Læsetid: 3 min.

Populære lidelser

9. september 1999

Hvis landets 94 sygehuse blev målt med samme alen som private virksomheder, ville de være mega-succeser.
Kunderne strømmer til, og langt de fleste er yderst tilfredse. Helbredelse er en yderst attraktiv vare, som vi danskere slet ikke kan få nok af. Ja, de rene tal for, hvor meget vi benytter sygehusene, er nærmest svimlende.
Hvert år er hver ottende dansker indlagt på et sygehus, og halvdelen når endda at være indlagt to gange. Derudover er hver af os på skadestuen eller til samme-dags behandling på et sygehus en gang om året.
Sygehus A/S ville være en ren gazelle på Fondsbørsen.
Nu er det bare sådan, at al aktivitet på sygehusene er en udgift. Jo mere de laver, jo flere penge bruger de. Når de sætter ekstra skub i operationerne overskrider de budgetterne, og så er fanden løs.

En virksomhed uden indtægter har altså sine begrænsninger. Ikke mindst når den er inde i cirkel, hvor bedre og bedre tilbud tiltrækker stadigt flere kunder.
Læger og medicinalindustri spytter nye og mere forfinede behandlingsformer og ny mirakelmedicin på markedet i et stadigt højere tempo. Når en bedre måde af sætte hofter ind i gigtpatienter på, er gennemprøvet på et hospital i USA, så tager det ikke mange måneder, før læger på Rigshospitalet læser om metoden i et internationalt lægetidsskrift, og så kører rouletten.
"Problemet for sundhedsvæsenet er, at vi kan langt mere, end vi har råd til," siger amtssundhedsdirektøren i Vejle Amt, Leif V. Pedersen.
De bedre muligheder skaber forventninger, og bliver de ikke opfyldt, så breder utilfredsheden sig ud i medierne og til villige landspolitikere, der er gode for en enkeltsag. Sådan oplever sundhedsdirektøren mønstret i det næsten ustyrlige pres på sundhedsvæsenet.

Ikke mindst Venstre-politikeren Jørgen Winther var bannerfører for lovforslaget om tilbud om rutinemæssig mammografiscreening af alle kvinder over 50 år, som et flertal uden om regeringen vedtog før sommerferien.
Og statsministeren selv forlangte i april måned at alle sklerosepatienter skal tilbydes den kostbare betainterferon-behandling.
Begge tiltag giver en merudgift for sundhedsvæsenet på over 100 mio. kroner, men samtidig hersker der stor tvivl om, hvorvidt de to tilbud overhovedet gavner.
Effekten af betainterferonbehandlingen er slet ikke tilstrækkeligt dokumenteret, påpegede amterne. Og den langvarige tvist om nytten af brystscreening til alle er aldrig landet. Svenskerne har haft tilbuddet i årevis, uden at de har reddet flere kvinder af den grund.
De to sager er klare eksempler på, at sundhed er en politisk slagvare, hvor der er stor uklarhed om, hvilken politisk instans, der egentlig bestemmer over sundhedsvæsenet. Formelt er det amterne, mens landspolitikerne skulle udstikke de store linjer - men Folketing og regering holder sig ikke tilbage fra at blande sig i detaljer.

De bedste viljer vil gerne opfylde alle behov, men som Information har beskrevet det i de foregående ugers serie om sygehusvæsenet set fra Vejle Amt, så bliver der prioriteret. Det sker bare nedefra og op. Lidelser, som er mest i fokus, som har stærke patientforeninger og måske tilmed en industri bag sig, der kan tjene på behandlingen, ja de lidelser har det med at få først.
"Vi må erkende, at de bløde områder kommer til at
vige for de lidelser, der er mest synlige i den offentlige debat," som formanden for sundhedsudvalget i Vejle Amt, Erik Rasmussen (S), sagde til Information 6. september.
I Vejle Amt røg genoptræning af hjerneskadede og flere høreapparater til hørehæmmede under årets budgetforhandling.
Og formanden for sygehusene i Fyns Amt, Venstres amts- og folketingspolitiker Esther Larsen erkendte i samme artikel, at pengene i disse år flyder til de højteknologiske og dyre behandlinger.
Taberne er folkesygdomme som sukkersyge, der er i kraftig vækst.
Det på trods af, at fagfolk udmærket ved, at netop mennesker med diabetes let kan regulere deres lidelse for et meget lille beløb. Men bare i Vejle Amt går over 3.500 mennesker rundt med en sukkersyge, som ikke bliver behandlet, anslår et nyt forskningsprojekt.
Konsekvenserne er lige så velkendte. En stor del vil udvikle alvorlige hjertekar-sygdomme, få dårlige nyrer og øjne - og så er det først, at sygehusene står klar med kostbare behandlingstilbud. Den slags klarer de gerne til UG, men prisen er fire gange højere end behandling i tide.
Prioritering handler ikke altid om at vælge fra, men det kølige, politiske overblik lader til at være forsvundet i Bermuda-magtspillet mellem amterne, regeringen og Folketinget om at score de billigste point hos vælgerne.mv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu