samarbejdet - og det kan få uoverskuelige følger for de berørte.

Omkring 700.000 polakker skal ifølge en ny lov senest den 15. maj aflevere en erklæring om, hvorvidt de har eller ikke har samarbejdet med politiet under kommuniststyret. Hvis ikke de afleverer erklæringen, eller hvis erklæringen er forkert, risikerer de at få et forbud mod at arbejde i deres job i 10 år. Loven vedrører akademikere, advokater, ansatte på universiteter, journalister, bestyrelsesmedlemmer i offentlige eller børsnoterede selskaber og revisorer - kort sagt alle, der beklæder de såkaldt "offentlige embeder".

"Brug ikke opgøret som hævn," lød det advarende fra Europarådets kommissær for menneskeret, Thomas Hammarberg, efter et besøg i Polen for nylig. Men noget kan tyde på, at det netop er det, der sker.

"Hele opgøret handler ikke om at finde sandheden, men om at skabe et politisk redskab," siger Adam Bodnar, jurist for Helsinki Human Rights Foundation i Polen.

Et eksempel er, at Instituttet for Nationalt Minde har lov til at offentliggøre særlige lister over folk, der beklæder høje stillinger i Polen, og som mistænkes for at have samarbejdet med politiet inden 1989.

"Det er en offentlig skammeliste," siger han. For i mange tilfælde risikerer folk at miste deres job.

I strid med grundloven?

Bodnar mener, at loven er i strid med både den polske grundlov og med de europæiske aftaler, Polen har indgået. Europarådet, der vogter over menneskerettighederne i Europa, har da også kritiseret loven meget skarpt, ligesom retspraksis kræver, at de sædvanlige regler for fair proces skal overholdes.

Thomas Hammarberg appellerer til den polske regering om at garantere de sædvanlige retsregler som at få en forsvarer, at få lov at se alle anklager og beviser, selv at kunne føre beviser samt at have klageadgang.

Opgør ved kontrol er kun "et aspekt af opgøret med fortiden", skriver Hammarberg i sin formaning.

Det burde ledsages af, at man retsforfølger dem, der var ansvarlig for alvorlige forbrydelser, kompensation til ofre og ikke mindst uddannelse om fortiden.

Det handler om at finde den "fine balance mellem at opfylde ønsket om retfærdighed uden at søge hævn", skriver han.

Helsinki Human Rights Foundation finder, at kontrol-loven er i strid med menneskerettighederne og grundlæggende rettigheder. Formuleringerne er for vage og rammer for bredt. Retssikkerheden er ikke overholdt. Og så er truslen om berufs-verbot for journalister og akademikere i strid med regler om ytringsfrihed og friheden til at forske.

Journalister delte

Polsk radio er allerede begyndt at undersøge sine journalister, og den statslige radio kræver også, at kommentatorer fra andre medier, der vil samarbejde med Polsk Radio, skal aflevere erklæringer på deres ansatte, skriver avisen Rzeczpospolita. Men journalisterne er delte.

"Hvordan kan du gå til et interview, hvor du vil stille nogen til regnskab for, hvad de har gjort for 20 år siden, hvis du ikke selv gør det," spørger Stefan Truszynski, generalsekretær i Polens ene journalistforbund, SDP.

"Det krænker min værdighed," siger derimod Bartosz Weglarczyk, udenrigsredaktør på Gazeta Wyborcza.

Der mangler "historisk omtanke", mener ærkebiskoppen af Krakow, der nyder respekt, blandt andet fordi han var sekretær hos den forhenværende pave, Johannes Paul II, men som også betragtes som en af de mere progressive og dialogsøgende blandt de polske biskopper. Han advarer om, at falske beskyldninger ikke blot rammer den mistænkte, men også hans familie.

Homofobi

Men også andre lovforslag møder international kritik. Den yderst højre-katolske uddannelsesminister, Roman Giertych, arbejder på en lov, der skal forbyde "homopropaganda". Loven er endnu ikke fremsat, men kritikken er på vej allerede. I et brev til premierministeren Jaroslaw Kaczynski udtrykker den internationale menneskeretsorganisation Human Rights Watch (HRW) sin bekymring over loven, som skal "straffe enhver, der fremmer homoseksualitet eller nogen anden afvigelse af seksuel art i uddannelsesinstitutioner". Det kan betyde fyring, bøder eller endda fængsel til lærere, gæstelærere eller elever, der forsvarer menneskerettighederne, frygter HRW.

Endnu er loven ikke fremsat, men selv hvis parlamentet skulle afvise den, er skaden sket, mener Robert Biedron, formand for Kampania, der kæmper for bøssers og lesbiske rettigheder.

"Selve tanken er rædselsfuld," siger han. "Den vil sprede sig i et land, der i forvejen er homofobisk."

Sagen er kommet op på EU-niveau. EU-Parlamentets udvalg for menneskerettigheder kræver en undersøgelse af homofobi i hele EU, siger den hollandske parlamentariker Katalijne Buitenweg. Undersøgelsen skal være klar inden årets udgang.

Også det polske retsopgør bliver for tiden undersøgt - den polske forfatningsdom-stol er på vej med en dom i maj.

Men der er endnu en faldgrube, siger Adam Bodnar. Det er nemlig usikkert, om dommen falder, inden folk fra 15. maj kan straffes for ikke at have afleveret en erklæring om deres fortid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu