Læsetid: 3 min.

Portræt af den kulturelle almentilstand

Jørgen Bonde Jensen gør det, som efterlyses så ivrigt i disse år: Han blander sig i samfundet ud fra sit fag
30. juni 2006

Man skal læse tæt, når man læser Jørgen Bonde Jensen. Hans essays er i egentligste forstand essais, forsøg, der slynger og snor sig frem ad kringlede veje mod afklaringen af et emne.

Det er karakteristisk, at titlerne i bindet ofte indeholder et 'og': "Utopien og det utilstedelige". "Galleriet og gentagelsen". "Villy Sørensen og kulturradikalismen". "Vindrosen og kontakten til Tyskland". Noget konkret kædes sammen med en større problemstilling, målet er at læse noget ud af det, som optræder undervejs, og derfor skifter niveauerne. Det gør ham svær at referere, men inciterende at læse.

og publicerer, hvad han løbende har overvejet i forhold til aktuelle emner. Tilmed er det private initiativ er i højsædet: Billedstriden her i 2006 - og andre stridigheder udkommer på hans og hans kone, Karen Nicolaisens, eget forlag, Babette.

I samlingen analyserer Bonde Jensen, hvad mediernes repræsentanter, 'den nye kulturelite' betyder for kulturen.

Han diskuterer venstrefløjen efter socialismen, han 'interviewer' Holberg og Baggesen om deres syn på Oplysningen og deres politiske holdning. Hannah Arendt sættes i forhold til visse træk i det 20. århundrede, ligesom kulturradikalisme og de kulturelle konsekvenser af danskernes tyskerhad eller -foragt analyseres. Og Villy Sørensens og Hans-Jørgen Nielsens syn på modernitet og udvikling holdes op mod dagens debat.

"Jeg mener Villy Sørensen har ret i, at der er en tiltagende tendens til at se alt (det onde) som godt, til at forskønne, have fred, være i fred."

Så bliver den store taber kritikken, konstaterer Bonde Jensen.

Lukket og åben

I bogens nyeste afsnit belyser han striden om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger ud fra modsætningen åbenhed og lukkethed. Det er et synsvinkelvalg, der indledningsvis virker rigeligt abstrakt i forhold til det brændbare emne, men indholdet udvikler sig undervejs.

Lukketheden er det entydige og kravet til entydighed.

Åbenheden har plads til tvetydighed og flere niveauer, og dette er, hvad der i Bonde Jensens optik adskiller den vestlige (kristent-kulturelle) billedopfattelse fra de øvrige mellemøstlige religioner, altså jødedom og islam.

'Den kristne kropsmodel' har et dobbelt billedbegreb, fordi Jesus både var Guds søn (skjult) og menneske (åben for sansningen).

"Den unddrager sig enhver entydighed. Til et legeme svarer en sjæl, eller mere nutidssprogligt: en hjernevirksomhed. En menneskekrop har altid et sjæleliv, en psyke. Der er bag ansigtets maske altid en anden, en dybereliggende person, og dermed en fortsat historie at grunde over og fortælle. Et billede i vores kultur har flere lag. Det har dybde, det har en psykologi."

Derfor nærer vores kultur ikke (længere) nogen bekymring for at afbilde guden, for det uudsigelige forbliver alligevel skjult.

Fra det abstrakte og derfor svært gennemskuelige udgangspunkt er essayet nået frem til en analyse af nogle bagvedliggende kulturmønstre, der overskrider flagafbrænding og fundamentalistiske kulturredaktørers dagsorden.

Og så sluttes der med en overraskelse: Billedets flertydighed har Søren Ulrik Thomsen sans for, når han i Hjemfalden skriver: "Selv efter alle de år blir jeg lykkelig/over den ukendte kvinde, der vinkede til mig,/da mit tilfældige tog rev sig løs-"

Og derfor er essayet tilegnet digteren i anledning af dennes 50-års dag for nylig.

Dér havde man ikke ventet, at man havnede, da man begyndte læsningen.

Stilen er budskabet

I kulturelite-essayet analyserer Bonde Jensen, hvad mediernes repræsentanter, 'den nye kulturelite', bestående af "de store journalister og fotografer, programværterne, redaktørerne, programcheferne, direktørerne for de skrevne og audiovisuelle medier", betyder for kulturen. Der lægges igen ud i et hjørne af emnet, med en sigende detalje.

"På bogsalonen i Paris i 1986 kunne man møde Anthony Burgess der havde fået en bog ud på den franske marked. I båsen ved siden af sad Michel Polac, tv-mand kendt for sine debatprogrammer om bl.a. bøger. Folk flokkedes om Polac og bad om en autograf, mens de lod Burgess være i fred. Man kan undre sig: Vi er på bogudstilling og tør måske formode en vis interesse for sagen, og så flokkes man om en formidler og lader hånt om den umiddelbare producent."

Den klassiske intellektuelle har afstået magten til den store journalist, ikke mindst i de audiovisuelle medier. Og det har konsekvenser.

"Fordi jeg tror, at kultureliten (de 'udvalgte') har afgørende betydning for hele vores kulturs udvikling, ikke bare for kulturen i snæver forstand, men for den kulturelle almentilstand." Det påvirker hele kulturen, at stilen bliver budskabet. "Hvordan har du de meninger, vi godt ved, du har, er spørgsmålet fjernsynet stiller."

Hvilke meninger, Jørgen Bonde Jensen har, skal man læse sig frem til linje for linje. Så stykker det flertydige billede sig sammen til et portræt af den kulturelle almentilstand.

Jørgen Bonde Jensen: Billedstriden her i 2006 - og andre stridigheder. Essays. 244 sider, kr. 225. Forlaget Babette. ISBN 8788734226

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her