Læsetid: 4 min.

populært nazibyggeri

8. juli 2006

Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser. Det vender ikke en kold og grå betonryg til sine naboer. Det ovale stadion er placeret i et 132 hektar stort parkanlæg, det såkaldte Reichsportsfeld, og facaden er mindst lige så smuk som de fritsvævende tribuneringe inde i den store massesportsarena med plads til 76.000 tilskuere.

Olympiastadion er op til VM blevet renoveret for 242 mio. euro. Mange ville nok have foretrukket, at pengene var blevet brugt på et nyt stadion, for hvorfor holde liv i et gammelt nazistisk monumentalbyggeri? Det spørgsmål svarede den daværende indenrigsminister, socialdemokraten Otto Schily, på, da han ved indvielsen af det moderniserede stadion i 2004 sagde: "Stadionet repræsenterer i dag Tysklands historiske forvandling og holder samtidig de dunkle sider omkring dets oprindelse i nødvendig erindring."

Her skal vi ikke fordybe os i dette verdensberømte bygningsværks arkitektur og historie. Vi skal i stedet trække et totalt glemt og forsømt dansk bygningsværk frem i lyset, fordi der kan knyttes en forbindelse til Olympiastadion. Der står nemlig den samme arkitekt bag.

Det var arkitekten Werner March (1894-1976), som var mester for Olympiastadion og ikke mindst det berømte klokketårn uden for stadion. Det var også March, som efter krigen var med til at genopbygge det delvist ødelagte Rigssportsterræn og den berømte Gedächtnis-Kirche i Berlin. Han var rendyrket nazist, medlem af partiet siden 1933 og frivillig ved fronten. Der går nogle vilde rygter om at både Hitler og Albert Speer var inde over, da March tegnede Olympiastadion. Men Werner March var ingen dårlig arkitekt. Der er skrevet flere monografier om ham. Hans speciale var store rum til udfoldelse af kropskultur.

Sådan et rum fik han også opført i København, men man leder forgæves efter hans navn i de københavnske arkitekturguider. Vi skal godt nok også seks kilometer uden for centrum, ud til Emdrupborg, hvor Danmarks Pædagogiske Universitet har til huse i Werner Marchs imponerende art deco-bygning, som under krigen blev opført som skole for tyske embedsmandsbørn i Skandinavien.

Tårnspecialisten Werner March føjede selvfølgelig også et tårn til bygningen. I 1945 flåede frihedskæmpere spiret af, og siden har ingen turdet tilbageføre tårnet til dets oprindelige skikkelse. I dag har er et arkitektfirma vansiret tårnet med en lyskasse i stil med den, man kan se på Tate Gallery i London. Bare i dette tilfælde helt uden stil.

Vandalisering

Hvad der er overgået tårnet, er dog for intet at regne mod den vandalisering, som selve skolebygningen blev udsat for, da staten i 1956 gik i gang med at "mildne bygningens fremmede præg" og uddrive den tyske ånd af bygningen. Den kgl. Bygningsinspektør, som var ansvarlig for ombygningen, fandt "Bygningens arkitektoniske udformning fremmed for dansk følelse". Den store søjlehal eller lysgård, som ingen danske rådhushaller kan måle sig med, blev skamferet med brede bånd af lyse egetræspaneler, hvis eneste formål var at tildække søjlerne. For en sikkerheds skyld huggede man også kapitælerne af, så søjlerne i dag ligner faldstammer. Etagernes smukke stenrækværk blev også tildækket.

Til historien hører også, at da Werner March bad en fotograf sende ham billeder af den ombyggede skole, blev fotografen forment adgang med den besked, at Werner March først skriftligt måtte henvende sig til Undervisningsministeriet om fotograferingen.

Danmark Pædagogiske Universitet har just været igennem en omfattende renovering og ombygning, men der er ikke blevet brugt en krone på at føre Werners Marchs bygning tilbage til fordums storhed og skønhed. Men da man skulle låne penge til ombygningen, viste det sig, at hele bygningsmassen er ganske værdiløs.

Staten er nemlig ikke bygningernes retmæssige ejer. Sidste gang, Emdrupborg blev handlet, var da Københavns Kommune i 1941 solgte grunden til Deutsche Schule A/S. Men samtidig fik tinglyst en tilbagefaldsklausul. I 2020 kan kommunen kræve det hele tilbage for den pris, der blev betalt for grunden i 1941.

Når staten overhovedet er kommet i besiddelse af Werner Marchs bygning, er det sket gennem simpelt tyveri, også kaldet konfiskation. Ejendommen blev beslaglagt ved Kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom.

Danmarks Pædagogiske Universitet bor til leje i konfiskeret tysk ejendom. Det er imidlertid ikke første gang, der er problemer med ejendomme, som staten er kommet i besiddelse af gennem statsterrorisme. Den danske stat stjal i 1946 et par godser fra de holstenske godsejere von Jenisch og Scheel-Plessen. Det var en hævnakt mod Nazi-Tyskland. Den gik ud over et par danske familier, som kun var blevet tyskere, fordi danskerne havde fjumret i den i 1864.

Da staten i 1990 prøvede at sælge von Jenischs gods til Apotekerforeningen, gjorde modstandsmanden Flemming Juncker gældende, at der var tale om tyvegods. Og salget blev ikke til noget.

20060707-210155-pic-529982011.jpgWerner Marchs hovedværk, Olympiastadion i Berlin, bygget til OL under Hitler i 1936. En del af det nye Tysklands erindring
Foto: Jan Bauer/Polfoto

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu